Videnskabsfolk fra hele verden har bidraget til et nyt studie, som har ønsket at forklare de genetiske årsager til, at nogle mennesker rammes af type 2-diabetes. Flere end 300 forskerhjerner - heraf 13 fra Danmark - har formet studiet, som nu er publiceret i det anerkendte, videnskabelige tidsskrift Nature.

Konklusionen er imidlertid nedslående. Forskerne fandt nemlig - stort set ingenting.

»Det har taget fem år at finde ud af. Vi fandt faktisk ikke det, vi ledte efter. Det var en meget, meget stor skuffelse,« siger en af studiets danske bidragydere, Oluf Borbye Pedersen, som er professor og forskningsleder på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet.

Hvad, der ikke er så nedslående, er til gengæld de rosende ord om forskernes arbejde, som kommer fra sundhedsdekan ved Aarhus Universitet Allan Flyvbjerg. Han har læst det nye studie, men ikke bidraget til det.

»Videnskabeligt er der ikke noget at sætte på studiet. Resultaterne fra tidligere og dette har ikke ført til, at vi har en klinisk brugbar test for risikoen for type 2-diabetes, men hvis forskningen fortsætter, kan vi få en bedre forståelse for mekanismerne, der fører til type 2-diabetes, der gør, at vi kan udvikle ny diabetesmedicin. Så området skal vi blive ved med at give fuld skrue,« siger Allan Flyvbjerg, som selv forsker i diabetes.

Forskere undersøgte gener hos flere end 100.000 mennesker

Da forskerne gik i gang med studiet for fem år siden, kendte man kun til omkring 2-3 procent af den genetiske forklaring på, hvorfor nogle mennesker udvikler type 2-diabetes.

Forklaringen fandtes i 50 hyppige genvarianter, som øger risikoen for at få type 2-diabetes. Når en genvariant er hyppig, betyder det, at flere end fem procent af den undersøgte befolkning render rundt med varianten.

Resten af den genetiske forklaring var endnu et mysterium. Derfor ville forskerne undersøge, om svaret på gåden skulle findes i de mindre hyppige gener, som kun mellem en halv og fem procent af befolkningen har - også kaldet lavfrekvente genvarianter. Det undersøgte forskerne på tre måder:

1. Forskerne sekventerede genomet hos godt 1.300 type 2-diabetespatienter og godt 1.300 raske. Sekventeringen var dog relativ overfladisk, da det på daværende tidspunkt var dyrt at sekventere. I dag er sekventering billigere.

2. Forskerne sekventerede exomet dybdegående hos omkring 13.000 mennesker. Exomet er den kodende del af menneskets arvemasse - det vil sige den del af genomet, som omsættes til RNA og senere proteinstoffer. Exomet udgør kun en procent af det menneskelige genom. Derfor var denne sekventering ikke nær så dyr og kunne gøres mere grundig.

3. Det tredje greb, forskerne brugte, var genmarkør-studier på omkring 111.000 mennesker - heraf omkring 15.000 fra Danmark.

Forskerne fandt dog kun en håndfuld nye varianter, og det er så godt som ingenting, fortæller Oluf Borbye Pedersen.

»Vi kan således konkludere, at i det lavfrekvente område af genomet er der ikke meget at hente,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Årsag til type 2-diabetes kan gøre os klogere på andre sygdomme

Imens det internationale forskningsprojekt blev udført, fortsatte andre forskere jagten på de hyppige genvarianter, der øger risikoen for type 2-diabetes. Derfor kender forskerne i dag til omkring 100 genvarianter, som øger risikoen for sygdommen. De forklarer dog kun 10 procent af det arvelige bidrag til type 2-diabetes.

LÆS OGSÅ: Stor opdagelse: Derfor får grønlændere sukkersyge

Årsagen til, at der er så stort et fokus på netop type 2-diabetes, er, at sygdommen er en såkaldt modelsygdom for en lang række kroniske lidelser. Løser vi den genetiske gåde til type 2-diabetes, kan det muligvis også føre til metoder til at kortlægge sygdomme som Parkinsons sygdom, hjerte-kar-sygdomme, astma og skizofreni.

»Type 2-diabetes er en folkesygdom i epidemisk vækst. Den rammer mellem fem og ti procent af befolkningen verden over, så derfor er der meget stort forskningsfokus på sygdommen. Det, man lærer ved genetisk forskning om type 2-diabetes, vil i mange tilfælde også kunne overføres til at kortlægge arkitekturer bag andre kroniske sygdomme,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Det store fokus på at løse den genetiske gåde om, hvorfor nogle rammes af type 2-diabetes, skyldes blandt andet, at type 2-diabetes er en modelsygdom for en række andre kroniske lidelser. Lykkes det forskerne at kortlægge det genetiske bidrag til type 2-diabetes, kan det føre til kortlægning af det genetiske bidrag til for eksempel astma. (Foto: Shutterstock)

Forskere vil lede efter årsag i sjældne gener

Ifølge Oluf Borbye Pedersen vil mange millioner mennesker inden for de næste 5-10 år få sekventeret deres fulde arvemasse, fordi sekventering i dag ikke er nær så dyrt som for fem år siden.

Derfor vil vi i de kommende år lære meget mere om de genetiske årsager til type 2-diabetes, mener Oluf Borbye Pedersen, som fortæller, at det særligt er to ting, forskerne vil lede efter:

• Sjældne genvarianter - de varianter, som under en halv procent af verdens befolkning render rundt med. Det kan være gener, som kun du og din familie har. De kan findes, når forskere sekventerer dybt - altså ikke blot sekventerer fem gange, men i stedet omkring 100 gange eller flere.

• Strukturelle genvarianter - de varianter, som eksempelvis mangler en række nukleotider (deletioner) eller har ekstra nukleotider (insertioner), altså DNA-byggesten. De kan ligeledes findes ved at sekventere dybt.

»Hver af os har sandsynligvis tusindvis af genvarianter i vores arvemasse, som øger vores sårbarhed for at udvikle kronisk sygdom. Mange af genvarianterne har i sig selv så ringe effekt, at de kun øger risikoen med få procent, altså næsten ingenting. Men hvis du har arvet rigtig mange af dem, akkumuleres deres effekt, som spiller sammen med din adfærd, for eksempel vaner som kost, motion og rygning, og når du så bliver midaldrende eller ældre, kan disse sygdomme bryde ud,« siger Oluf Borbye Pedersen og tilføjer:

»De multifaktorielle folkesygdomme som diabetes, astma, fedme, hjerte-kar-sygdomme, depression eller skizofreni kaldes ofte for genetikernes mareridt, fordi der bag hver af sygdommene ligger hundredvis - for ikke at sige tusindvis - af sårbarheder i vores genomer.«

Allan Flyvbjerg er enig i, at forskningen skal flytte blikket mod de sjældne gener.

»Man skal nok ned under den halve procent. Så kan man muligvis finde genvarianter, som kan hjælpe undergrupper af type 2-diabetes. Men jeg er nødt til at sige, at jeg tror ikke på, at vi får det helt store gen-gennembrud inden for diabetesområdet. Så ville det være fundet nu,« siger Allan Flyvbjerg.

LÆS OGSÅ: Blåbær hjælper mod type 2-diabetes

Sjældne gener kan forebygge diabetes

Heller ikke Oluf Borbye Pedersen mener, at vi skal sætte vores lid til en dag at kunne forudsige risikoen for at udvikle type 2-diabetes med en gentest. Det er det genetiske landskab for kompliceret til.

I stedet ser både han og Allan Flyvbjerg gode muligheder for at forbedre forebyggelse og behandling af sygdommen, hvis forskere kan finde frem til de sjældne gener, som beskytter mod at udvikle type 2-diabetes.

I dag har forskere, ifølge Oluf Borbye Pedersen, fundet adskillige sjældne mutationer i forskellige gener, som beskytter mod udvikling af type 2-diabetes. Der findes formentlig endnu flere, siger han.

LÆS OGSÅ: Mutant-gen beskytter mod type 2-diabetes

»Vi skal forstå biologien bag, at de beskytter, så vi kan udvikle lægemiddelkandidater, der trykker på de samme gener for at beskytte mod udvikling af type 2-diabetes. Det behøver ikke nødvendigvis være lægemidler. Det kunne også være, at fysisk aktivitet eller nogle bestemte fødevarer virker sundhedsfremmende og sygdomsbeskyttende via de samme gener. Det afhænger af, hvilken funktion det pågældende gen har i vores biologi. Det er noget af det mest perspektivrige med den her forskning,« siger Oluf Borbye Pedersen og fortsætter:

»Det, vi håber på, er, at vi finder mange beskyttende genvarianter, som vil være sjældne, og som kan bruges fremover til at udvikle nye måder at forebygge eller behandle type 2-diabetes på.«