Hvorfor har nogle mennesker smilehuller?

10-årige Bjørg kan ikke helt forstå det, hun ser i spejlet.

På højre side af kinden sidder unægteligt et smilehul, men når hun kigger på sine forældre, har ingen af dem denne fordybning i kinden. Og de kan heller ikke forklare hende, hvorfor det er sådan.

Her på redaktionen vil vi hellere end gerne forsøge at finde et svar til den videbegærlige pige.

Søgning på nettet dog hjælper ikke meget. Wikipedia henviser til 'buede hulninger i økser', mens Den Store Danske taler om 'indtrækninger, der ved fedme opstår om lænden'!

Generne bestemmer

Der må en forsker på banen, så vi ringer til Hans K. Stenøien, som er professor på Videnskabsmuseet NTNU og tilknyttet Systematik- og evolutionsgruppen.

Stenøien giver os først et hurtigt grundkursus i arveanlæg:

»Menneskekroppen består af mange celler, og i disse celler ligger vores arveanlæg. Arveanlægget består af mange gener som koder for vore egenskaber.«

»Vi har gener, som koder for, at vi skal have to hænder, fem fingre på hver hånd, hår på hovedet, hvilken farve håret skal have, og gener for alt andet, som gør os til mennesker. Vi har to gener af hver slags - det ene gen arver vi fra mor, og det andet gen arver vi fra far,« forklarer Stenøien.

En mutation

- Men hvad med smilehullerne?

»Smilehuller skyldes en mutation i et eneste gen. Man kan have smilehuller på begge kinder eller kun på den ene kind.«

»Mutationen i genet gør, at muskler i kinden bliver kortere end normalt. Når disse lidt kortere muskler trækkes sammen, så vil man få en forsænkning i huden, og altså et smilehul,« forklarer professoren.

- Der findes altså et smilehuls-gen?

»Ja, og det er dominant. Det betyder, at selv om vi kun har en kopi af dette gen, og det andet gen er 'normalt', så vil vi alligevel få et smilehul. Dette betyder igen, at hvis ingen af forældrene har smilehuls-genet, så vil barnet heller ikke have et sådant gen,« forklarer Stenøien.

Smilehuls-gen

- Men hvorfor har Bjørg så et smilehul som den eneste i sin familie?

»Dette fænomen kan skyldes flere ting. Det kan forekomme, at barnet har fået en mutation i et sådant kindmuskel-gen, og at smilehullet dermed spontant er opstået, selv om genet ikke findes hos forældrene,« forklarer han.

»Men mere sandsynlig er det måske, at den ene af forældrene har dette smilehuls-gen, men at det ikke er udtrykt.«

Når gen ikke er udtrykt, kaldes det ifølge Stenøien for 'ufuldstændig penetrans'. Det betyder i korte træk, at et gen ikke bliver 'slået ordentlig til'. Man har genet, men det gør på en måde ikke det, man forventer af det.

»Et bestemt menneske vil dermed ikke have den egenskab, som genet egentlig koder for, men egenskaben vil dukke op igen hos børn eller børnebørn. En sådan ufuldstændig penetrans kan skyldes omgivelserne (det vil sige miljøet) hos det individ, som bærer genet, eller det kan skyldes andre gener, som 'slukker' for genets effekt.«

Ufarlig mutation

Det er ikke alle ansigtsformer, som er lige egnede til smilehuller.

»Vi ved for eksempel, at mennesker med gener, som koder for kort ansigtsform, sjældnere vil have smilehuller, selv om de har et gen, som koder for dette. Dette skyldes, at korte ansigter ikke får forsænkninger i huden, selv om man har en lidt kortere muskel i kinden end normalt,« forklarer Stenøien.

De fleste mutationer er ikke nyttige, og mange er direkte skadelige. Så hvad så med mutationen 'smilehul'?

»Lige netop denne mutation ser i og for sig ud til at være ganske ubrugelig - man har ikke lettere ved at skaffe sig føde, eller man lever ikke længere, fordi at man har smilehuller,« siger Stenøien.

»På den anden side gør den heller ikke så megen skade, og der har vel næppe været noget stort pres for at få fjernet den fra tidligere tiders mennesker.«

Til pynt

Men mutationer behøver ikke udelukkende at være nyttige, de kan også være til pynt. Og pynt har været en fordel gennem evolutionen.

»Det er jo unægtelig sådan, at mange synes, at smilehuller er meget nuttede at kigge på. Smilehuller synes ofte forbundet med ungdom og sundhed. Mennesker opfatter måske smilehuller som et tegn på, at man er ung og rask i krop og sjæl.«

»Det er ikke utænkeligt, at det har været en fordel at have smilehuller op gennem tiderne, netop fordi dette er blevet opfattet som et tegn på styrke og sundhed,« siger Stenøien.

»Dette vil i så fald indebære at naturlig udvælgelse har favoriseret mennesker med netop denne egenskab, og at dem med smilehuller har lidt lettere ved at finde sig partnere at stifte familie med end andre mennesker uden smilehuller. Men dette er kun spekulationer.«

Vi takker Bjørg for det gode spørgsmål. Hvis du selv har et spørgsmål, du gerne vil have besvaret, kan du skrive til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller selv gå på jagt i vores arkiver her.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov