Forskere forenes i kampen mod depression og skizofreni

Chancerne er blevet større for, at folk med depression eller skizofreni i fremtiden bliver bedre og hurtigere behandlet.

Verdens største medicinalvirksomheder og nogle af de mest respekterede forskningsinstitutioner i Europa er helt usædvanligt gået sammen i kampen mod de udbredte sygdomme.

Det fortæller chef i medicinalvirksomheden Lundbecks danske forskningsafdeling, Tine Bryan Stensbøl, til videnskab.dk.

Tusindvis af blodprøver samles

Forskerne vil samle tusindvis af eksisterende blodprøver fra patienter med depression og skizofreni i en kæmpe database.

Den nye samling skal give hver enkelt medicinalvirksomhed et langt bedre statistisk grundlag for eksempelvis at vurdere, hvordan en sygdom påvirker kroppen og hvilken medicin, der virker bedst. På den måde kan virksomhederne mere effektivt udvikle ny medicin, så fremtidens patienter hurtigere får det bedre.

Lundbeck står i spidsen for projektet NEWMEDS - Novel Methods leading to New Medications in Depression and Schizophrenia - sammen med det respekterede King's College London.

»Styrken er, at vi får en samlet vores viden på en helt anden måde, end en enkeltstående virksomhed nogensinde ville kunne gøre,« siger Tine Bryan Stensbøl, ph.d. og tovholder på projektet som funktionschef for Lundbecks farmakologiske forskning i Danmark.

»Der er ingen tvivl om, at mennesker er lige så forskellige indeni som udenpå, og måske skal du og jeg have to forskellige typer medicin mod vores depression, afhængig af vores genetiske kode - og vi har brug for en masse patientmateriale for at validere vores hypoteser,« forklarer hun.

Hukommelsestest og PET-skanninger

Projektet er støttet af blandt andre EU og har mere end 150 millioner kroner i ryggen. De kloge hoveder fra virksomheder og universiteter vil finde frem til bedre behandling af patienterne ved at fokusere på tre områder:

Kan man bruge både hukommelsestest og MRI- og PET-skanninger af krop og hjerne i et forsøgsdyr til at måle effekten af en medicin? Hvordan er medicinens effekt i kroppen bestemt af vores gener? Og kan man bruge viden om generne til bedre at vælge den rette medicin til den enkelte patient? Kan man finde nye til tilgange til kliniske forsøg, så det kræver færre frivillige patienter at få et hurtigt og godt resultat - altså: kan man blive bedre til at diagnosticere?

Konkurrenter spiller samme melodi

Det lyder umiddelbart som helt nye toner, at et væld af klodens største medicinal-konkurrenter skal spille sammen for at udvikle ny medicin, og man kunne godt forestille sig, at bandet ville blive opløst, fordi de pengestærke medlemmer ville fare i totterne på hinanden.

Tine Bryan Stensbøl fortæller da også, at projektet har været gennem en hård fødsel med flere års fodarbejde, men at det til gengæld har klarlagt præcist, hvor meget hvert enkelt firma skal investere i kroner og øre for at have lov til at bruge statistikbanken.

»Der er så meget viden om de her sygdomme, som vi mangler at høste endnu, og det bliver vi nødt til at gøre i fællesskab, for en enkelt virksomhed kan ikke indsamle al den viden. Men samarbejdet gælder kun fasen, inden vi udvikler produkter. Lige så snart vi retter vores fokus mod at lave lægemidler ud fra oplysningerne, er vi indædte konkurrenter igen,« lyder det fra forskningschefen.

Langsomme universiteter

Formelt set er det Lundbeck, som svinger taktstokken, men Tine Bryan Stensbøl mener, at hun har gjort meget for at holde en god dialog med universiteternes forskere.

Ifølge udkastet til en pressemeddelelse, som snart bliver offentliggjort, vækker samarbejdet mellem akademikere og virksomheder da også begejstring hos de akademiske deltagere.

»Psykiatrien har gjort bemærkelsesværdige fremskridt, men vi har været for langsomme med at omsætte vores viden til ny medicin,« lyder det Shitij Kapur, prodekan ved King's College London og leder af univerisiteternes forskningsgruppe.

»NEWMEDS er ikke bare innovativt i forskningsmæssig forstand, men også ved at samle omkring 50 forskere fra to verdener og sætte dem sammen om et fælles mål: Hurtigere at lave bedre og mere sikker og effektiv medicin,« siger Shitij Kapur, der også er professor på det psykiatriske institut ved King's College London.

Kæmpestøtte fra EU

NEWMEDS er finansieret af et offentligt/privat partnerskab mellem EU og medicinalindustrien, kaldet Innovative Medicines Initiative (IMI).

EU lægger over 50 millioner kroner i projektet, mens den europæiske forening af medicinalvirksomheder og -foreninger (EFPIA) lægger godt 100 millioner kroner i form af hoveder, viden og teknologi.

Projektet løber over de næste fem år.

Tine Bryan Stensbøl forventer, at virksomhederne allerede efter et års tid vil kunne bruge nye data i deres arbejde.

Patienterne skal kigge noget længere ud i fremtiden, før de mærker en konkret forbedring af medicinen - formentlig 10-20 år, vurderer forskningschefen.