At drikke et par kolde fadøl på en bar med ens venner en varm sommerdag kan være en fantastisk følelse.
Men sidder man alene på bænken 20 meter fra baren og drikker en øl alene, er det knapt så festligt. Nu tror en gruppe forskere, at de ved hvorfor, skriver Medical Xpress.
Sociale forhold påvirker vores individuelle reaktion på alkohol, forklarer Kyung-An Han, der er professor i biologi ved The University of Texas at El Paso.
Hun bruger bananfluer til at forske i alkohol, og sammen med sine forskerkollegaer fra det texanske universitet har hun forsøgt at blive klogere på den neurobiologiske proces, der ligger bag socialt alkoholindtag, og hvordan det kan øge følelsen af eufori.
Ved at bruge bananfluer har Kyung-An Han og hendes kollegaer demonstreret, at ethanol fra alkoholiske drikke forårsager forskellige reaktioner ved indtagelse alene sammenlignet med indtagelse i grupper.
Det skyldes hjernens signalstof, dopamin.
I hvert fald i bananfluer, som forskerne udførte forsøget på. Og dermed skal studiet læses med et stort forbehold, for det er selvsagt begrænset, hvor meget bananfluer kan lære os om menneskers komplekse hjerner.
I forsøget viste det sig, at når bananfluerne indtog ethanol alene, skete der en mindre stigning i antallet af bevægelser, men når de indtog ethanol i grupper, havde de en betydelig stigning i antallet af bevægelser og hastighed.
Derefter gentog forskerne forsøget både med fluer, der havde et normalt dopaminniveau, og fluer, der havde et forhøjet niveau af dopamin. Uanset dopaminniveau var reaktionen ved at drikke ethanol alene kun en lille stigning i aktivitet. Men når bananfluerne var sammen, viste det sig, at bananfluerne med forhøjet dopaminniveau var mere hyperaktive end normalt.
»Vi demonstrerede, at både sociale sammenhænge og dopamin virker sammen ved at øge fluernes respons på indtag af ethanol,« forklarer Kyung-An Han.
Holdet formåede også at identificere, hvilken af de fem dopaminreceptorer i hjernen, der yder det største bidrag i ethanol-processen hos fluerne. Det var dopaminreceptoren D1.
»Det humane D1-receptorgen er forbundet med forstyrrelser i brugen af alkohol, og denne undersøgelse giver eksperimentel validering for det,« forklarer Kyung-An Han afslutningsvist.
Forskerne anerkender, at det kan virke som et utraditionelt valg at udføre forsøget på bananfluer. Men de mener, at det er en relevant model, fordi bananfluer har mange af de samme gener, som forårsager sygdomme i mennesker.
Det nye studie, der blev publiceret i tidsskriftet Addiction Biology, kan derfor i følge forskerne muligvis hjælpe med at udpege den del af hjernen, der bliver stimuleret af socialt alkoholindtag, hvilket forhåbentligt kan øge forståelsen for, hvorfor nogle mennesker udvikler alkoholmisbrug.


































