Forsøgsaber har samme behov som os

Aber er uden tvivl de dyr, der er sværest at holde i fangeskab, for de er højintelligente væsner, der har 90 procent af deres arvemateriale til fælles med os.

Det betyder, at aber stort set har samme følelsesregister som mennesker og kan føle angst, sorg, smerte og glæde - de reflekterer også over de ting, der sker omkring dem og udviser klare tegn på stress, hvis de oplever ting, som de ikke forstår.

Nu viser nye undersøgelser, at ekstreme følelser som stress kan påvirke dyrets organer og kredsløb. De aber, der bruges til forsøgsdyr, må derfor ikke opleve stress, da det kan påvirke forsøgsresultaterne så meget, at de er ubrugelige.

Men ikke nok med det - aberne adskiller sig også fra andre forsøgsdyr ved, at de i vid udstrækning få samme sygdomme som mennesker - problemet er, at mange af de sygdomme, som er uskadelige for aber, er dødelige for mennesker, og omvendt. Brugere af forsøgsaber bruger derfor mange kræfter på at undgå smitte mellem aber og personale.

Endelig er det svært at få dyrene til at yngle i fangeskab. Dyrene yngler kun, hvis de er veltilpasse og føler sig trygge, og det er de kun hvis de får lys, luft, selskab og masser af plads. Endelig har de brug for adspredelse i form af leg, og det stiller store krav til burstørrelse og indretning af abefaciliteterne.

Transport over store afstande stresser

Et af problemerne med forsøgsaber er, at der er stor mangel på aber og at det er uhyre svært for abefaciliteterne at dække forskeres og medicinalvirksomhedernes behov. Årsagen er, at det dels tager lang tid for abeunger at vokse op, og dels at det er besværligt og omstændigt at indfange vilde aber i dyrenes oprindelseslande og sende dem over store afstande til lande i EU.

Flere undersøgelser har faktisk vist, at transporten er ekstremt stressende for dyrene. Ikke alene bliver de fjernet fra den gruppe af aber, som de er vokset op i, de bliver også udsat for en lang rejse på flere tusinde kilometer i et lille bur, først med fly og så over land. Og når de kommer frem, har de så oven i købet jet-lag og skal tilpasse sig et meget anderledes klima.

På lang sigt mener professor, dr. med. Jann Hau fra Afdeling for Eksperimentel Medicin, Københavns Universitet, derfor, at det er en god idé at flytte abeforsøgene til abernes oprindelseslande, så forsøgsaberne får lov til at blive i det miljø, hvor de fra naturens hånd hører hjemme. Men det er som sagt på sigt, ikke nu.

»Jeg er netop gået ind i et projekt, der går ud på at opbygge en abefacilitet i Kenya. Selv om Kenya er et fattigt land, så har eksempelvis dyrlæge-uddannelserne et højt niveau på niveau med, hvad vi finder i Europa. I Kenya er det derfor muligt at ansætte personale med en høj etisk moral, som vil gøre alt for at leve op til vores krav om dyrevelfærd. Men Kenya er stadig en undtagelse. Der vil gå lang tid, før de andre oprindelseslande følger trop. Indtil da har vi i høj grad brug for at kunne udføre abeforsøg i EU - for abernes skyld,« siger Jann Hau til videnskab.dk.