'Få en sundere krop' og 'Styrk din hukommelse gennem leg'.
Sådan lyder resultaterne i flere studier om ældre og leg.
Men den slags studier reducerer legen til et middel til at få en sundere krop og et skarpere hoved, og det er et problem, mener flere forskere.
»Der er i dag en tendens i ældreforskningen til at se legen som et middel til et mål. Få tænker på, at legen kan have betydning i sig selv, og at ældre mennesker gerne må lave noget, der giver en nydelse. Fokus er hele tiden på, hvad de ældre får ud af det helbredsmæssigt, og det kvæler legen,« siger Sara Mosberg Iversen, der forsker i ældre og leg på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.
Hun bakkes op af professor og legefilosof Henning Eichberg fra Institut for Bevægelse, Kultur og Samfund på Syddansk Universitet.
»Der er mange studier af de positive effekter af leg på de ældres helbred, men påfaldende lidt interesse i, hvordan de ældre egentlig leger,« siger han.
\ Læs mere
Ældres leg er tabu
De fleste forbinder nok leg med børn og barnlige sjæle, men faktisk leger ældre også, fortæller Henning Eichberg.
»Ældre mennesker leger faktisk mere end andre. De lægger kabaler, løser krydsord og laver sudoku. Der er hele industrier, der servicerer ældres lege. Men forskningsmæssigt ved vi ingenting om området, medmindre det handler om at optimere de ældres helbred.«
En af forklaringerne på den manglende forskning i ældres leg kan være frygten for at barnliggøre den ældre, mener Sara Mosberg Iversen.
»Leg og ældre er tabu mange steder. Man er bange for at barnliggøre ældre mennesker, men glemmer samtidig at tage deres ret til at lege for nydelsens skyld alvorligt,« siger hun.
\ Læs mere
Den ældre som samfundsproblem
Dér, hvor forskningen beskæftiger sig med ældre og leg, er altså, når den kan hjælpe den ældre til en stærkere krop.
Brugen af leg som et middel til træning af ældre mennesker har været kendt siden 1980'erne, forklarer Jørn Hansen, der er professor på Institut for Bevægelse, Kultur og Samfund på Syddansk Universitet.
»Man fik dengang fokus på, at ældre ville blive et samfundsproblem og en økonomisk byrde, hvis de ikke kunne bidrage til fællesskabet. Derfor begyndte man at tænke i, hvordan man kunne motivere den ældre del af befolkningen til at træne og holde sig i gang,« siger han.
Jørn Hansen mener, at den frie leg for ældre har været skubbet i baggrunden lige siden.
»Mange har en idé om, at når folk bliver gamle, så leger de ikke mere. Men det vil de måske egentlig godt. I dag er fokus på effekten af leg i forhold til helbredet og ikke på bare at lege og være i nuet,« siger han.
»Ældre bliver ikke opfattet som en del af det produktive samfund, og dermed har de ikke ret til at lege. Det skal være oplæring og træning, før det er legitimt,« tilføjer Sara Mosberg Iversen.
\ Læs mere
Legen giver resultater
Et af de studier, der kombinerer træning og leg for ældre, er udarbejdet af forsker Jari Due Jessen og professor Henrik Hautop Lund fra Institut for Elektroteknologi på DTU.
De har testet effekten af de såkaldte MOTO-fliser, som er en slags legefliser, på en række ældre i fem danske kommuner.
»Vi trænede med de ældre i 12 uger, hvor de lavede legende øvelser på fliserne. Vi målte før og efter på deres helbred, og det, vi så, var, at deres balance blev forbedret med 150 procent. De fik også en bedre styrke i benene på omkring 20 procent,« fortæller Jari Due Jessen.
»Forklaringen på, hvorfor de får så gode resultater og sådan en fantastisk forbedring, er, at når de leger, glemmer de deres frygt og begrænsninger. De er normalt bange for at komme ud af balance, men denne type bevægelser hjælper til at optræne netop den,« tilføjer Henrik Hautop Lund.
Leg som middel eller mål
Både de ældre, der har medvirket i at teste fliserne, og forskerne bag dem, er meget tilfredse med resultatet.
Så hvad er problemet, tænker du måske?
»Fliseprojektet reducerer sundhed til balance og fitness, og det legende menneske til en forbruger. Det gør os ikke klogere på, hvordan den ældre leger, og oplyser os ikke mere om mennesket,« siger Henning Eichberg, der har læst studiet fra DTU.
Dog mener forfatterne bag studiet, at legen i høj grad har været i fokus i deres undersøgelse.
»Det er en fejltolkning. Med MOTO-fliserne skaber vi netop en legekraft, der får de ældre ind i en legedynamik. Vi designer fri leg uden andet formål end legen selv og den lystfølelse og nydelse, som legen skaber. De kliniske effektmål er et sidestykke til legen, men det er kun dejligt, at de ældre smider stok og rollator efter at have leget på fliserne,« siger Henrik Hautop Lund.
Jari Due Jessen er enig, men erkender også studiets fokus på produktudvikling og træning.
»Vores fokus er at skabe leg, men vi designer også legen, så den skaber de biprodukter, vi er ude efter. Det vil sige, at vi primært undersøger, hvordan vi kan skabe et produkt, der skubber deltagerne i legestemning, mens vi derefter kigger på, hvordan vi kan tilpasse deres bevægelser, så vi sikrer træningen,« siger han.
\ Læs mere
Demente leger sig til velvære
Legen er vigtig, fordi den har nogle universelle egenskaber, som alle kan få gavn af, forklarer Sara Mosberg Iversen.
»Leg er en måde, man kan være i nuet på og blive fri for at producere noget. Derudover kaster det nydelse, samvær, sjov og morskab af sig. Det er meget vigtige faktorer for et godt liv,« siger hun.
Som et eksempel på et positivt forskningsprojekt om ældre og leg nævner Sara Mosberg Iversen 'The Laugh Project' fra England, hvor man arbejder med at integrere leg for demente og deres pårørende.
»Projektet skaber tekstiler og genstande, som opfordrer de demente til leg og samvær. Her er der ingen mål med legen andet end legen selv og den positive indflydelse, den har på vores humør og samvær med andre,« siger hun.
