Har du fyldninger i tænderne, tygger du nok karamellerne lidt forsigtigt. Det er nemlig ret fortvivlende, når reparationerne går op i limningen.
En årsrapport fra det svenske SKaPa (Svenskt kvalitetsregister för Karies och Parodontit) for 2021 viser, at blandt de fyldninger, der blev lavet i 2010, skulle hver 5. repareres eller laves påny inden for 5 år.
Gælder det samme andre steder?
»Vi siger, at cirka 2/3 af den tid, tandlæger tilbringer i klinikken, bruges til at skifte eller reparere fyldninger, der allerede er der,« siger forsker Frode Staxrud ved Nordic Institute of Dental Materials (NIOM) (NIOM) i Oslo. Han er også tandlæge.
Når først en fyldning er lavet, er det lidt varierende, hvor godt den overlever. Og det afhænger meget af os selv.
Borer så lidt som muligt
Norske beregninger viser, at mellem en og tre procent af alle fyldninger hvert år fejler.
Hvilke fyldninger, der skal repareres, varierer fra tandlæge til tandlæge, siger Frode Staxrud. Nogle griber boret lidt hurtigere end andre.
Omkring årtusindskiftet blev der indført nye retningslinjer for tandboringer i Europa og USA.
»Det er meget vigtigt, at vi undgår for meget boring. Hver gang vi borer, fjerner vi en masse frisk tandsubstans, hvilket svækker tanden.«
Nu skal kun det beskadigede tandvæv fjernes. Ved boring bliver væggene tyndere, og tanden har nemmere ved at revne. Det er én af grundene til, at mange får monteret kroner eller broer.
Det gælder især personer over 60 år. De kan have haft store amalgamfyldninger, som gør, at der kun er lidt tilbage af tanden. De kan også have haft flere fyldninger i samme tand og dermed fået boret tanden ad flere omgange.
Var nødt til at lave store fyldninger
Tidligere fulgte tandlæger et princip kaldet 'extension for prevention'.
Når fyldningen blev gjort større, skulle det være nemmere at rense overgangen mellem fyldning og tand, fortalte tandlægen Kari Sunniva Elde til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite i 2022.
Amalgamfyldningerne, som nu er udfaset, kunne heller ikke limes på plads på samme måde som kompositfyldningerne, som anvendes i dag. Der måtte således laves store med såkaldt undersnit for at få amalgamfyldningerne til at sidde fast. Det betød, at der blev fjernet en del tandsubstans.
Nu er det modsat. Forebyggelse har højeste prioritet. Tandlæger skal så vidt muligt undgå indgreb. Måske kan man med forbedret mundhygiejne forhindre karies i at udvikle sig i en tidlig fase.
Erstatter tandlægeboret med information
»I stedet for at fylde et hul ud og bore i det forsøger vi at forklare patienten, hvordan de får huller, og forklare, hvordan de kan forhindre, at hullerne udvikler sig, og at det sker igen,« siger Frode Staxrud.
At forstå årsagen til, at et hul udvikler sig, bliver derfor set som endnu vigtigere end tidligere.
Det gælder på flere områder. Forskning.no har blandt andet skrevet om forskere, der arbejder med at lave kunstig emalje.
Amer Sehic ved Universitetet i Oslo var ikke overbevist om, at det er rigtigt at lægge for mange ressourcer i det. Tværtimod gik han ind for at afværge, at emaljen bliver beskadiget i første omgang.
Mange skader på emaljen kommer fra syreholdig drikke, som læskedrikke og energidrikke. Tandlæger er særligt bekymrede for de unges tænder.
Fyldninger kan holde i 50 år
Hvis man antager en fejlmargin på 2 procent årligt, kan en fyldning holde i 50 år, hvis man er heldig.
»En fyldning skal holde 15 til 25 år, hvis det lykkes tandlægen at træne patienten til at passe på deres renlighed,« siger Frode Staxrud.
En kost, der kun indeholder lidt sukker, er det allervigtigste.
»Bakterier spiser sukker og skaber mælkesyre, som ætser tænderne. Det er begyndelsen. Til sidst vil andre bakterier komme og angribe proteinerne i tandvævet.«
Det har vi fluorid imod, eller fluor, som det almindeligvis kaldes. Fluor gør emaljen på tænderne mere modstandsdygtig over for syre, end den er uden.
\ Læs mere
Bakterier kan samle sig omkring en fyldning
Processen, når der opstår karies omkring en fyldning, er nøjagtig den samme, som når der opstår et hul et helt nyt sted.
»Disse fyldningskanter er ikke altid helt glatte i overgangen.
Det gør, at bakterierne kan samle sig, fordi de er lidt sværere at børste væk.«
Nogle får aldrig huller
Har du en fyldning mellem tænderne, kan det derfor være ekstra vigtigt at bruge tandtråd, tandstikker eller børster, der er beregnet til brug mellem tænderne.
»Hele pointen med mundhygiejne er at forstyrre bakterierne, så ophobningen aldrig bliver så moden, at den bliver skadelig.«
En sådan ophobning af bakterier er bedst kendt som plak, som bliver skadeligt efter cirka et par dage, ifølge Frode Staxrud, der tilføjer, at det varierer meget fra person til person.
»Nogle mennesker får huller, bare de hører ordet ‘slik’. Andre går aldrig til tandlægen, de børster dårligt og får alligevel aldrig huller.«
Det handler blandt andet om spyttets sammensætning.
»10 procent af patienterne har 80 procent af forekomsten af karies,« siger Frode Staxrud.
»Problemet ligger i at holde fyldningen ren«
Frode Staxrud fortæller, at tandlæger er gode til at opdage karies omkring fyldninger, men at det er et dilemma at tage stilling til, hvor meget der skal til, før man sætter ind.
Hvis tandlægen beslutter, at udviklingen kan følges i et år, kan patienten blive utilfreds, hvis det har udviklet sig til et mere omfattende problem.
Men de materialer, der bruges i nutidens fyldninger, er holdbare og gode, siger Frode Staxrud.
»Problemet ligger i at lære patienten at holde fyldningen ren.«
Derfor forskes der nu mere i keramiske materialer, der bruges i kroner og broer. De bruges, når der er for lidt tandvæv tilbage til at fylde med komposit.
\ Læs mere
Savner ikke amalgam
I 2006 stoppede Universitetet i Oslo med at lære studerende at lave nye amalgamfyldninger, siger Frode Staxrud. I 2008 var det en helt slut. Myndighederne besluttede at forbyde al brug af kviksølv af miljømæssige årsager.
Ikke alle tandlæger var overbeviste om de nye kompositfyldninger, da de gradvist tog over. Nu vil få tilbage.
»Vi har forsket lidt og fundet ud af, at norske tandlæger tilpassede sig kompositfyldninger meget hurtigt,« siger Frode Staxrud.
Meget få af de yngre tandlæger savner amalgam. Kun nogle få over 60 vil gerne fortsætte med dem i visse sammenhænge.
Det er, synes Frode Staxrud, ikke så mærkeligt. Kendskabet til amalgamfyldninger ligger stadig i håndelaget på mange af de velvoksne tandlæger.
De fleste af os har fyldninger, og mange får stadig fyldninger.
Mange mener derfor, at tandbehandlingen bør finansieres af staten på samme måde som med andre sundhedsydelser.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
