Grise skal hjælpe psoriasis-patienter

Et nyt dansk forskningsprojekt på Aarhus Universitet bruger grise til at lære mere om hudsygdommen psoriasis. Grisene skal bruges i samarbejde med medicinalfirmaet Leo Pharma til forsøg med udvikling af salver, som kan lindre udbrud hos psoriasis-patienter.

Det er ph.d.-studerende Nicklas Heine Staunstrup fra Institut for Human Genetik på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, som står bag forsøgene.

»Psoriasis er en utrolig kompleks sygdom. Vi benytter os af to humane gener, som er med til at udvikle sygdommen,« siger Nicklas Heine Staunstrup.

Til forsøget anvender forskerne en lille vævsprøve fra et griseøre. Ud fra vævet trækkes celler, som efterfølgende modificeres genetisk. Samarbejdspartnere ved Forskningscenter Foulum tager kernen ud fra cellerne, som fusioneres med ubefrugtede griseæg.

»Der lægges 150 æg op i en gris, og nu forventer vi, at der bliver født grise med psoriasis,« siger Nicklas Heine Staunstrup, der ser frem til at blive far til psoriasisgrise engang til februar.

Grisehud velegnet til forsøg

Den metode har før været brugt på et andet kuld grise, som man lige nu overvåger for at konstatere, om de har fået Alzheimers sygdom. Genmanipulationen til frembringelse af psoriasis har før været foretaget på mus.

»Grises hud har langt flere ligheder med menneskers end mus, og den er derfor bedre egnet til salveforsøgene,« siger Nicklas Heine Staunstrup, der har store forhåbninger til udviklingen af grise med psoriasis.

»Det virker overraskende godt i mus, så vi har al mulig god grund til at tro, at vi kan lave grise med psoriasis, som efterfølgende kan finde anvendelse i medicinalindustrien.«

Og forskningsgruppens forsøg ender ikke her. Nicklas Heine Staunstrup har også genmanipuleret en gris, som i den nederste del af huden har en "skin-sensor".

»Hvis den del af huden modtager D-vitamin, så giver skin-sensoren et grønt lys, hvis man belyser huden med blåt lys,« siger Nicklas Heine Staunstrup.

På den måde kan Leo Pharma tilføre D-vitamin til salverne, og ved efterfølgende at lyse med blåt lys på huden, kan man se, om salven er trængt ind i den nederste del. Hvis alt går vel, ventes grisene med skin-sensorer at blive født til maj.

Lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet