Forestil dig, at du har været ude for et stort traume. Et tragisk dødsfald, et voldeligt overfald - eller noget helt tredje. Traumet har sat sig som en stor, filtret knude i dit sind.
For at få redt knuden ud, går du i terapi.
Forestil dig nu, at du har PTSD, det, vi på dansk kalder 'posttraumatisk belastningsreaktion'.
Hver gang du nærmer dig terapirummet eller bare omtaler traume-knuden indeni dig med ord, skyder der et kæmpemæssigt panserskjold frem rundt om dit sind. Og til sidst bliver det måske så ubehageligt, at du helt dropper terapien.
Men hvad nu, hvis der fandtes et stof, der kunne få skjoldet til at sænke sig?
Forskere mener, at det er én af de ting, som det psykedeliske stof MDMA - også kendt som ecstasy - måske kan gøre: At det kan fungere som en form for bedøvelse, der gør, at det bliver til at holde ud at kigge på traumet og tale om det.
Og hvis skjoldet kan sænkes, kan terapeuterne måske nå ind til traume-knuderne i patienternes sind - og derfra behandle dem.
I virkeligheden ved videnskaben dog ikke, om det faktisk er sådan, behandlingen virker - eller om MDMA-indtaget i sig selv har en effekt for PTSD-patienterne.
Derfor har et hold danske forskere nu sat sig for at undersøge hullerne i vores viden om MDMA-assisteret terapi.
Lyt med, og bliv klogere på den spændende forskning, når Brainstorm interviewer en af forskerne bag det kommende danske studie.
Du kan lytte til episoden gennem afspilleren i toppen af artiklen eller ved at søge på ‘Brainstorm’ det sted, hvor du hører podcasts.
\ Brainstorm - Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Kan du ikke få nok af spændende historier om hjernen?
Så lyt til Brainstorm - Videnskab.dk's podcast om menneskets mest fascinerende organ, hvor værterne hver uge udforsker hjerneforskningens og psykologiens verden.
Du kan også abonnere gratis på podcasten ved at søge efter Brainstorm, der hvor du hører podcasts.
Brainstorm udkommer også med artikler, som serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Tre ting, der sker i den MDMA-påvirkede hjerne
Tidligere forsøg har vist en lovende effekt af MDMA-terapi. Men hvorfor er det lige MDMA, som ser ud til at have en positiv virkning på PTSD-patienter?
Det ved forskerne ikke med sikkerhed - men videnskaben ved dog lidt om MDMA.
Her kommer tre af de ting, videnskaben på nuværende tidspunkt kan se, der sker med hjernen, når den er under påvirkning af MDMA:
- Kigger du på en hjerne, der er blevet udsat for MDMA, vil du kunne se en kraftig stigning i serotonin. Et stof, som hjernen bruger til at sende beskeder frem og tilbage mellem hjernecellerne og resten af kroppen. Og et stof, hvis stigning bringer meget behagelige følelser med sig – følelser af for eksempel ro og kærlighed.
- Derudover udskiller den MDMA-påvirkede hjerne oxytocin - et stof, der også er kendt som tilknytningshormonet. Netop den effekt kan have en positiv effekt på udfaldet af terapien, mener nogle forskere, fordi det styrker følelsen af tillid og samhørighed. Noget, som PTSD-patienter ofte har problemer med.
- Sidst, men ikke mindst, sker der en ændring i frygt- og hukommelsessystemerne. Områderne i hjernen, der er koblet til frygt og hukommelse, er amygdala og hippocampus, og de bliver påvirket, på en måde som ser ud til at dæmpe frygtreaktioner og øge muligheden for at lære nyt.
Det er svært at sige på nuværende tidspunkt, om det er lige netop de tre mekanismer, som har haft den afgørende betydning i forsøgene med MDMA-terapi mod PTSD.
Der er dog også en række andre mekanismer, der kan få pilen til at pege i en mere farlig retning. For eksempel skruer MDMA også op for signalstoffet noradrenalin, som er dét, kroppen udskiller, når du er i stor fare. Og stoffet er kendt for at have en række effekter, der i værste fald kan være fatale.
Hør hvilke i podcasten, hvor vi også runder de etiske komplikationer ved at give folk MDMA; et psykedelisk stof, som er ulovligt - og så endda til en gruppe meget psykisk sårbare mennesker.
