Køresyge og søsyge: Det hele begyndte for 550 millioner år siden

Livet på Jorden udviklede sig for 3,8 til 4,1 milliarder år siden. Det allertidligste liv var yderst simple organismer, og udviklingen gik langsomt.

Men for cirka 550 millioner år siden skete der noget bemærkelsesværdigt: En stigning i niveauet af kalcium og oxygen førte til udviklingen af den vestibulære sans, som registrerer bevægelser, omdrejninger og påvirkninger af tyngdekraften via receptororganerne beliggende i det indre øre og buegangene.

165 millioner år senere blev nogle af organismerne lokket op på land - muligvis for at få et bedre udsyn - og blandt dem var organismerne, som senere udviklede sig til mennesker.

65 procent af os lider af transportsyge

2.000 år senere skrev den græske læge Hippokrates, at 'sejlads på havet beviser, at bevægelse forstyrrer kroppen'.

Ordet 'nausea' (det engelske ord for kvalme, red.) stammer faktisk fra det græske ord 'naus', der relaterer til skibe, sejlsport eller sejlere.

Cirka 65 procent af os lider af transportsyge; kvinder lidt oftere end mænd, og sensitiviteten topper i 11-årsalderen.

Hvorfor er det så udbredt?

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at blive køresyg

Normal reaktion

Transportsyge skyldes, at øjnenes informationer ikke stemmer overens med informationerne fra balanceapparatet i øret; der opstår et 'mismatch' imellem de to sanser.

Vi bliver køresyge, fordi det vestibulære system (balanceapparatet i øret) fortæller hjernen, at vi bevæger os. Men hvis vi kigger på telefonen, avisen eller et objekt, som ikke bevæger sig, mens vi kører i bil, fortæller øjnene hjernen, at vi ikke bevæger os.

Det er derfor, at vi kan afværge køresyge ved at fokusere på et punkt i horisonten, så dét, øjnene ser, stemmer overens med dét, kroppen fornemmer.

Når vi bliver køresyge i bilen, er det bevis på, at vores vestibulære system fungerer, som det skal.

Dyr kan også lide af transportsyge

Det er ikke kun mennesker, som kan lide af transportsyge. Hunde, katte, mus, heste, fisk, amfibier og mange andre dyr risikerer at opleve det; dog med lidt forskellige symptomer arterne imellem.

Hvis man ser på disse dyr på Livets Træ, så er de alle forbundet med slimål og havlampret som den laveste fælles forfader.

Slimålen har én vestibulær kanal, mens havlampretten har to. Fisk som eksempelvis hajer dukkede op kort efter slimålene og havlampretterne, og ligesom os har deres vestibulære system tre kanaler.

Har vi arvet vores sensitivitet over for bevægelse fra fiskene? Er vi blevet mere følsomme over tid, i takt med at vi har udviklet os mere komplekst?

Det er ikke helt let at svare på.

Transportsyge er et sundhedstegn

Krabber, hummer og krebs har alle stærkt udviklede vestibulære systemer samt systemer for øjenkontrol, der udviklede sig uafhængigt og tidligere end hos fisk for cirka 630 millioner år siden.

Der er anekdotisk evidens for, at de også oplever transportsyge, så søsyge er ikke bare en nedarvet særhed; det lader til at være et tegn på, at et eller andet fungerer, som det skal.

Men hvad er det, som udløser transportsyge blandt andre arter, og hvordan kan det være en evolutionær fordel?

For at finde svaret skal vi se på, hvad bevægelser er i de naturlige omgivelser.

Ikke bare biler og både

Oceanerne: Bølger findes ikke kun på havets overflade, men kan også mærkes under overfladen ved niveauer mellem 0.16 and 0.2Hz.

Det har effekt på livet i havet på mange måder, for eksempel bevæger fisk sig ud mod mere stille vand, hvis det stormer. Søsyge er muligvis kroppens måde at fortælle fisken, at den er i fare.

Interessant nok er det omfang af bevægelse, som mennekser kan klare uden at blive syge, næsten det samme som fiskenes (0.2Hz), hvilket også svarer til bølgelængden på de første krusninger på havoverfladen, når det blæser op.

Det er muligvis et tilfælde, men det er mere sandsynligt, at pilen peger på en dyb forbindelse, som stadig eksisterer mellem menneskekroppen og oceanerne.

Transportsyge i træer og høje bygninger

Træerne beskytter en lang række dyr, heriblandt vores forfader, chimpansen. Men ligesom oceanerne kan træerne være turbulente.

Det er muligt, at evolutionen favoriserede arter, som bibeholdt deres aversion mod bevægelser, i takt med at de bevægede sig mod lavere hængende, mindre mobile grene, og på denne måde mindskede risikoen for at falde ned og dø.

Vi mennesker tror, at vi er kravlet ud af træerne og de svajende grene, men de høje bygninger, vi bor og arbejder i, har en tendens til at svaje lydløst i vinden, ligesom træerne.

Nogle personer, som er sensitive over for bevægelserne, rapporterer om svimmelhed, koncentrationstab, døsighed eller kvalme, hvis de opholder sig i meget høje bygninger.

Vores vestibulære og andre systemer har udviklet sig i løbet af millioner af år, så det er ikke så overraskende, at både, biler, kameler og hyperrealistiske VR-headsets er skyld i transportsyge.

Vores sansesystem har simpelthen ikke haft tid til at tilpasse sig de nye teknologier og miljøer.

Svært at kurere og behandle transportsyge

Alle behandlinger af transportsyge er grundlæggende i strid med udvikling, som har fundet sted i løbet af flere millioner år, og det er derfor, at det er så svært at afhjælpe transportsyge.

Vi kan tage medicin som hyoscin (scopolamin) for at behandle transportsyge, men medicinen forhindrer os i at vænne os til bevægelserne, hvilket betyder, at vi bliver nødt til at fortsætte med at tage den. Nogle personer tager naturlægemidler, men med blandede resultater.

Den mest effektive løsning er langsomt at vænne sig til bevægelserne, for eksempel er der mindre risiko for, at vi bliver søsyge, hvis vi ofte opholder os ombord et fartøj (derfor taler sejlere også om at få 'søben').

Transportsyge lader til at være en normal reaktion i alle sunde og raske mennesker; en forhistorisk underbevidst mekanisme for genetisk egnethed, som er blevet beskrevet som en sygdom.

Bevægelsesrefleks er nok en bedre beskrivelse.

Spencer Salter hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Rygere bliver mindre køresyge

LÆS OGSÅ: Derfor bliver du køresyg

LÆS OGSÅ: Kan man blive søsyg af en uvirkelig rutsjebane?