Fra nu og et år frem modtager tusindvis af gravide familier fra København, Hvidovre og Kolding en invitation til at lade deres nyfødte babyer deltage i et opsigtvækkende forsøg.
Babyerne skal have BCG-vaccinen, bedre kendt som Calmette, der beskytter mod tuberkulose. Vaccinen blev ellers fjernet fra vaccinationsprogrammet tilbage i 1982, da tuberkulose ikke længere var en trussel i Danmark.
Årsagen til forsøget med at genindføre BCG-vaccinen er, at den formeligt ikke bare beskytter mod tuberkulose, men styrker hele immunforsvaret generelt.
Dermed kan vaccinen måske bremse den kraftige stigning i f.eks. allergi, eksem og astma, der har ramt danske børn, siden vaccinen blev taget ud af brug.
»Vi har en formodning om, at børnene i vores forsøg vil have et markant fald i antallet af indlæggelser og sygdomme. Hvis vores formodning viser sig at være korrekt, står vi på trinbrættet til et stort videnskabeligt og medicinsk gennembrud,« fortæller forskningslederen bag forsøget Lone Graff Stensballe fra BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet.
Fra Guinea-Bissau til Danmark
\ Fakta
BCG-vaccinen skal gives til nyfødte babyer, da en stor del af immunforsvaret opbygges, mens børnene er helt små. Ved at give babyerne BCG-vaccinen, kan immunforsvaret formentlig kickstartes i en positiv retning, hvilket kan få betydning resten af livet.
De danske forskere bag forsøgene (se boksen under artiklen) har tidligere lavet lignende studier i Guinea-Bissau, Afrika, hvor de har opnået meget overbevisende resultater.
De afrikanske babyer, der modtog BCG-vaccinen, havde langt færre tilfælde af blodforgiftninger, feber og lungesygdomme. De var generelt betydelig mindre syge, og færre døde i forhold til en kontrolgruppe, der ikke blev vaccineret.
»På baggrund af vores forsøg i Guinea-Bissau, hvor vores resultater var meget lovende, er vi klar til at lave et studie i et vestligt land. I Danmark er børnedødeligheden langt lavere end i Guinea-Bissau, men vi forudser, at genindførelsen af BCG-vaccinen formentlig kan formindske blandt andet det høje antal af indlæggelser, der er blandt danske børn i dag,« siger Lone Graff Stensballe.
I Danmark har 20 procent af alle børn været på sygehuset mindst én gang, inden de fylder ét år. Samtidig har 20 procent modtaget receptpligtig medicin i løbet af blot en 14-dages periode.
Babyer skal følges i minimum 13 måneder
I det danske forsøg vil læger på Rigshospitalet, Kolding Sygehus og Hvidovre Hospital invitere 4.300 nyfødte babyer til at deltage, og heraf vil halvdelen ved tilfældig fordeling få BCG-vaccinen, mens den anden halvdel ikke vaccineres. Herefter vil forskere følge børnene over de næste 13 måneder.
\ Fakta
I Guinea-Bissau har forskerne set en lignende effekt af mæslingevaccinen og koppevaccinen. Koppevaccinen blev fjernet fra det danske vaccinationsprogram i 1977.
Forskerne vil indsamle data via lægeundersøgelser og telefoninterview med forældrene. Derudover vil de registrere antallet af indlæggelser, generelle sygdomme, astma, allergi, eksem samt børnenes vækst.
Når resultaterne er behandlede, vil forskerne om to år stå med det endelige resultat, der måske kan danne grundlaget for en helt ny forståelse af, hvordan vi øger den generelle folkesundhed.
»Jeg har en stærk formodning om, at vi i hvert tilfælde kommer til at se et udslag på antallet af børn med astma og allergi. Desuden har vi forventninger om, at de andre parametre også kommer til at være interessante. Der er et stort uudnyttet potentiale i immunforsvaret, som kan bringes frem med BCG-vaccinen. Det gavner ikke bare børnene, men også de forældre, der skal passe dem, når de er syge,« siger Lone Graff Stensballe.
Næsten alle børn kan deltage i forsøget, blot de er født efter uge 32 og vejer over 1000 gram ved fødslen, fortæller Lone Graff Stensballe.
\ Forsøget kræver samarbejde mellem mange parter
Tilladelse til at udføre forsøg på danske børn er ikke noget, man bare får.
Lægemiddelstyrelsen, EU's Medicin Agentur, De Videnskabsetiske Komitéer og Datatilsynet skal alle vende tommelfingeren op.
Derfor har Lone Graff Stensballe allieret sig med førende forskere inden for området. Det inkluderer både professor Peter Aaby og overlæge Christine Stabell Benn fra Statens Serum Institut.
Peter Aaby og Christine Stabell Benn er bagmændene bag de banebrydende resultater fra Guinea-Bissau. På forskerholdet er også klinisk professor og neonatolog Gorm Greisen fra Rigshospitalet, klinisk professor og overlæge på Hvidovre Hospital Ole Pryds og overlæge i børnesygdomme ved Kolding Sygehus Poul-Erik Kofoed.
Studiet hører under Grundforskningsfondens center for Vitaminer og Vacciner ved Statens Serum Institut (CVIVA) i tæt samarbejde med Rigshospitalets BørneUngeKlinik, hvor Lone Graff Stensballe er ansat.
CVIVA og studiet er finansieret af Grundforskningsfonden.
