Hvis du er nogenlunde glad i hatten, selv efter at være ramt af hjertekarsygdom, så har du større chance for at overleve i fem år eller mere med sygdommen.
Sådan lyder meldingen fra et dansk/hollandsk forskerhold, der via registre har fulgt 607 hjertekarpatienter fra Holbæk sygehus.
Fysisk aktivitet ser ud til at være bindeleddet
Studiet viser, at positive patienter kun havde halvt så stor risiko for at dø inden for fem år, sammenlignet med mindre positive patienter.
Årsagen ser ud til at være, at positive patienter bevæger sig mere, end patienter der er mindre positive.
»Tidligere studier har vist, at affektive symptomer – på for eksempel depression og angst – hænger sammen med en dårligere prognose, men man har diskuteret, hvad årsagen kunne være.«
»Vores studie tilføjer noget nyt, fordi vi fokuserer på mere positive følelser, samt inddrager fysisk aktivitet, og det ser ud til muligvis at være bindeleddet mellem affektive symptomer og dødelighed,« siger Lau Caspar Thygesen, lektor, ph.d. ved Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SDU).
Motion og positivitet hænger sammen
Adjungeret professor ved SDU Susanne S. Pedersen tilføjer, at studiet ikke afslører, om positive patienter dyrker mere motion, eller om motion gør patienter mere positive.
\ Fakta
Patienterne i studiet var typisk i 60’erne, og tre fjerdedele af deltagerne var mænd. I de fem års opfølgning fra deres første indlæggelse døde 13,4 procent af patienterne. Positiv affekt var mest almindelig blandt veluddannede mænd i arbejde.
»Ud fra andre undersøgelser er der belæg for at sige, at det kan virke begge veje, for når folk engagerer sig i fysisk aktivitet, så bliver der udskilt stoffer i hjernen, eksempelvis serotonin, som gør, at man føler sig bedre tilpas. Men det er det klassiske spørgsmål, om hønen og ægget og hvad der kommer først,« bemærker Susanne S. Pedersen, der til daglig er professor ved Tilburg Universitet og kardiovaskulær afdeling, Erasmus Medical Center, Holland.
Forskerne tilføjer i artiklen, der er offentliggjort i tidsskriftet Circulation Cardiovascular Quality Outcomes, at studiet har andre metodiske begrænsninger. Forskerne mangler blandt andet oplysninger om, hvilken type motion patienterne egentlig har dyrket, og hvor intens den var.
Ikke nok at sætte ind over for angst og depression
Men forskerne konkluderer alligevel i den videnskabelige artikel, at:
»Interventioner, som retter sig mod at øge mængden af både positiv affekt og motion, vil muligvis give bedre resultater, når det kommer til patienternes fremtidsudsigter og deres psykologiske velbefindende, end interventioner der kun fokuserer på én af faktorerne.«.
»Undersøgelsen viser også, at det sandsynligvis ikke er tilstrækkeligt at sætte ind over for angst og depressionssymptomer, fordi positive patienter levede længere, uanset niveauet af disse mere negative symptomer,« tilføjer Susanne S. Pedersen.
Stærkt studie pga. registerdata
Lau Caspar Thygesen fra Syddansk Universitet tilføjer dog, at studiet er lidt mere solidt end andre studier på området, fordi det bygger på registerdata.
»Det er stærkt, at vi har kunnet følge alle personerne gennem registre for de udfald, vi har været interesserede i. Det har betydet, at vi har undgået, at folk pludselig er faldet fra, måske på grund af de udfald, vi netop gerne har villet undersøge,« bemærker Lau Caspar Thygesen.
