Hjælp forskerne hjemmefra: Send din computer på arbejde i kampen for at finde corona-medicin
Ved at lave et hav af simuleringer, kan du hjælpe forskerne med at finde frem til det rette lægemiddel mod corona.

Føler du dig også hjælpeløs i kampen mod corona, når du sidder derhjemme? Her er et projekt, hvor du kan bidrage en smule. (Foto: Shutterstock)

Føler du dig også hjælpeløs i kampen mod corona, når du sidder derhjemme? Her er et projekt, hvor du kan bidrage en smule. (Foto: Shutterstock)

5 til 10 klik på computeren. Så lidt skal der til, for at du kan hjælpe videnskaben i jagten på at finde et lægemiddel mod den nye coronavirus. 

I et storstilet borgervidenskabsprojekt kaldet Folding@home (FAH eller F@h), kan du sætte din computer til at hjælpe forskere med at forstå, hvordan coronavirussens proteiner bevæger sig.

Forståelsen af virussens proteiner er en af nøglerne i udviklingen af et lægemiddel mod corona, fortæller en af forskerne bag projektet, Greg Bowman, til Videnskab.dk: 

»Vi simulerer, hvordan hvert eneste atom i et af coronavirussens proteiner bevæger sig og bruger den viden til at finde nye behandlingsmetoder,« forklarer Greg Bowman, der leder Bowman Lab og er adjunkt i biokemi ved Washington University i St. Louis, USA. 

»Vi har allerede gjort nogle nye opdagelser af, hvordan medicin ville kunne binde sig til nogle steder i proteinet, som ingen før havde set. Så vi har allerede brugbare resultater,« tilføjer han. 

Sådan hjælper du

Du downloader et stykke software, der forbinder din computer til et helt netværk af computere, som alle sammen hjælper med at lave et hav af regnestykker.

Regnestykkerne hjælper med at lave simulationer af, hvordan coronavirussens protein bevæger sig. 

Softwaren kan både indstilles til at arbejde på din computer med forskellig kraft, ligesom den kan indstilles til at køre, mens du bruger computeren, eller mens du ikke bruger den. 

Videnskab.dk har lavet sit eget Folding@home-hold, som vi gerne vil have, at du tilslutter dig. Det kan du få hjælp til bunden af artiklen.

En kæp i hjulet på virussen

Computere, coronavirus og proteiner. Hvordan hænger det lige sammen?

Proteiner er en slags molekylære maskiner, der kan udøve en masse forskellige funktioner. Det gælder også i virus, hvor proteiner bruges til at undertrykke vores immunsystem og reproducere virussen. 

Derfor kan man stoppe virussen, hvis man formår at angribe proteinerne, fortæller professor og protein-forsker Kresten Lindorff-Larsen, der ikke er en del af Folding@home-projektet.

»En af de måder, man kan påvirke proteiner på med lægemidler, er, at man kan få det til at binde sig til proteinet, så det stopper med at fungere. På den måde kan man sætte en kæp i hjulet på molekylet,« forklarer Kresten Lindorff-Larsen, der er tilknyttet  Linderstrøm-Lang Centret for Proteinvidenskab på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i virusproteiner og lægemiddelresistens. 

For at det virker, skal man dog vide, præcis hvor på proteinet et lægemiddel kan binde sig.

Som at få en fodboldkamp til at udspille sig

Coronavirussens genom blev allerede kortlagt i begyndelsen af januar. Så vi kender faktisk virussen og dens proteiner rigtig godt, selvom vi har problemer med at bremse pandemien. 

Kortlæggelsen af genomet giver dog kun et fastfrosset billede af, hvordan virussens proteiner ser ud. Forskerne vil gerne blive klogere på, hvordan proteinerne bevæger sig, da det kan løfte sløret for, hvordan proteinet kan angribes og stoppes. 

Folding@home sammenligner det med en fodboldkamp. Vi har lige nu et stillbillede af, hvordan de to hold har taget formation på banen. Det er det, vi kan se.

Selvom coronavirussens genom er kortlagt, så svarer det kun til, at vi har et frosset billede af virussens protein. Lidt som, hvis man kun kunne se et amerikansk fodboldhold stille an til kamp men ellers ikke kunne se kampen. (Foto: Folding@home)

At få proteinet til at bevæge sig svarer til, at hele fodboldkampen udspiller sig. Det gør altså en væsensforskel, og det er her, at computeren kommer ind i billedet.

Forskerne vil gerne se, hvordan coronavirussens protein bevæger sig. Det kan nemlig afsløre molekyler i et protein, der kan bruges med henblik på at udvikle medicin. (Video: Folding@home)

Et stort lotteri

Ved hjælp af computere kan forskerne nemlig simulere, hvordan virussens protein kan bevæge sig, og dermed kan de måske finde lige akkurat det sted i proteinet, hvor et lægemiddel kan gå ind og bremse det.

Jo flere computere, der hjælper med at simulere bevægelserne i coronavirussens proteiner, des større er muligheden for succes.

»Hver eneste simulation, der køres, er som en lotteriseddel. Jo flere sedler, man køber, desto bedre er chancen for at ramme jackpot. Det er nogle enorme beregninger, vi kører, og hvert eneste lille bit kan hjælpe,« fastslår Greg Bowman. 

Han fortæller, at omtrent 400.000 frivillige allerede har downloadet softwaren de seneste 2 uger, mens cirka 30.000 computere hjælper til med simulationerne på et nogenlunde stabilt niveau. 

Folding@home er verdens største computer (sådan da)

Folding@home-projektet har lige nu regnekraft svarende til 470 petaflops. Det gør det til den mest kraftfulde computer i verden lige nu. 

De største supercomputere i verden har omkring 200 petaflops. 

»Tallene er ikke helt sammenlignelige fordi der er ting, man kan på en 'almindelig' supercomputer, som man ikke kan med folding@home. Men det giver alligevel indtryk af, hvor mange computere der er samlet, og de store muligheder, det giver for at forstå coronavirussens proteiner,« forklarer Kresten Lindorff-Larsen.

En brik i en global kamp

Selvom det lyder vildt med den hær af computere, der lige nu hjælper Folding@home med at simulere corona-proteiner, så kan initiativet ikke løse krisen alene. 

»At simulere proteinet er kun ét redskab ud af mange, der lige nu er i gang i hele verden, og det er ikke realistisk, at vores simuleringer alene vil lede til udviklingen af det rette lægemiddel,« fortæller Erik Lindahl, medlem af Folding@home-projektet og professor i biofysik ved Stockholms Universitet.

»Vores arbejde er helt afhængigt af tæt samarbejde med bioinformatikere og klinikere over hele verden. Det her er en del af et globalt samarbejde, ikke en konkurrence,« tilføjer han.

Greg Bowman tilføjer ligeledes, at der ikke er garantier for succes:

»Men vi har tidligere haft succes med at finde måder at tackle antibiotikaresistens og ebola ved hjælp fra vores simuleringer. Så vi lægger alt det, vi kan, i projektet og håber, at vi kan maksimere chancerne for at hjælpe med at finde et lægemiddel mod corona.« 

De understreger begge to også, at det er umuligt at sætte en tidshorisont på, hvornår computersimuleringerne kan frembringe et brugbart resultat.

Videnskab.dk laver sit eget Folding@home-hold

Videnskab.dk vil gerne være med til at maksimere vores mulighed for at finde et lægemiddel mod corona hurtigst muligt. 

Derfor har vi startet et Folding@home-hold, og vi ville elske at få vores læsere med ombord. Derfor følger her en guide til, hvordan du kan tilslutte dig vores hold.

  • Hent softwaren ned via linket her. Når softwaren er downloadet og installeret, vil du komme ind på siden her:

  • Klik på ‘Change Identity’. Så vil vinduet her åbne sig:

  • Find på et navn og skriv derefter 249218 i feltet, hvor der står ‘Team Number’. Klik ‘Save’ og voila, du vil nu være en del af Videnskab.dk’s helt eget Folding@home-hold.

Velkommen på holdet!

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk