Det var ellers slået fast med syvtommersøm og stod indprentet i enhver fysiologibog med respekt for sig selv: Giraffer har et meget stort hjerte i forhold til dyrets vægt.
Mens hjertet hos alle andre pattedyr vejer omkring 0,5 procent af kropsvægten, så skulle vægten af giraffens hjerte udgøre ca. én procent.
Men nu viser et nyt studium ved DaGiR, The Danish Cardiovascular Giraffe Research Programme, at det slet ikke stemmer.
Efter at have målt og vejet syv giraffer kan biologerne nu konkludere, at giraffens hjerte ikke er den mindste smule forstørret og følger præcis samme tendens som hos alle andre pattedyr.
»Resultatet kommer som en meget stor overraskelse. En af de vigtigste grunde til overhovedet at gå ind i dette girafprojekt var netop at finde ud af, hvorfor giraffen trives med et så stort hjerte, når nu mennesket ikke gør. Men nu kan vi så se, at giraffens hjerte slet ikke er forstørret, som vi ellers tog for givet,« siger professor Tobias Wang fra Biologisk Institut, Aarhus Universitet, der er en af projektets ledere.
Giraffer blev vejet forkert
\ Fakta
LÆS OGSÅ
Giraffer hjælper blodtrykspatienter
Overlæger gav døende giraf akut hjertemassage
Det nye forskningsresultat trækker tæppet væk under en konklusion, der blev fremsagt af den berømte biolog Robert H. Goetz i 1960erne på baggrund af sine girafstudier i Sydafrika. Han konkluderede, at vægten af giraffens hjerte udgjorde næsten to procent af dyrets samlede kropsvægt.
Hvad der gik galt for Goetz, står stadig uklart, men spørger man de danske biologer, så er resultaterne i hvert fald forkerte:
»Når man går Goetz’s data efter, så fremgår det ikke, hvor mange giraffer, det egentlig er, han har studeret, og hvordan han egentlig greb sagen an. Måske var hans vægt upræcis eller også studerede han reelt kun en enkelt giraf, som tilfældigvis havde et forstørret hjerte« siger Tobias Wang med et glimt i øjet.
Det hele gav mening
De danske resultater er imidlertid ikke til at tage fejl af, for biologerne har målt på hele syv sunde og raske eksemplarer, der alle vejede omkring 400 kilo. Og for samtlige giraffer var resultatet præcis den samme: Hjertet udgjorde cirka 0,5 procent af dyrets samlede kropsvægt, akkurat som hos andre pattedyr.

Intutivt giver det ellers god mening, at giraffen skulle have et forstørret hjerte.
Giraffen har nemlig et blodtryk, der er dobbelt så højt som vores, og derfor er det oplagt at tro, at hjertet skal være tykkere for at kunne skabe den nødvendige kraft.
»Det hele gav jo mening, men nu står vi så med et problem. Nu vender hele problematikken på hovedet, for nu står vi med et lille hjerte, der kan producere det høje blodtryk, og så skal vi finde ud af, hvordan pokker den så gør det,« siger Tobias Wang.
Opdagelsen forventes at blive offentliggjort i et internationalt fysiologisk tidsskrift i løbet af foråret.

Biologerne fra Aarhus Universitet interesserer sig for giraffen, fordi den har et meget højt blodtryk. Faktisk er giraffen det pattedyr, der har det højeste blodtryk overhovedet. Alligevel så trives giraffen i bedste velgående, hvilket forskerne synes er lidt af et mysterium.
Mennesker, der lider af forhøjet blodtryk, får typisk også en lang række alvorlige følgesygdomme. Derfor har forskerne altid drømt om at aflure, hvordan giraffen kan klare den store belastning, som det forhøjede blodtryk er.
Problemet hos mennesket er, at hjertet bliver forstørret som en følge af det forhøjede blodtryk og ikke trækker sig sammen igen, selv om man bliver behandlet mod sygdommen. Konsekvensen er, at hjertet kommer til at lide af iltmangel.
Giraffen kan tilsyneladende klare denne ekstra belastning, men man ved altså stadig ikke hvorfor. Hidtil troede man, at dyret havde et særligt stort hjerte, der kunne skabe det nødvendige tryk, men nu viser det sig altså, at hjertet slet ikke er forstørret trods det forhøjede blodtryk. Så forklaringen må altså være en anden, som forskerne endnu ikke kender.
Læs mere om forskernes arbejde med giraffernes blodtryk her: Giraffer hjælper blodtrykspatienter
Ledelsen består af de tre professorer Michael Hasenkam ved Skejby, Christian Aalkjær på Fysiologisk Institut, Tobias Wang, samt phd studerende Emil Brøndum, alle fra Aarhus Universitet.