Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Læger troede, mand havde kræft: Fandt legetøj, han havde slugt 40 år før

Annonce:

Da en 47-årig mand for nylig blev undersøgt for en voldsom hoste, han havde haft i et års tid, fandt lægerne en klump i hans lunge. De mistænkte straks, at det var kræft, men da det opererede for at kigge nærmere på det, var det ikke en knude, de fandt. I stedet stødte de på en trafikkegle.

Det skriver CBSnews.com.

Trafikkeglen var ikke en af dem, vi ser i trafikken, men en lille udgave fra et Playmobil-legetøjssæt, som manden huskede, han fik, da han fyldte syv år. Altså 40 år tidligere.

Manden kunne, ifølge CBSnews.com, huske, at han legede med Playmobil som barn, og han kunne også huske, han havde slugt dele af legetøjet.

Ifølge lægerne er det ret normalt, at børn sluger objekter, der skal fjernes igen, og man får normalt meget hurtigt symptomer på, at der er noget, der ikke hører til. At symptomerne først kommer næsten 40 år senere, er til gengæld meget usædvanligt.

Opdagelsen er et eksempel på såkaldt 'tracheobronchial foreign body (TFB) aspiration', og den er offentliggjort i BMC Case Reports.

sj

Annonce: