I 1980'erne opdagede videnskaben, at bakterien Heliobacter pylori forårsagede mavesår. Den så også ud til at være forbundet med mavekatar og kræft i mavesækken.
Hurtigt begyndte vi at behandle patienterne med antibiotika, som tog livet af den irriterende mikroorganisme.
Men i de senere år har forskningen skaffet mere og mere viden, som tvinger os til at stille spørgsmålet:
Kan H. pylori også være os til gavn?
Undersøgelser har vist, at mere end halvdelen af verdens befolkning har bakterien. Og den har været vores følgesvend længe.
»H. pylori havde koloniseret det moderne menneske allerede før, vi vandrede ud af Afrika for 60.000 år siden,« siger professor emeritus fra Karolinska Institutet, Tore Midtvedt.
»Bakterien er fulgt med i de fire store udvandringsbølger og har derefter delt sig i fire forskellige grundstammer. Vi finder én stamme i Europa, én i Afrika, én fra den første udvandringsbølge til Asien og Amerika, samt én i Asien.«
H. Pylori beskytter mod allergi og sult
Dyr har deres egne stammer af H. pylori, hvilket antyder, at vores sameksistens med bakterien kan spores helt tilbage til længe før, det moderne menneske blev til. Hvordan har den kunnet være med os så længe, når den kan gøre os så syge?
Ny forskning har peget i retning af, at H. pylori faktisk kan beskytte mod astma, allergi og andre lidelser. Men det er ikke det, Midtvedt tænker på, når han siger, at bakterien redder liv.
Han taler om mikroorganismens evne til at recirkulere urinstof, så proteiner, der ellers ville være gået tabt, kan blive optaget af kroppen igen. Det kan betyde liv eller død for dem, der lever på et minimum.
Bakterien gør utilgængelige stoffer tilgængelige
»Det er en helt ny tanke,« siger Midtvedt.
Han og kollegerne Atti-La Dahlgren og Peter Benno spekulerede på, hvad bakterien egentlig gør, og de tog derfor et nyt kig på den allerede eksisterende forskning.
Det er velkendt, at H. pylori laver meget af enzymet urease, som gør den i stand til at spalte urea, altså urinstof. Dette stof laves af vores egen krop.
Når kroppen omsætter proteiner, dannes der nemlig ammoniak, et affaldsprodukt, som kan skade os. Kroppen uskadeliggør ammoniakken ved at omdanne den til urinstof, som kan fragtes ud i urinen.
Omtrent tre fjerdedele af urinstoffet udskilles i nyrerne og forsvinder ud af kroppen via urinen. Men cirka 25 procent bliver sendt til mavesækken.
»Det må jo betyde noget,« siger Midtvedt.
Han og kollegerne mener, at netop H. pylori kan være en del af forklaringen. Bakterien kaster sig over urinstoffet højt oppe i tarmen og forvandler det til blandt andet ammonium. Dette stof er en værdifuld nitrogenforbindelse, som både H. pylori og andre bakterier i tarmen kan bruge til at lave proteiner. Længere nede i fordøjelsessystemet bliver disse bakterier selv opløst.
På den måde bliver vigtige nitrogenholdige stoffer tilgængelige for vores krop, som kan bygge sine egne proteiner af dem.
Påvirker måske mere end hele FN's madprogram
»I Vesten i dag betyder det ikke så meget, men det har konsekvenser for de milliarder af mennesker, som lever nær minimumsgrænsen,« siger Midtvedt.
Han og kollegerne har regnet på, hvor stort et proteintilskud, bakterien rent faktisk ville kunne give de næsten en milliard mennesker, der i dag er underernærede. Der kan være tale om så meget som to millioner ton protein om året.
»H. pyloris bidrag kan betyde mere for menneskernes proteintilførsel end hele FN's madprogram,« siger Midtvedt.
Professoren mener, at bakterien på samme måde har hjulpet vores forfædre i trange tider.
»Det er ikke nogen dum hypotese,« siger Eyvind J. Paulssen, professor i intern medicin ved Universitetet i Tromsø. Han arbejder også med netop H. pylori.
»Det er en spændende ide, men jeg ved ikke, hvor godt dokumenteret den er. Man kunne forestille sig, at man kunne teste det ved at undersøge omsætningen af nitrogen hos mennesker med og uden H. pylori,« siger han.
Paulssen mener, at bakterien sandsynligvis har en nytteværdi, siden den har været med os så længe.
Det er desuden muligt, at de problemer, som bakterien skaber, er blevet større i den senere tid. Det er således ikke sikkert, at ulempen var til stede i samme grad, mens vi udviklede os.
»Det tager tid at udvikle kræft i mavesækken eller blødende mavesår. Før i tiden døde folk af alt muligt andet først, men i dag bliver vi jo 90 år gamle. Så får man også problemer med mavesår og kræft,« siger han.
Den gavnlige virkning er underbelyst
Spørgsmålet om bakteriens eventuelle nytteværdi ligger imidlertid et godt stykkke fra Paulssens daglige omgang med mikroorganismen.
»I min kliniske hverdag ser jeg på enkeltpatienter med mavelidelser, hvor H. pylori er et fremmedelement,« siger han.
Og Paulssen er ikke den eneste med dette forhold til bakterien.
»Næsten alle de 40.000 artikler, som er publiceret om emnet H. pylori i de sidste 20 år, ser på dens sygdomsrelaterede rolle,« skriver Midtvedt og kollegerne i en artikel, som for nylig blev publiceret i tidsskriftet Microbial Ecology in Health and Disease.
»Man har været fokuseret på én opgave: at finde det bedste middel mod H. pylori. Og det er værdifuld forskning. Men forskere har nogle gange en slags skyklapper på,« siger han.
Han påpeger, at det er vigtigt at opfange den lille andel af mennesker, som får problemer med H. pylori, men at samfundet i dag er præget af en overreaktion over for bakterier.
Udbredelsen af bakterien er også på vej ned i Vesten, formentlig i høj grad på grund af et større fokus på hygiejne.
Men den udbredte brug af antibiotika spiller antagelig også en rolle, mener Martin Blaser, der er en af verdens førende eksperter i bakterien.
Det mest brugte medikament mod mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner hos børn kan også udrydde H. pylori i 20 til 50 procent af tilfældene, skrev han for nylig i en kommentar i tidsskriftet Nature.
Vi bør også fokusere på de positive sider
Både Blaser og Midtvedt advarer mod en heksejagt på mikroorganismen, og Eyvind Paulssen er også enig i, at vi bør fokusere på begge sider.
»Det kan skade os, hvis vi definerer H. pylori som en fjende i alle sammenhænge og bare går amok på den med antibiotika,« siger han.
Paulssen mener, at Midtvedt og kollegernes hypotese også kan blive et argument i debatten om, hvorvidt læger skal gå ind og fjerne bakterien, også der hvor den ikke ser ud til at gøre nogen skade.
»Her er der to forskellige skoler. Nogle mener, at hvis man har testet for H. pylori og fundet den, så bør man fjerne den. Andre argumenterer for, at man kun behandler i de tilfælde, hvor man ved, at bakterien har forårsaget problemer.«
»Jeg tror, at de fleste nok hælder mod det sidste. Den er vel en del af normalfloraen,« siger Eyvind Paulssen.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
