Giv børnene en basketball at drible med og læg et par regnestykker ind undervejs i spillet.
Så stiger deres interesse for matematik, og de føler sig lidt efter lidt også bedre til skolefaget, der ellers godt kan volde besvær.
Det viser et nyt dansk studie med 757 børn fra 1. til 5. klasse.
Studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Psychology, blev gennemført på fem folkeskoler af forskere fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
Forskerne sammenlignede en gruppe af børn, der én gang om ugen i seks uger deltog i BasketMatematik i idrætstimerne med en gruppe, der spillede almindelig basketball.
I timerne med BasketMatematik skulle børnene indsamle tal og lave regnestykker som en del af forskellige basketøvelser. For eksempel skulle børnene se, hvor mange gange de kunne ramme kurven på tre meters afstand versus én meters afstand og lægge tallene sammen efterfølgende.
I en spørgeskemaundersøgelse stillede forskerne de samme spørgsmål til de to grupper både før og efter, de havde BasketMatematik eller almindelig basket. Svarene kunne forskerne omregne til point på en skala for elevernes motivation og følelse af selvbestemmelse.
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at motivationen for at lave matematik steg med 16 procent for de børn, der havde BasketMatematik i forhold til de børn, der spillede almindelig basket.
Eleverne i denne gruppe følte også en større selvbestemmelse (14 procents stigning), og så viser undersøgelsen også, at BasketMatematik kan fastholde børnenes motivation for at lære matematik.
Én af forskerne bag studiet, Linn Damsgaard, forklarer, at børns motivation for skolearbejde ofte falder i løbet af skoleåret, og at det derfor er interessant, at der ikke sker et fald i børnenes motivation, når de har haft BasketMatematik.
»Vi kan ikke endeligt afgøre, hvorfor det er, men muligvis handler det om, at BasketMatematik bidrager til, at børnene får et tilhørsforhold til deres egne regnestykker,« siger Linn Damsgaard, der skriver ph.d. om sammenhængen mellem læring og bevægelse.
»Det kan også være, at de abstrakte begreber bliver mere konkrete for dem gennem bevægelse, og at det derfor bliver mere motiverende at have matematik, når man har BasketMatematik,« tilføjer hun.
Nyt forskningsområde
Tidligere studier har allerede slået fast, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på børns faglige læring og trivsel.
Løber børnene en tur, så stiger deres koncentration efterfølgende. Men det er ikke så ofte blevet undersøgt, hvordan integration af skolefag - i dette tilfælde matematik - i bevægelsen øger deres motivation for at lære.
Det er et relativt nyt forskningsområde, og det gør det interessant, mener docent Jesper von Seelen, som selv forsker i læring og sundhedsfremme. Han har ikke været med til at lave forsøget med at BasketMatematik, men han har læst den videnskabelige artikel.
»Det er godt, at man begynder at gå ned i nuancerne - i dette tilfælde at fokusere på boldspil«, siger Jesper von Seelen, der er docent ved UC SYD.
»Den slags projekter vil vi gerne have flere af, for så kan vi jo finde frem til, hvilken bevægelse - boldspil, transport til skole og frikvarter for eksempel - der bidrager med hvad,« fortsætter han.
»Det er meget disciplineret«
Lodtrækningsforsøg, som det forskerne har lavet, hvor man tester et tiltag, for eksempel BasketMatematik, ved at dele forsøgsdeltagere tilfældigt op i to grupper og derefter sammenligner, hvad de får ud af det, er den bedste metode til at måle en effekt.
Men når man laver den slags forsøg på skoler, er det ofte svært at måle en effekt, fordi der er alt muligt i elevernes hverdag, der kan påvirke deres motivation og dermed forsøgsresultatet, påpeger Jesper von Seelen, som kalder det nye studie »meget disciplineret«, fordi forskerne ikke fokuserer på bevægelse som et samlet begreb, men specifikt på BasketMatematik.
»At de er lykkedes med at vise, at BasketMatematik øger motivationen, det er interessant,« siger Jesper von Seelen og tilføjer:
»Det er et kæmpe arbejde at måle effekten af en så smal intervention, så det er positivt, at de lykkes med at måle en forskel på dem, der havde BasketMatematik, og dem, der ikke havde,« siger Jesper von Seelen, som selv har arbejdet med forsknings- og udviklingsprojekter om sundhedsfremmende tiltag i skolerne i de seneste ti år.
»Det er ikke en nem øvelse. Det er meget disciplineret at holde sig til BasketMatematik og måle på det«, siger Jesper von Seelen, der også roser forskerne for at have så mange deltagere med i undersøgelsen.
Aktive fag på skoleskemaet
Endnu mere interessant havde det nye studie dog været, hvis det også viste noget om, hvorvidt eleverne udover at blive mere motiverede, faktisk også blev bedre til matematik, nævner Jesper von Seelen.
Men det er næste skridt, siger Linn Damsgaard, der lige nu er i Norge for at undersøge, om skolebørn, der har BasketMatematik to gange om ugen i ti uger, bliver bedre til matematik. Resultaterne forventer de at publicere i efteråret 2021.
»Vi måtte starte et sted. Først handlede det om at finde ud af, om børnene synes, det er sjovt, og om BasketMatematik gør børnene mere motiverede for matematikfaget. Det gør det, og det er dejligt, vi ser den effekt. Nu bliver det så interessant at se, om vi også kan påvirke børnenes evner i matematik,« siger Linn Damsgaard.
Forskerne håber, at resultaterne kan være med til at inspirere lærerne til at tænke anderledes.
»Der har været mange udfordringer med den nye folkeskolereform i forhold til at få børn til at bevæge sig. Vi håber, at studiet kan give lærerne den evidens, de har brug for for at tænke undervisningen anderledes i den danske folkeskole,« siger Linn Damsgaard.
Jacob Wienecke, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring, der var overordnet ansvarlig for studiet, tilføjer:
»Vi håber, at vi på et tidspunkt får held med at få indbygget disse redskaber i skolesystemet og læreruddannelsen. Ambitionen er, at vi en dag får en ny skolereform med 'Aktiv Dansk' og 'Aktiv Matematik' på skoleskemaet som et ugentligt fag, hvor idrætslærere og andre faglærere samarbejder om denne form for integreret undervisning ud over den normale mere stillesiddende dansk- og matematikundervisning.«
Grundigt, men med forbehold
Jesper von Seelen påpeger dog, at resultaterne måske ikke bliver lige så gode som i det videnskabelige forsøg, hvis BasketMatematik bliver en integreret del af den almindelige skolegang. For i forsøget var det en ekstern ekspert, der stod for undervisningen i BasketMatematik. Udover ressourcer har eksperten nok også har haft en interesse i at opnå succes med projektet.
Det er ikke sikkert, at BasketMatematik vil påvirke elevernes motivation på samme måde, hvis undervisningen skal varetages af en lærer, der ikke er lige så engageret i projektet, påpeger forskeren.
»Men det er, sådan det er, når man laver den slags forsøg. Det følger med metoden,« slår han fast.
I den slags forsøg, forskerne har lavet, måler man en gennemsnitlig effekt på eleverne – det vil sige, at forsøget ikke kan sige noget om, hvorvidt matematikbasket påvirker alle børn positivt.
»Det er vigtigt at være forsigtig med at lave en oversættelse fra population til individ, for det er ikke sikkert, BasketMatematik er godt for alle elever. Nogle af eleverne vil synes, det er mere motiverende at have matematik på den klassiske måde.«
Linn Damsgaard anerkender forbeholdet, men understreger, at BasketMatematik overordnet set virker mere motiverende på eleverne end traditionel matematikundervisning:
»Der vil selvfølgelig altid være nogle børn, som synes, at BasketMatematik er sjovere end normal klasserumsmatematik, og samtidig vil der være nogle børn, der synes det omvendte. Men vores analyser viser, at der signifikant er flere børn, som synes, at denne form for undervisning er mere motiverende end klasserumsmatematik.«
