mandags rullede DRs nye program 'gal eller normal' hen over skærmen i landets stuer. I programmet skulle 10 mennesker igennem en række udfordringer, som skulle afsløre sindssygdom. Fem af deltagerne har en psykiatrisk diagnose (de 'gale'), fx skizofreni, OCD og socialfobi. De andre fem deltagere har ingen diagnose (de 'normale').
Ved at observere deltagerne, skal et hold eksperter gætte, hvem der er gal og hvem der er normal.
Bygger på forskning fra 1973
Det interessante er ikke så meget programmet, men det klassiske eksperiment, som programmet er inspireret af.
I 1973 udkom artiklen »On being sane in insane places« af David L. Rosenhan. I artiklen undersøger Rosenhan hvordan en rask person bliver behandlet af det psykiatriske system, hvis han/hun får en diagnose.
Rosenhan og syv andre raske personer lod sig indskrive på psykiatriske hospitaler i USA. De ringede og klagede over at høre stemmer der sagde 'hul' og 'tom'. Bortset fra dette opdigtede symptom, var de ærlige om resten af deres liv og livshistorie. Alle otte blev indskrevet med diagnosen skizofreni.
I det øjeblik de blev indskrevet, opførte de sig normalt og klagede ikke længere over stemmerne. Når de blev spurgt, fortalte de ærligt om det normale liv de førte til hverdag. De var altså 'pseudopatienter' blandt 'syge' patienter.
Rosenhan og de andre pseudopatienter var gennemsnitligt indskrevet i næsten tre uger, før de blev udskrevet - en enkelt var indskrevet i otte uger! Alle blev udskrevet med diagnosen 'skizofreni i remission', altså stadig skizofreni, men i en ikke-aktiv periode. Ingen blev erklæret raske.
Diagnoser: den skizofrene broder
Den uhyggelige konklusion var, at diagnoser betyder mere for den kliniske vurdering af patienter end symptomer gør. Når man først er diagnosticeret, er det svært at blive erklæret rask. Fagfolk har en tendens til at fortolke ens opførsel igennem diagnosen, og diagnosen bliver dermed selvopretholdende.
Tænk over det selv: du sidder til din vens bryllup og får i en sidebemærkning at vide, at hans bror har skizofreni. Senere på aftenen sætter broderen sig ved siden af dig. Vil du have diagnosen i baghovedet, når du snakker med ham og 'tune ind' på, om der er nogle tegn på hans skizofreni?
Ja! Og det gør fagfolk også. I programmet 'gal eller normal' sidder både eksperter og seere og prøver at få øje på de mindste tegn, der 'afslører' deltagerne som gale.
Spot pseudopatienten
Rosenhan-artiklen indeholder et andet interessant eksperiment, som sjældent bliver refereret. Psykiatriske institutioner fik besked om, at de ville modtage nogle pseudopatienter. For hver ny patient institutionen optog, skulle de vurdere, om det var en pseudopatient eller en 'rigtig' patient.
For 83 ud af 193 patienter gættede mindst én af de ansatte, at det var en pseudopatient. For 19 af disse, var både den ledende psykiater og en fra plejepersonalet enige om, at det var en pseudopatient.
Rosenhans snedige trick var, at der ikke var en eneste pseudopatient i denne periode! Det vil sige, at patienter kunne blive erklæret raske, alene fordi det nu var en mulighed, at de faktisk ikke var 'syge', selvom de havde fået en diagnose.
Antipsykiatri
Rosenhan studiet er blevet en af søjlerne i antipsykiatrien. En af antipsykiatriens hovedteser er, at psykiatrien i højere grad skaber sygdommene end den kurerer dem. Det gør den bl.a. ved at diagnosticere folk som 'gale' ud fra en for snæver forståelse af, hvad der er normalt. For antipsykiatrien siger diagnoser mere om samfundets normalitetsforståelse end om de mennesker, der har fået diagnoserne.
En gylden middelvej
Antipsykiatrien er en modpol til et rent diagnose-baseret system. Derfor kan antipsykiatrien også være ekstrem og forsimplende. Men det gode ved modpoler er, at de skaber en gylden middelvej.
Diagnoser er nyttige til at få en idé om, hvordan en person med psykiske problemer afviger fra normalen og til at planlægge behandlingsforløb.
Hvad Rosenhans pseudopatienter minder os om, er at vi skal passe på med at fortolke folks adfærd igennem diagnoser. Vi skal simpelthen bare se folks adfærd som den er og basere vores kliniske eller personlige vurderinger af folk på dét.
Prøv det selv: kan du se forbi diagnoserne?
Når du næste gang møder en person med en diagnose for fx ADHD eller skizofreni, så prøv at møde personen som om han/hun ikke havde en diagnose. Tænk om personen, som du ville tænke, hvis han/hun ikke havde en diagnose.
Når 'gal eller normal' igen ruller hen over skærmen på mandag, kan du jo fx forestille dig, at der i virkeligheden er 10 raske deltagere.
(Fodnote om 'Eksperterne')
Som psykolog krummer jeg tæer over nogle af 'eksperternes' argumenter. Fx hørte man i samme udsendelse både 'denne person performede rigtigt godt i udfordringen – han/hun må have været i kontakt med det psykiatriske system'. Og senere 'Denne deltager opfører sig næsten for normalt – han/hun må have været i kontakt med det psykiatriske system'.
Man må håbe for patienterne i landets psykiatriske institutioner, at DR har valgt at sende et ikke-repræsentativt udsnit af en dybt faglig diskussion blandt eksperterne.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
