Fugleinfluenza truer mennesker på ny

Før 2009 var den på alles læber: fugleinfluenzaen.

Man var overbevist om, at den kommende, verdensomspændende pandemi ville være baseret på denne type influenza, H5N1, som havde skræmmende høj dødelighed.

Sådan gik det bare ikke. Den længe frygtede influenzapandemi viste sig at være af en helt anden type, nemlig influenza A H1N1 kaldet svineinfluenza, og snakken om fugleinfluenza forstummede. Man begyndte snart at hentyde til den, som ’pandemien der aldrig kom’.

Men fugleinfluenzaen lever stadig og endda i bedste velgående. Og nu er den igen i forskernes søgelys, fordi ny forskning har vist, at den har potentiale til at kunne smitte igennem luften. Det er et af de helt basale kriterier, for at et influenzavirus kan udvikle sig til en pandemi.

»H5N1-virussen er slem, som den er, men hvis den udvikler sig til at blive luftbåren, kan det have meget store menneskelige konsekvenser,« siger professor i molekylær virologi Ron Fouchier fra Erasmus MC Rotterdam, som står bag de nye forskningsresultater.

»Hvis vi får et 2009-lignende udbrud af H5N1-virussen, så er vi virkelig på den. Vi narrer os selv, hvis vi ikke tager fugleinfluenzaen seriøst som en pandemisk trussel,« siger Malik Peiris fra Universitetet i Hong Kong, som var tilstede, da Ron Fouchier præsenterede sine resultater på en international influenzakonference på Malta i sidste uge. Malik Peiris har selv beskæftiget sig med H5N1 siden det første udbrud i mennesker i Hong Kong i 1997.

»En pandemi af denne type kan sammenlignes med en atombombe. Det er meget usandsynligt, at det sker, men hvis det gør, kommer det til at få kæmpe menneskelige konsekvenser i form af sygdom og død,« siger han.

Blev luftbåren igennem få mutationer

Forskerne arbejder med de forskellige virustyper ved at undersøge, hvordan typerne eventuelt kan komme til at se ud i fremtiden. Det gør de ved at efterligne de mutationer, som virusset selv laver i naturen og kombinere dem på kryds og tværs.

Den hollandske forskergruppe smittede en ilder (fritte) med H5N1-virusset via en vatpind i næsen. Når ilderen blev syg, brugte de dens snot til at pode en ny ilder i næsen med virusset. Den proces blev gentaget 10 gange, og til sidst havde virusset udviklet sig til at kunne smitte ligeså effektivt som en almindelig sæsoninfluenza fra ilder til ilder. Dyrene var adskilt af trådnet, så de indåndede den samme luft, men ikke kunne røre hinanden.

Forskerne konkluderede, at virusset kun skulle igennem fem mutationer for at blive luftbåret. (Det ’normale’ antal mutationer er meget svært at sætte tal på, da det afhænger af, hvilken undertype af virusset, der er tale om.)

Mutationer af denne art er meget almindelige – men det er ikke nok, at de er til stede, de skal også sidde på specifikke positioner og have særlige egenskaber. Det eneste man kan sige er, at hele genomet (sættet af gener) er 13.600 nukleotider - byggestenene i DNA og RNA - langt, og ud af dem er det kun fem, der skal forandre sig i den gale retning.

Det er et skræmmende lavt antal, mener Ron Fouchier.

»Det er et meget begrænset antal mutationer, som kan have store konsekvenser. Mutationerne findes allerede hver for sig i naturen, de har bare ikke kombineret sig på denne måde endnu,« siger Fouchier, som understreger, at det er umuligt at vide, om de nogensinde kommer til det – og i så fald, hvornår.

Uanset hvad betyder den nye viden dog kort sagt, at H5N1 stadig er en potentiel pandemitrussel. Og med en dødelighedsrate på 59 procent er det en seriøs en af slagsen.

H5N1 er en atombombe

Fugleinfluenzaen spredes via trækfugle, som smitter de lokale fugle. Hvis mennesker bliver smittet, har de tit været i tæt kontakt med smittede fugle.

H5N1 har en høj dødelighedsrate, selvom man vaccinerer imod den. Det skyldes blandt andet, at det er stort set umuligt at begrænse smitten, når lokale fugle i Asien lever tæt på trækfugle, og landmændene har deres fugleflokke gående i baghaven.

Men det er også svært at vaccinere imod H5N1, fordi dens undertyper genetisk set er ekstremt forskellige.

»Jeg har arbejdet på denne virus i næsten 14 år og har aldrig nogensinde set så meget evolutionær udvikling i en enkelt virus,« siger Ron Fouchier, som i mange år har studeret H5N1 i Indonesien, som er et af de lande, som har været hårdest ramt af fugleinfluenza. Indonesien har haft 178 bekræftede tilfælde af fugleinfluenza, hvoraf 146 har været dødelige.

Virusset vil ændre karakter

Den danske epidemiolog Tyra Grove Krause mener dog ikke, at de nye resultater skal være årsag til panik:

»Hvis en stærkt sygdomsfremkaldende virus som H5N1 muterer til at blive luftbåren, vil den formentlig ændre karakter og blive langt mindre sygdomsfremkaldende. Så måske vil den i højere grad kunne smitte fra menneske til menneske, men den vil ikke være nær så farlig,« siger ph.d. Tyra Grove Krause, som er afdelingslæge på Epidemiologisk Afdeling på Statens Seruminstitut.

Hun forklarer, at ud fra et evolutionært synspunkt vil det ikke være smart, at virusset slår mange mennesker ihjel hurtigt, fordi den helst vil sikre sin overlevelse ved at sprede sig til så mange mennesker som muligt.

59 procent dør af H5N1

På nuværende tidspunkt har man kun set relativt få tilfælde af, at H5N1 har ramt mennesker. Man skal nemlig have været i meget tæt kontakt med syge eller døde fugle, der har virusset, for at blive smittet. Langt flere ville blive smittet, hvis virusset kunne overføres gennem luft.

I alt har der været 563 tilfælde af H5N1 i mennesker, hvor 330 har været dødelige. Dødelighedsraten er dog meget forskellig fra land til land – for eksempel er dødeligheden i Cambodja helt oppe på 90 procent.

Der har været mange udbrud af virusset i løbet af de seneste seks måneder, blandt andet i Japan, Vietnam og Kina. Samtidig er den dukket op hos fjerkræ og vilde fugle i flere lande, der har været virusfri i flere år. Det gælder blandt andet Bulgarien, Rumænien, Israel, Nepal og Mongoliet. H5N1 er i stand til at bevæge sig over store geografiske afstande.

Det seneste dødsfald skete i Cambodja i august 2011.