Svensk undersøgelse: Juleaften er højtid for hjerteanfald
Så tag dig ekstra godt af de ældre og syge – de er nemlig i risikogruppen.
hjerteanfald jul nytår følelser stress mad alkohol

Risikoen for et hjerteanfald i juledagene er samlet set 15 procent højere end gennemsnittet, ifølge nyt svensk studie. Det er især de ældre og syge, der er udsat. (Illustration: Shutterstock)

Julen er hjerternes fest.

En tidløs juleklassiker indenfor citater, som ofte forbindes med det at vise kærlighed overfor sine næste i december. Men et nyt svensk studie, udgivet i det videnskabelige tidsskrift BMJ’s jule-special, tilfører den gamle traver et lidt andet budskab.

For julen har nemlig vist sig at være den periode på året, hvor der sker flest hjerteanfald. På en almindelig dag i perioden omkring jul registrerede forskerne i gennemsnit 50,3 hjerteanfald. Det tal steg til 69,1 juleaften. 

»Den samlede risiko for jul og nytår var 15 procent højere end en almindelig decemberdag. Juleaften er den dag på hele året, hvor vi observerede den højeste rate af hjerteanfald med 37 procent flere end gennemsnittet«, siger David Erlinge til Videnskab.dk

Han er professor i kardiologi og afdelingschef ved Kardiologi på Skånes Universitetssygehus, og en af forskerne bag det nye studie, der bygger på data fra det nationale svenske hjerte-register SWEDEHEART.

SWEDEHEART
  • Swedeheart er en online databank oprettet i 2009
  • Indeholder registreringer af samtlige indlæggelser i forbindelse med en række hjerteproblemer og sygdomme fra alle svenske hospitaler
  • Swedeheart har sammenkørt fire tidligere registre med data helt tilbage fra 1992.
  • Det nye studie bygger på data fra 283.014 hjerteanfald i perioden 1998-2013.

Kilde: SWEDEHEARTS hjemmeside

Men ro på – er du generelt et sundt og rask menneske, der endnu ikke har rundet de 75 år, kan du godt tage en slapper. Vi vender tilbage til, hvem der egentligt er i risiko, og hvad de kan gøre.

Kl. 22.00 peaker hjerteanfald 

Forskerne har analyseret det præcise tidspunkt for ikke mindre end 283.014 hjerteanfald, og det betyder, at de med stor sikkerhed kan pege på meget specifikke datoer og klokkeslæt for, hvornår flest mennesker rammes af hjerteanfald.

»Det er et velgennemført studie med et statistisk solidt grundlag, som beskriver, at der er et tidsmæssigt sammenfald mellem en stigning i hjerteanfald og julen. De bruger data fra et register, hvilket er en anerkendt metode, og det er svenskerne lige så gode til som danskerne,« siger Hans Erik Bøtker, der er klinisk lærestolsprofessor ved Aarhus Universitet.

Han arbejder til dagligt med patienter med hjerteanfald, og har læst og vurderet det nye svenske studie for Videnskab.dk.

Risikoen for et hjerteanfald peaker juleaften omkring kl. 22.00, og udover at være en noget speciel dag for mange, stikker tidspunktet også ud, hvis man ser på, hvornår folk ’normalt’ får et hjerteanfald.

»Interessant nok er mønstret for forhøjet risiko for hjerteanfald om morgenen, som dominerer hele året rundt, vendt på hovedet juleaftensdag. Her er risikoen højere om aftenen, og det indikerer, at stress og mad i løbet af dagen trigger hjerteanfaldene,« fortæller David Erlinge.

Nu er det måske oplagt at tænke, at hvis juleaften er en risikobombe for hjerteanfald, så må nytårsaftensdag da ligge lige i hælene. Men nej…

Nytårsmorgen giver ikke kun tømmermænd

Faktisk er risikoen lavere nytårsaften end normale dage resten af året. Det er først morgenen efter, at mange ikke kun rammes af moralske og fysiske tømmermænd, men desværre også af hjerteanfald.

»Man kan tænke, at man ofte er tidligt i gang juleaften, og her kommer hjerteanfaldene allerede om aftenen. Nytårsaften starter man senere og fester til langt ud på natten, så her kommer hjerteanfaldene først morgenen efter,« siger David Erlinge.

I Sverige får omkring 50,3 mennesker et hjerteanfald om dagen. Juleaften stiger tallet til 69,1, mens det 1. januar ligger på 60,4. Nytårsaften er risikoen faktisk mindre end normalt, her rammes kun omkring 46,3 personer af hjerteanfald.

Men Hans Erik Bøtker fra Aarhus ser også en anden grund til, at nytårsdag boner ud, fremfor selve nytårsaften.

»Forskerne har set på tidspunktet for, hvornår hjerteanfaldet er indtruffet. Hvis nu patientens anfald er registreret fem minutter over midnat, vil det formentligt se ud som om, at det er sket 1. nytårsdag og ikke nytårsaften,« siger han.

I den videnskabelige artikel har forskerne lavet en grafik, som viser, at der er størst risiko for et hjerteanfald omkring kl. 22.00 juleaften. Men samme model er ikke med for 1. nytårsdag, påpeger Hans Erik Bøtker.

»Det fremgår ikke helt tydeligt i den videnskabelige artikel, hvornår anfaldene sker 1. nytårsdag.«

Det er ældre og syge, der er i risikogruppen

Og nu er det tid til at tage en dyb indånding. For det er selvfølgelig ikke alle, der er udsat for den forhøjede risiko.

Sunde og raske børn, unge og voksne behøver ikke bekymre sig, når de står op til en begivenhedsrig dag 24. december, men til gengæld er det godt at holde et vågent øje med familiens ældre og syge.  

»Mennesker over 75 år, diabetespatienter eller folk, som tidligere har haft hjertesygdomme, er mere udsat for den højere risiko henover julen. De kan med fordel tage den med ro, og så er det vigtigt, at de husker deres hjertemedicin,« siger David Erlinge.

Så har de ældre i familien ikke allerede fripas til at springe over juleforberedelserne, er her måske en god grund til at lade dem tage en ekstra morfar i lænestolen.

Julemenuen sætter hjertet på overarbejde

En lækker juleand, brun sovs og konfekt er ikke kun smørelse for julehjertet. Sandsynligvis har det også den modsatte effekt.

Forskerne understreger i studiet, at de ikke kan drage nogle faste konklusioner om årsagerne til den højere risiko i juledagene, men peger på, at det store indtag af mad og alkohol muligvis kan have betydning.

Den forklaring kan Hans Erik Bøtker nikke genkendende til.

»For stort indtag af mad, herunder fedt, salt, sukker og alkohol kan virke belastende. Jeg kan ikke sætte tal på det, men indtrykket hos os er, at vi får en del ind i juletiden, som har spist for meget og fået et hjerteanfald,« siger Hans Erik Bøtker.

Alkoholen er formentligt også en faktor, som spiller ind på den højere risiko 1. januar – og her er det ikke reperationsbajeren, vi tænker på. Men alkoholen betyder muligvis, at man ikke opdager eller mærker symptomerne før næste morgen.

»Man skal passe på med at springe til konklusionerne. Men mangel på søvn, at man udsætter sig for kulde midt om natten og sent mad- og alkoholindtag kan være årsagen til den højere risiko nytårsmorgen,« siger David Erlinge.

Følelserne spiller også ind

Udover ændrede livsstilsvaner i form af federe og mere mad og ikke mindst alkohol, peger forskerne bag det nye studie også på intensiveret følelsesmæssig stress som en trigger-faktor.

»Mange mekanismer kan være involveret, herunder emotionel ulykke med intense oplevelser af vrede, angst, tristhed, sorg og stress,« siger David Erlinge.

Selvom det ikke er til at sige med sikkerhed, at følelserne også har betydning for den forhøjede risiko for hjerteanfald, så er det en anerkendt faktor, ifølge Hans Erik Bøtker.

»Det er et velkendt fænomen, at øget emotionel stress kan udløse hjertetilfælde, så det kan bestemt ikke afvises at have en betydning,« siger han.

Hans Erik Bøtker nævner, at det også kan have betydning, at familien er opmærksom, som en anden af de mange mekanismer, der påvirker risikoen.

»Har man ikke set hinanden længe og så mødes til jul, kan man blive helt overrasket, hvis et familiemedlem sidder i lænestolen og ser syg ud, fordi der er sket et skift, siden man så hinanden sidst. Så tager familien hånd om sagen, og det kunne jo også betyde, at flere bliver indlagt,« foreslår Hans Erik Bøtker.

Så mange flere hjerteanfald sker i juledagene

Forskernes store mængde data gav dem mulighed for at se på antallet af hjerteanfald, som blev registreret på svenske hospitaler på specifikke dage. For at finde ud af, om mærkedage såsom juleaften stak ud, i forhold til mere almindelige dage, har de sammenlignet antallet af hjerteanfald på dage to uger før og to uger efter eksempelvis juleaften.

Herunder kan du se, hvor mange anfald forskerne i gennemsnit fandt i juledagene, i forhold til mere almindelige dage.

hjerteanfald jul nytår følelser stress mad alkohol

Grafik: Lea Pilsborg / Piktochart. Kilde: Mohammad et al., BMJ (2018).

Findes der sæsoner for hjerteanfald?

Det er ikke første gang, forskere dykker ned i, hvornår vi får hjerteanfald, men det nye svenske studie er ifølge forskerne selv, et af de største studier til dato.

»Dette er et populationsstudie med data fra hele den svenske befolkning gennem 16 år. Det gør resultaterne meget pålidelige, og har gjort det muligt både at se på så specifikke ting, som enkelte dage og hele perioder, såsom juleferien. Det er nyt,« siger David Erlinge.

I det nye studie peger forskerne på, at der har mangler mere finkornede data, med præcise tidsangivelser for symptomer og type af hjerteanfald.

Men svenskerne står ikke alene med at få lavet større, mere pålidelige undersøgelser af hjerteanfald.

»Der er faktisk lige kommet et lignende dansk studie, tilbage i november. Det er et registerstudie ligesom det svenske, men løber over fyrre år, og ser på antallet af blodpropper i både hjernen og hjertet, samt hjerneblødninger,« fortæller Hans Erik Bøtker.

Det nye danske studie er bragt i det videnskabelige tidsskrift Epidemiology, og bygger på data fra i alt 778.765 patienter over en periode på 40 år. Det ser til på flere forskellige hjertekarsygdomme, og har ikke analyseret det daglige antal registreringer af hjerteanfald.

»Det danske studie viser ikke, at antallet af anfald varierer fra måned til måned. Men her skal man også være opmærksom på, at det svenske studie analysere dage, mens det danske studie ser på måneder,« siger Hans Erik Bøtker.

Derfor skal man være varsom med at sammenligne de to studier.

Ikke desto mindre peger det danske studie ligesom det svenske på, at der er behov for flere store studier af, hvornår hjertesygdomme forekommer, for at vi kan få et klarere billede af virkeligheden.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.