Dine tænder er ikke så rene, som du tror
Vi er slet ikke så gode til at børste tænder, som vi selv tror, og mange danskere får huller, selv om de børster tænder hver dag. Det viser den hidtil største undersøgelse af danskernes tandsundhed.

Størstedelen af deltagerne i Tandundersøgelsen børstede tænder flere gange dagligt, men det var langtfra alle, der opnåede tilfredsstillende mundhygiejne trods indsatsen. (Foto: Colourbox)

Størstedelen af deltagerne i Tandundersøgelsen børstede tænder flere gange dagligt, men det var langtfra alle, der opnåede tilfredsstillende mundhygiejne trods indsatsen. (Foto: Colourbox)

»Vi vil ha’ wienerbrød! Vi vil ha wienerbrød!«

Sådan skrålede Karius og Baktus sig vej ind i manges bevidsthed i barndommen.

De to sejlivede bakterietrolde elskede sukker og boede i den stakkels dreng Jens’ hule tand. Og tanken om de to bæster har formentlig sat ekstra skub på tandbørstningen på mange badeværelser.

Men selv om de fleste danskere børster tænder hver dag, er vores tænder slet ikke så rene, som vi tror.

Mange børster nemlig ikke grundigt nok til at få bugt med bakterierne. Det viser en ny rapport om danskernes tandsundhed.

»Undersøgelsen viser, at selv om 81 procent af danskerne børster tænder flere gange om dagen, er det kun 29 procent, der gør det godt nok og har en god mundhygiejne. God mundhygiejne vil sige, at de ikke har tandkødsblødning, som er det første tegn på, at der er bakterier på tænderne, hvilket øger risikoen for at få huller og parodontose,« fortæller tandlæge MPH Birthe Cortsen, seniorprojektleder i Dansk Sundhedsinstitut (DSI) og forfatter til rapporten bag Tandundersøgelsen.

Problemet kan reelt være endnu større

Fakta

Dansk Sundhedsinstitut (DSI) er et selvejende analyseinstitut, der driver forsknings-, formidlings- og rådgivningsvirksomhed for og med det danske sundhedsvæsen.

Undersøgelsen omfatter 4.402 voksne danskere, som blev inviteret til at deltage i Tandundersøgelsen, efter de havde deltaget i den store danske sundhedsundersøgelse KRAM fra 2007-2008. (Se boks under artiklen)

»KRAM-undersøgelsen var frivillig, og vi ved, at deltagerne i forvejen består af en gruppe overvejende veluddannede mennesker, som er interesserede i deres helbred og sundhed. At mundhygiejnen ikke er bedre i denne gruppe, giver grund til at tro, at det står endnu ringere til blandt den del af befolkningen, der ikke vil deltage i helbredsstudier,« siger Birthe Cortsen.

Hypotesen bakkes op af, at undersøgelsen viste, at de lavest uddannede generelt både havde færre bevarede og sunde tænder, oftere havde parodontose og børstede mindre tænder end de veluddannede. 

Ældre var dårligst til tandbørstningen

Tandundersøgelsen viste desuden, at mundhygiejnen stod værst til blandt den ældre del af befolkningen.

Kun 19 procent af deltagerne over 75 år havde en god mundhygiejne, på trods af at samlet set 72 procent af mændene og 86 procent af kvinderne i undersøgelsen børstede tænder flere gange dagligt.

»Tallet viser, at jo ældre vi er, jo dårligere er vi til at holde tænderne rene. Det er problematisk, fordi tandsundhed har meget stor betydning for vores livskvalitet. Og i takt med at vi lever længere og bevarer tænderne langt op i livet, er det mindst lige så vigtigt for de ældre som for de unge at holde tænderne rene,« siger Birthe Cortsen.

Yngre skal også forbedre tandbørstningen

Fakta

Parodontose - også kendt som ’de løse tænders sygdom’ - er en folkesygdom, som typisk starter efter 40-årsalderen.

Parodontose er en betændelsestilstand i den knogle, som tandroden sidder fast i. Betændelsen fører til, at knoglen langsomt ’ædes op’, og når processen er langt fremskreden, begynder tanden at føles løs.

Parodontose giver sjældent symptomer og kan ikke ses med det blotte øje. For det meste er der tale om en langsomt fremadskridende tilstand, men selv efter årelang kamp ender mange alligevel med at blive tandløse på grund af sygdommen.

Men også de yngre forsøgsdeltagere skal ifølge undersøgelsen svinge tandbørsten grundigere.

44 procent af deltagerne mellem 18-24-år havde en mundhygiejne, der ikke var i top, og mere end halvdelen af de 18-24-årige angav, at de havde haft ondt i tænderne eller tandkødet indenfor det seneste år.

Det viste Tandundersøgelsen også:

  • Mere end 30 procent af deltagerne havde ét eller flere huller i tænderne.
  • 9-11 procent af de 18-34-årige havde mere end tre huller i tænderne.
  • 63 procent af deltagerne havde tandkødsblødning ved mere end 10 procent af tænderne.
  • 35 procent havde tandkødsblødning ved mere end 25 procent af tænderne.
  • 9 procent af deltagerne var, hvad tandlægerne betegner parodontosepatienter.

Behov for bedre vejledning og forebyggelse

De kedelige tal skyldes ikke, at deltagerne havde forsømt at gå til tandlægen. Ifølge Tandundersøgelsen havde mere end 90 procent af deltagerne ifølge eget udsagn været ved tandlægen inden for de seneste 12 måneder.

»Det var meget overraskende. At mellem 44-81 procent af patienter, der tilsyneladende går til tandlæge regelmæssigt, ikke har en optimal mundhygiejne, tyder på, at der er behov for forbedringer, og at der i voksentandplejen måske ikke er nok fokus på at patienterne igennem hele livet skal vejledes i, hvordan man børster tænderne korrekt,« siger Birthe Cortsen.

For de unge tyder resultaterne på, at der er behov for at fokusere endnu mere på det skift, der sker, når de unge skifter mellem Børne- og Ungdomstandplejen og  voksentandpleje i privat praksis. Cirka 10 procent af deltagerne mellem 18-34 år havde mange huller, dårlig mundhygiejne og tandkødsblødning.

Fakta

Denne artikel er baseret på den første af i alt tre delrapporter fra Tandundersøgelsen.

Delrapport nr. 2 ventes færdig i løbet af sommeren 2012 og vil blandt andet koble tandstatus sammen med generelle sygdomme som fx diabetes og hjerte-karsygdomme samt se på livsstil og medicinforbrug.

Den sidste delrapport ventes færdig ved årsskiftet og skal indeholde anbefalinger for, hvordan man kan forbedre tandplejen i fremtiden

De unge er det vigtigt at fastholde i regelmæssige forløb ved overgangen fra den ene tandpleje til den anden, ellers kan hele indsatsen i Børne- og Ungdomstandplejen let gå tabt.

Patienter overhører måske tandlægens råd

Problemerne med dårlig mundhygiejne kan dog også skyldes, at patienterne  overhører tandlægernes råd og vejledning.  

»Om det er det ene eller det andet eller en blanding, ved vi ikke. Det er også noget af det, vi skal undersøge i det videre forløb,« forklarer Birthe Cortsen, som nu vil følge op på undersøgelsen med krydscheck af besvarelserne.

»Der er altid en risiko forbundet med at lave undersøgelser baseret på selvrapportering. Så ved at sammenligne deltagernes besvarelserne med tandlægernes regninger på disse patienter kan vi undersøge, om deltagerne i undersøgelsen rent faktisk har været hos tandlæge inden for de seneste 12 måneder, sådan som de har rapporteret.« Vi vil også kunne se om, de deltagere, der havde behov for forebyggende ydelser, rent faktisk får det hos tandlægen,« siger Birthe Cortsen.

Undersøgelse gavner fremtidens tandpleje

Dansk Sundhedsinstitut ser resultaterne af undersøgelsen som et nyttigt redskab, når den fremtidige indsats inden for tandplejen skal tilrettelægges.

»Både for den enkelte og for samfundet er det væsentligt, at unge, der forlader børne- og ungdomstandplejen med sunde tænder, bliver ved med at have en god tandsundhed også som voksne,« siger Birthe Cortsen og understreger, at opfordringen ikke skal ses som en måde at lokke flere kunder i tandlæge-biksen.

»Slet ikke. Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem Tandlægeforeningen og tandlægeskolerne ved universiteterne i Aarhus og København og finansieret af blandt andet tandlægernes fond i Danske Regioner og Tandlægeforeningen. Men Dansk Sundhedsinstitut, som står bag undersøgelsen, analyserer blot de indsamlede data og og formidler den viden der kommer ud af det. DSI er et helt uafhængigt analyseinstitut,« siger hun.

 

Hvad er KRAM-undersøgelsen?

KRAM-undersøgelsen (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed lavet for at styrke det videnskabelige grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse.

KRAM-undersøgelsen foregik i 13 kommuner i løbet af 2007 og 2008. I hver kommune blev alle voksne borgere inviteret til at deltage i en frivvilig internet- baseret spørgeskemaundersøgelse om bl.a. sundhedsvaner, helbred og ønsker til kommunens sundhedsfremmende faciliteter. Derudover gennemgik mere end 18.000 deltagere en række omfattende, fysiske test.

Desuden omfattede undersøgelsen registerbaserede oplysninger om sundhedstilstanden for 650.000 personer. KRAM-undersøgelsen
 
KRAM-undersøgelsen er startet af Det Nationale Råd for Folkesundhed, udført af Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og finansieres af TrygFonden og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.