Med al den trasken rundt, den gennemsnitlige Roskilde festivalgænger bedriver, er man bestemt ikke i fare for at henfalde til dovenskab og inaktivitet i festivalperioden.
Til gengæld kan det være svært at være lige så aktiv i hverdagen, hvis vi har stillesiddende job. Hvad betyder det for vores krop, hvis vi er meget inaktive?
Det viser et klassisk studie allerede i1968 noget om. I dette forsøg blev fem mænd i alderen 19 til 25 år lagt i seng i tre uger, hvorefter man kunne konstatere, at deres maksimale iltoptag var faldet med 26 procent.
På bare tre uger, var deres kondition kommet på niveau med 50-årige mænd. Det tog dem efterfølgende fem måneder at reetablere deres kondital.
Inaktivitet har store konsekvenser
Forsøget siger noget om, hvor stor indflydelse inaktivitet har, og hvor kort tid det tager, før kroppen bliver svækket væsentligt. Men en ting er kondital. Der er nok folk, der vil mene, at de godt kan leve med at nøjes med en enkelt dans med svigermor og at tage elevatoren op til femte sal. Desværre har inaktivitet også andre konsekvenser.
\ Fakta
Det fandt danske forskere ud af i 2008, da de lod en gruppe på ti unge mænd, der almindeligvis travede gennemsnitlige 10.000 skridt om dagen, økonomisere deres gåture og nedjustere til maximalt 1.500 daglige skridt i to uger.
»Selvom forsøget var så kort, fik vi virkelig markante resultater,« fortæller professor Bente Klarlund Pedersen, direktør for Danmarks Grundforskningsfondcenter for Inflammation and Metabolism på Rigshospitalet/Københavns Universitet, der stod i spidsen for undersøgelsen.
Forstadier til diabetes
Ud over pinslerne ved at være tvunget på bænken i samtlige fodboldkampe, kunne de unge mennesker også konstatere, at insulinmængden i blodet steg med 60 procent. Også niveauet af C-peptider i blodet steg. Begge dele tegn på, at kroppens evne til effektivt at omdanne fødevarer til energi var væsentligt reduceret. Og begge dele forstadier til udvikling af diabetes.
Samtidig så forskerne en stigning i de mindre heldige fedtstoffer i blodet - triglycerid - der øger risikoen for hjerte-kar sygdomme.
Mændene tog ikke på i vægt. Til gengæld viste målingerne, at de i gennemsnit tabte 1,2 kg muskelmasse og selvom deres totale fedtprocent ikke ændrede sig, ophobedes det som abdominalt fedt - det fedt der sætter sig på maven, og som har vist en øget risiko for kredsløbs-sygdomme. Der var altså allerede efter to uger markante tegn på, at kroppen ikke havde godt af, at få lov at slappe så meget af.
\ Fakta
VIDENSKAB.DK PÅ ROSKILDE
/Roskilde_09.jpg)
Hvem bruger mest energi i et heavymetal band under en koncert?Kan du undgå sure sokker i varmen?
Hvor mange skridt går du på en festivalaften og hvad svarer det til i indtag af øl?
Og bliver man virkelig lykkeligere af at tage på festival?
Følg videnskab.dk's udsendte, der undersøger, udfører eksperimenter on location og rapporterer fra livet på scenen, i lejren, på festivalpladsen og når det hele er ved at være forbi. Rock on!
»Resultaterne bekræfter, at det at holde sig fysisk aktiv simpelthen er afgørende for vores sundhed,« fortæller Bente Klarlund Pedersen. Og med fysisk aktivitet mener hun ikke nødvendigvis, at vi skal tvinge os selv ned i fitness centret hver dag.
»Vi behøver ikke partout at dyrke intensiv motion. Det kan sagtens være almindelige daglige bevægelser af en vis mængde. Som at gå eller cykle. Vi skal røre os dagligt, og det handler egentlig ikke så meget om at holde vægten, som det handler om at holde kroppen stærk og modstandsdygtig over for sygdomme.«
I følge Bente Klarlund Pedersen kan overvægt selvfølgelig godt være en indikator for, at kroppen får for lidt motion, men der er også buttede mennesker som er aldeles sunde og i god form, og tynde mennesker der på grund af manglende fysisk aktivitet har øget risiko for livsstils sygdomme.
