Omkring 150.000 danskere er ramt af den kløende hudsygdom psoriasis.
De behandles med salver, lys, tabletter og indsprøjtninger med biologiske lægemidler. Måske kan de i fremtiden blive behandlet med noget så naturligt som den rette kost?
Dér er vi ikke helt endnu. Men flere danske forskere er lige nu i gang med at undersøge forudsætningen for, at det en dag kommer på tale.
De sidder begravet i de milliarder af organismer, som vores tarmflora - mikrobiomet - består af. Derinde, hvor bakterier, svampe og vira regerer, ligger svaret på sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdom, allergi, psykiske lidelser og autoimmune sygdomme som psoriasis måske.
Tarmflora hos psoriasispatienter
Tanja Todberg er læge og forsker og står bag et studie fra Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital, som viser, at tarmbakterier muligvis spiller en rolle i psoriasis.
80 procent af vores immunforsvar sidder i tarmene, og nyere forskning har vist, at et mangfoldigt tarmmikrobiom er associeret med et overordnet bedre helbred. Måske fordi tarmmikrobiomet påvirker vores immunforsvar.
Tanja Todbergs forskning viser, at patienter med psoriasis har markant mindre variation i deres tarmbakterier end gennemsnitsbefolkningen.
»I den vestlige verden er forekomsten af autoimmune sygdomme højere end i den ikke-industrialiserede del af verden. Og der, hvor man lever mere spartansk, som jæger-samlere, har de et meget mere mangfoldigt tarmmikrobiom, men til gengæld færre sygdomme,« fortæller Tanja Todberg.
Teorien er, at det, vi spiser, og den måde, vi lever på, gør, at vi mister diversitet i mikrobiomet, som igen har indflydelse på sygdomme, blandt andet psoriasis.
Står værre til i tarmen
Det er i sin ph.d. fra 2022, at læge Tanja Todberg har undersøgt sammenhængen mellem mikrobiomet og psoriasis over fire studier. I et af dem sammenlignede hun diversiteten af bakterier i mikrobiomet hos 50 psoriasispatienter og samme antal raske kontrolpersoner og fandt en lavere diversitet i bakterier hos psoriasispatienter.
For at sikre sig at det er sygdommen og ikke andre faktorer, der har betydning for mikrobiomets mangfoldighed, undersøgte hun i et relateret studie forskellen i mikrobiomet hos psoriasispatienter og deres raske samboende partner.
Også her fandt hun forskel i diversiteten. Dermed kunne hun udelukke livsstil som forklaring - for to, der bor sammen, spiser sandsynligvis nogenlunde ens.
I studiet sikrede hun sig også, at deltagerne ikke fejlede andre sygdomme, og også at de ikke modtog behandling i form af tabletter og indsprøjtninger. Dermed kunne man udelukke begge dele som faktorer.
Derudover undersøgte hun, om patienter med svær psoriasis havde et endnu mindre mangfoldigt mikrobiom.
»Vi fandt en signifikant forskel i tarmbakterierne hos patienter med psoriasis sammenlignet med raske. Dertil fandt vi også, at de, som havde svær psoriasis, havde endnu lavere diversitet i mikrobiomet, når vi sammenlignede med patienter med mildere psoriasisgrad. Det er med til at bestyrke vores teori om en mulig sammenhæng,« fortæller Tanja Todberg.
Lyt til podcasten Hudlægens Bord
Har du lidt for mange gange konsulteret Doktor Google, når du har været i tvivl om, hvorvidt dit udbrud af bumser mon skyldes komælk? Eller om din dyrt indkøbte rynkecreme mon faktisk kan slette alderstegnene på din hud? Så lyt til Hudlægens Bord, Videnskab.dk’s podcast om hudens mange mysterier.
Gennem 12 episoder tager hudlæge Iben Marie Miller sammen med Videnskab.dk’s podcastredaktør, Benjamin D’Souza, et kig i mikroskopet og giver dig den nyeste viden om huden og dens sygdomme.
Lyt til episoderne i afspilleren herunder. Du kan også abonnere gratis på podcasten ved at klikke på ‘subscribe’ eller søge efter ‘Hudlægens Bord’ i en podcastafspiller på din mobiltelefon.
Kostfibre ser lovende ud
Men er det patienternes lave diversitet i mikrobiomet, der er årsagen til deres psoriasis, eller er det sygdommen, der påvirker mikrobiomet? Med andre ord - kom hønen eller ægget først?
»Det er altid det store spørgsmål,« siger Tanja Todberg.
Svaret kender vi ikke endnu, men dyrestudier peger måske i en retning.
Tanja Todberg fortæller, at det har vist sig, at når man ændrer tarmmikrobiomet hos mus, har det betydning for immunforsvarets respons.
»Man kan ikke overføre dyremodeller til mennesker, men meget taler for, at ændringer i tarmbakterier har betydning for immunresponset også hos mennesker,« siger hun, men hælder nok mest til, at påvirkningen mellem psoriasis og mikrobiomet går begge veje.
Men hvis tarmbakterier kan være med til at forklare psoriasis, hvordan ændrer man så tarmmikrobiomet?
Det er her, kosten kommer ind i billedet.
Der er nemlig bakterier i tarmen, som bruger kostfibre som brændstof til at producere kortkædede fedtsyrer. De kortkædede fedtsyrer menes at påvirke immunforsvaret i en anti-inflammatorisk retning.
»Det tyder på, at hvis du spiser en kost med rugbrød, fuldkornsprodukter og grøntsager med masser af kostfibre i, vil det resultere i en øget produktion af kortkædede fedtsyrer, som påvirker immunresponset i en positiv retning,« forklarer Tanja Todberg og nævner et studie, der lige nu undersøger, om en plantebaseret kost med mange kostfibre hjælper på leddegigt.
Ligeledes findes der studier, som har vist, at patienter med multipel sklerose, får færre attaks (nye symptomer eller opblussen af gamle symptomer, red.), når de får flere kortkædede fedtsyrer. Både leddegigt og sklerose er - ligesom psoriasis - autoimmune, inflammatoriske sygdomme.
Afføring hjælper måske
Hvis man vil gå en anden vej end kosten, er ’fæcestransplantation’ måske en mulighed.
Metoden går ud på at overføre afføring, og dermed tarmbakterier, fra en rask donor til en syg modtager. En metode, der blandt andet har vist sig at hjælpe patienter med alvorlig antibiotika-resistent tarminfektion.
Man har også undersøgt, om transplantation af tarmbakterier i kombination med behandlingen med lægemidlet Methotrexat kan hjælpe patienter med psoriasisgigt, som rammer omkring 25 procent af patienter med hudpsoriasis.
Bag forsøget står blandet andre læge, ph.d. og lektor Maja Skov Kragsnæs fra Reumatologisk Forskningsenhed på Odense Universitetshospital. Resultaterne af studiet var dog ikke så klokkeklare, som forskerne havde håbet.
Kun 40 procent af forsøgsdeltagerne, der alle havde moderat til svær psoriasisgigt og mange ledhævelser, oplevede vedvarende positive effekter på deres gigt i det halve år, de blev fulgt i forsøget.
Donor kan have betydning
Derfor har Maja Skov Kragsnæs og hendes kolleger forsket videre på området.
I et andet studie, som ikke er publiceret endnu, har de kigget på, hvordan forsøgsdeltagernes tarmmikrobiom så ud før og efter fæcestransplantationen.
Inden transplantationen opdagede forskerne, at man tydeligt kunne dele deltagerne op i to grupper baseret på deres mikrobiomtype, altså sammensætningen af deres tarmbakterier.
Efter transplantationen så man, at mangfoldigheden i tarmmikrobiomet hos den ene type steg markant, og de nye donorbakterier kunne ses helt frem til slutningen af forsøget. Alle deltagere, der opnåede langvarig bedring i deres gigt, var i denne gruppe.
Hos patienter med den anden mikrobiomtype forsvandt de nye bakterier allerede efter 4 til 12 uger, og ingen i denne gruppe oplevede vedvarende effekter på deres gigt.
Fundene tyder altså på, at modtagernes mikrobiomtype kan have betydning for, om behandlingen med donorafføring virker, fortæller Maja Skov Kragsnæs. Ligesom det måske også i fremtidig forskning vil vise sig, om valget af den ’rette’ donor kan være afgørende for behandlingens succes, uddyber hun.
»Der er dog stadig mange mekanismer, som vi skal forsøge at forstå endnu bedre, så vores viden om samspillet mellem den enkeltes mikrobiom og immunsystemet kan gavne flere mennesker med psoriasis og psoriasisgigt,« siger hun.
\ Behandling af psoriasis
Der findes ingen behandling, der helbreder psoriasis, men der findes en række lægemidler, der dæmper psoriasis-aktiviteten i huden.
Lette tilfælde behandles med lokalbehandling af huden med salver, cremer eller lys.
Ved sværere tilfælde behandler man med tabletter eller indsprøjtninger.
Biologiske lægemidler er også en mulig for de hårdest ramte, men biologiske lægemidler er dyre.
Kilde: Sundhed.dk
Svært at teste kost
Både forskning i tarmmikrobiomet og fæcestransplantationer hos psoriasispatienter er endnu på et tidligt stadium.
Derfor kan det ikke omsættes til kostråd eller lignende. Men håbet er, at det i fremtiden vil føre til bedre forståelse af årsagerne til psoriasis og bedre behandling.
Tanja Todberg fortæller, at man for eksempel ved, at der er en sammenhæng mellem psoriasis og overvægt.
»Studier viser, at vægttab er associeret med mindsket sværhedsgrad af psoriasis og vice versa. Et vægttab kan skyldes en kostændring, som kan have medført en ændring i tarmbakterierne. Men hvordan du skal spise, ved vi ikke endnu,« slår Tanja Todberg fast.
Næste skridt er, at andre forskere gennemfører studier, der bekræfter den nye viden. Derefter skal der udføres forsøg, hvor man målrettet ændrer i patienternes mikrobiom. Enten ved fæcestransplantation eller med forskellige typer af kost. Og måler effekten på psoriasispatienters symptomer.
Et ønske for fremtidige studier kunne være, at man for eksempel afprøver en meget fiberholdig kost over for en knap så fiberholdig kost, lyder det fra Tanja Todberg.
»Hvad vil der så ske med patienternes psoriasis? Det er utroligt svært at sætte den slags koststudier op, fordi det kræver, at man gennemgår alt, hvad deltagerne spiser. Men det kunne være rigtig spændende.«
Du kan høre mere om psoriasis og kost i dette afsnit af Hudlægens Bord.
