Lys om natten kan være årsag til fedme

Vi har alle sammen et indbygget ur, der står for at regulere vores dag. Hvornår vi sover, vågner og bliver sultne er alt sammen relateret til det indre, biologiske ur, der styrer vores såkaldt cirkadiske rytme.

Også vores stofskifte er styret af det indre ur, og vores krop er bedre gearet til at omsætte mad i de lyse timer, fordi det igennem historien og menneskets udvikling har været det tidspunkt, hvor man kunne jage og samle, og dermed få føde.

Så hvis der pludselig er lyst om natten, kan der opstå forvirring i systemet, og reguleringen af sult og stofskifte kan ændre sig. Og det kan vise sig at være noget rigtigt skidt.

Et forskerteam fra University of Ohio og University of Haifa har nu gennem et forsøg med mus vist, at bare en smule lys om natten direkte kan forbindes med udvikling af fedme i gnaverne.

Øget vægt på trods af normalt kalorieindtag

Studiet viser, at musene i de grupper, der blev udsat for dæmpet lys om natten eller som var udsat for lys 24 timer i døgnet, hurtigt oplevede en stor øgning i deres kropsmasse, fedtprocent og nedsat glukosetolerance på trods af, at deres kalorieindtag og daglige aktivitet ikke adskilte sig fra dyrene i kontrolgruppen.

Musene fordelte deres fødeindtag anderledes over døgnet, og de spiste mere af den samlede mængde mad på tidspunkter, hvor de ellers ville sove.

»Når musene fordeler deres fødeindtag anderledes, får de mere mad på tidspunkter, hvor deres stofskifte ikke er gearet til at omsætte det. Man kan populært sige, at deres stofskifte ‘sover’,« forklarer Christine Dalgård, der fra Syddansk Universitet arbejder sammen med professor Kirsten Ohm Kyvik, også SDU, og tyske forskere fra Kiel Universitet med et studie, der skal kortlægge søvnforstyrrelser og natarbejdes indflydelse på overvægt og livsstilssygdomme.

Hvad med mennesker?

Det er ikke ligetil at oversætte studiets resultater til mennesker, for man ved ikke, om musenes stofskifte og døgnregulering svarer til vores. Alligevel er der indikationer på, at resultaterne fra undersøgelsen er brugbare.

»Man skal altid være varsom med at overføre resultater på musestudier til mennesker – men det nemme svar på, om studiet kan overføres til mennesker er ‘ja’. Der er lavet eksperimentelle studier med mennesker, der dog kun har varet et til få døgn. De viser, at stofskiftet og fødeindtaget ændrer sig, hvis man manipulerer med søvnrytmen og reducerer den mængde søvn, som forsøgsdeltagerne måtte få,« siger Christine Dalgård.

Troværdig undersøgelse

Forskerne opdelte 30 mus i tre grupper, der blev udsat for tre forskellige lysforhold. I den første gruppe, der virkede som kontrolgruppe, blev musene udsat for 16 timers lys og 8 timers mørke per døgn. I den anden gruppe blev musene udsat for 16 timers lys og 8 timers dæmpet lys, og i den tredje gruppe blev musene udsat for 24 timers lys.

Forsøget løb over 8 uger. Musene blev akklimatiseret inden forsøget, og de blev opbevaret i individuelle bure under forsøget.

Den danske forsker Christine Dalgård vurderer, at det amerikanske studie er troværdigt.

»Forskerne har gjort det, man gør, når man laver musestudier, og der er ikke noget at komme efter i designet,« siger Christine Dalgård.

Søvnforstyrrelser giver tykkere børn

I den forskergruppe Christine Dalgård er med i, laver man et epidemiologisk studie.

Det adskiller sig fra museforsøget og de få eksperimentelle studier, der er lavet på mennesker, fordi man ikke manipulerer med deltagernes søvnmønster. De lever som de plejer under forsøget, og man baserer i stedet resultaterne på f.eks. blodprøver, DNA og avancerede spørgeskemaer.

Studiet undersøger blandt andet indflydelsen af natarbejde og søvnforstyrrelser på udviklingen af fedme, insulinresistens og type 2-diabetes hos mennesker. Det gør man ved at bruge tvillinger fra Det Danske Tvillingeregister, som befinder sig på Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU.

Den gruppe af tvillinger, der kan deltage, har for ca. 10 år siden deltaget i en undersøgelse kaldet GEMINAKAR, og forskerne er netop gået i gang med at indsamle data fra de tvillingepar, der ønsker at deltage igen. Resultaterne forventes om et par år.

Der foreligger altså endnu ingen konkrete resultater, men Christine Dalgård fortæller, at der er lavet en nylig gennemgang af den epidemiologiske forskning inden for det område, der beskæftiger sig med sammenhængen mellem søvnforstyrrelser, for lidt søvn og fedme.

Den viser, at man kan dokumentere en sammenhæng i børn, mens resultaterne er mere svingende blandt voksne.

Få en god nats søvn

Så er spørgsmålet, om vi alle bør rende ud og købe mørklægningsgardiner og slukke for fjernsynet, når vi går i seng?

»Det kan man slet ikke konkludere endnu,« siger Christine Dalgård, men påpeger også, at man ikke kan afvise det.

»Der er nogle indicier på, at den måde, vi organiserer vores liv i forhold til vores krops indretning ikke er hensigtsmæssig, men den nuværende viden er ikke sikker nok til, at man kan drage konklusioner,« understreger Christine Dalgård.

Og derfor er hendes bedste råd da også velkendt: Sørg for at få en ordentlig søvn.