Hvorfor er menneskets penis større end andre primaters? Nyt studie hævder at have svaret

Menneskets penis er større end andre primaters, det vil sige eksempelvis gorillaer, chimpanser og bavianer.

Men hvorfor egentlig?

Det har et forskerhold fra Australien forsøgt at undersøge i et nyt studie, udgivet i PLOS Biology.

De har bedt cirka 800 forsøgsdeltagere om at vurdere tiltrækningskraften og kampdygtigheden hos en række 3D-figurer af mandekroppe i forskellige størrelser.

Og her er svaret for begge køn klart:

Kvinder finder høje mænd med brede skuldre og store penisser mest tiltrækkende.

Mændene vurderer, at de mandlige figurer med V-formede kroppe og store vedhæng også er de mest truende fysisk.

Forskerne mener, at deres resultater er de første reelle beviser for, at mænd med store penisser sandsynligvis er blevet favoriseret gennem evolutionen.

Både på grund af kvinders øgede tiltrækning mod dem, og fordi de er blevet set som mere fysisk truende af andre mænd.

»Hvor funktionen af menneskets penis primært handler om at transportere sæd, viser vores resultater, at dens usædvanligt store størrelse har udviklet sig som en seksuel pyntegenstand for at tiltrække kvinder,« siger medforfatter til studiet Michael Jennions, der er evolutionsbiolog på Australian National University.

Tesen er altså, at kvinder har valgt at have sex med mænd med store penisser gennem evolutionen, og derfor har mennesket udviklet vedhæng, der er større end andre primaters set i forhold til kropsstørrelsen.

Men holder teorien vand?

Gorillaer har små penisser

Det er rigtigt, at mennesket er den primat med den største penis, bekræfter Tobias Wang, der er professor på Institut for Biologi og Zoofysiologi på Aarhus Universitet.

»Gorillaen har til sammenligning for eksempel en meget lille penis – den er cirka tre centimeter. Det er lidt overraskende, fordi man tænker ’Sådan et stort, stærkt dyr skal have en ordentlig krabat’,« siger han.

Men om menneskets penis er større end andre primaters, fordi kvinder er mere tiltrukkede af mænd med store vedhæng, er han mere skeptisk overfor.

»Jeg tror ikke, det er så enkelt. Der er både biologiske aspekter, men bestemt også kulturelle og sociale, der spiller ind,« siger Tobias Wang.

Han peger også på, at resultatet kan handle mere om proportionerne af 3D-kroppene i studiet.

»Forskning viser, at vi godt kan lide harmoni og kropslige proportioner, der passer sammen. Så måske deltagerne finder en mand med brede skuldre og en lille penis mindre harmoniske, end en høj bredskuldret mand med en stor penis,« siger han.

»Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er den lille penis, kvinden har noget imod.«

Særlig sædteori

Det nye studie trækker på en teori om, at en stor penis er en fordel i forhold til at konkurrere med andre mænd om at befrugte kvinder.

»Den hedder ’semen displacement theory’,« fortæller Tobias Wang.

Teorien går ud på, at mænd med store penisser kan skubbe sæden længere ind i kvinder og på den måde dominere over andre mænd med mindre penisser.

»Hvis en mand med en lille penis lige har skudt sæd ind i en kvinde, kan en mand med større penis i princippet bagefter have sex med samme kvinde og få sin sæd længere op i hende. Og dermed sikre sig flere afkom,« forklarer Tobias Wang.

I dyreverdenen – hos for eksempel gorillaer - giver den teori ikke meget mening, påpeger han.

»Alfahannen er så fysisk overlegen, at det er fuldstændig lige meget, hvor langt han kan sprøjte sæden op i en hun. Han tæsker bare sine modstandere, hvis de prøver at parre sig med en hun,« siger Tobias Wang og fortsætter:

»Så her handler det mere om nogle sociale spilleregler, hvor hunnerne ved, at de kun må parre sig med alfahannen, end om penisstørrelse. Og måske er det derfor, at aber har mindre penisser end mennesker.«

Monogami eller harem?

Det er altså afgørende, om en primat – må det være en abe eller et menneske – lever i et monogamt forhold eller i et polyamorøst med flere partnere.

Hvis det er monogamt, og der er et reelt valg for hunnen eller kvinden, kan penisstørrelse være mere relevant, forklarer også professor og dyrlæge Mads Frost Bertelsen, der er tilknyttet Københavns Universitet og København Zoologiske Have.

»Men for chimpanser, der i højere grad lever i haremmer med én alfahan, handler det mindre om, hvad hunnerne vælger, og mere om hvilken han der er stærkest,« siger han.

Det samme vurderer Jesper Givskov Sørensen, der er professor på Institut for Biologi ved Aarhus Universitet.

»Kronhinden foretrækker ikke nødvendigvis en kronhjort med stort gevir, men hvis hjortene afgør, at ham med det store gevir har magten, så indordner hinderne sig under det,« siger han.«

»Der er eksempler på, at hunnerne gladeligt parrer sig med andre hanner med mindre gevirer, hvis de ikke bliver opdaget. Så spørgsmålet er, om det store gevir faktisk giver informationen om magt og tiltrækningskraft, eller om det er noget andet.«

Handler om mere end biologi

Lige så komplekst, parring og magt er i dyreriget, er det for os mennesker, mener forskerne.

»Vi mennesker er i høj grad formet af kultur og normer. Nogle kvinder vælger en mand ud fra ansigtet, andre fra pengepungen og social status. Andre igen penisstørrelse. Så det er komplekst,« mener Tobias Wang.

Jesper Givskov Sørensen mener også, at der er mere end biologi og naturlig selektion på spil.

»Hvis det kun var mennesker med store penisser, der var favoriseret gennem evolutionen, ville der jo ikke være nogen med små penisser tilbage. Så det holder ikke helt,« siger han.

I det hele taget mener forskerne, at studiet mangler at tage livtag med de helt store spørgsmål, nemlig hvornår det handler om kultur, og hvornår det handler om biologi.

»Så det er ikke kæmpe videnskab det her. Men det berører et emne, som de fleste af os finder rigtig interessant, nemlig partnervalg,« siger Tobias Wang.