Ukrudt er ikke kun et irriterende indslag i vores haveliv. En skærmplante, der vokser som ukrudt i mange middelhavslande, har vist sig at indeholde et endog særdeles nyttigt stof, der formentlig kan bruges mod prostatakræft.
Lægemiddelstoffet, der er isoleret og udviklet på Det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet, skal nu testes på mennesker i USA. Planten Thapsia gargancia har ikke noget officielt dansk navn, men fra engelsk kan navnet oversættes til ‘giftig gulerod’ – og plantens toksikologiske egenskaber har da også været kendte siden oldtiden, hvor de hudirriterende egenskaber ved plantesaften første gang blev beskrevet.
Som navnet antyder, indeholder den giftige gulerod cellegifte – giftstoffer som altså nu skal testes i kampen mod kræft.
Middel til celleselvmord
I 1970’erne isolerede forskere på Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet de hudirriterende indholdsstoffer og opklarede deres struktur. Det dominerende stof blev kaldt thapsigargin.
Thapsigargin er en kraftig hæmmer af en calciumpumpe (SERCA), der sidder på indersiden af cellen. Når pumpen hæmmes, kan cellen ikke opretholde calciumbalancen og må dø. Ved anvendelse af moderne teoretiske og eksperimentelle metoder har det været muligt at designe og synetetisere et molekyle, der kan målrettes mod cancerceller. Opdagelsen kan få betydning ved udvikling af kemoterapeutisk medicin, fordi indledende forsøg har vist, at thapsigargin synes at kunne danne basis for et lægemiddel mod prostatakræft.
Ukrudt med aktivitet
I samarbejde med forskere fra John Hopkins Oncology Center, Baltimore, Maryland, er det for et par år tilbage lykkedes professor Søren Brøgger Christensen, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet at vise, at thapsigargin kan benyttes til at dræbe prostatacancerceller. »Ulempen er, at stoffet også dræber raske celler. Det er imidlertid lykkedes os at udvikle en strategi, så stoffet målrettes prostatacancerceller, og i museforsøg har stoffet vist sig at påvirke væksten af prostatacancerknuder,« fortæller Søren Brøgger Christensen. Lægemiddelstoffet med udgangspunkt i thapsigargin vil i nær fremtid blive testet på mennesker i USA.
Et effektivt udfald af de kliniske forsøg, der foretages af vores samarbejdspartner, vil givetvis øge efterspørgslen på de aktive plantestoffer, og så risikerer man at høste naturen tør for Thapsia garganica
Professor Søren Brøgger Christensen
Bæredygtig produktion?
Kræftens Bekæmpelse har netop bevilget 1,2 millioner kroner, der skal sikre en bæredygtig produktion af lægemiddelstoffer med udgangspunkt i ‘giftig gulerod’. Et amerikansk firma har nemlig søgt om tilladelse af de lokale lægemiddelmyndigheder til at afprøve det dansk-amerikanske lægemiddelstof i kliniske forsøg på mennesker.
»Et effektivt udfald af de kliniske forsøg, der foretages af vores samarbejdspartner, vil givetvis øge efterspørgslen på de aktive plantestoffer, og så risikerer man at høste naturen tør for Thapsia garganica,« fortæller Søren Brøgger Christensen. Da thapsigargin kun kan isoleres fra den vilde plante giftig gulerod, er det næppe muligt at fremskaffe nok af stoffet til en bæredygtig lægemiddelproduktion, med mindre man udvikler metoder til at dyrke planten i agerbrug.
Kemikere overgår naturen
»Derfor arbejder vi på at finde endnu bedre alternativer til stoffet – effektive kemiske forbindelser der er enkle at syntetisere,« fortæller Søren Brøgger Christensen og sammenligner projektet med forskningen i plantestoffet taxol, der bruges i behandlingen af brystkræft. »Taxol er et aktivt stof, der udvindes af amerikanske takstræers bark. Problemet er, at når man fjerner barken fra et træ, så slår man det ihjel. Af ét træ kunne man udvinde lægemidler til gavn for 40-50 brystkræftpatienter, og på den måde er det naturligvis svært at sikre fremtiden for både planter og mennesker,« fortæller Søren Brøgger Christensen og fortsætter: »Men så fandt man i begyndelsen af 1990’erne ud af at benytte europæiske takstræer. Her kunne man tage nåle fra træet i stedet for at ødelægge barken og derefter brygge videre på råstofferne i laboratoriet ved hjælp af syntesekemi. På den måde skabte man en bæredygtig produktion af lægemidlet, og det er det samme, vi forsøger at opnå i thapsigargin-projektet.« En anden gren af projektet skal undersøge, om det er muligt at fremstille thapsigargin ved at placere genetisk materiale i mos og lade det producere thapsigargin i store tanke. Den del af forskningen foretages på Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Lavet i samarbejde med Det Famaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet
