Forskere finder fire nye årsager til diabetes
Et internationalt forskerhold med dansk deltagelse har fundet hidtil ukendte genetiske årsager, der er forbundet med en øget risiko for at udvikle type 2-diabetes. Én af dem er sågar i stand til at sænke risikoen for sygdommen.

En stor del af årsagen til type 2-diabetes skyldes generne. Ny forskning viser, at det ofte er én blandt flere tusinde sjældne varianter af gener, der spiller ind i sygdommen. (Foto: Shutterstock)

En stor del af årsagen til type 2-diabetes skyldes generne. Ny forskning viser, at det ofte er én blandt flere tusinde sjældne varianter af gener, der spiller ind i sygdommen. (Foto: Shutterstock)

Danske forskere har i samarbejde med islandske kolleger fundet fire nye varianter af gener, der er forbundet med risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Forskerne havde faktisk forventet, at de ville finde mange flere genetiske varianter, men at de kun fandt så få, giver dem en helt ny indsigt i sygdommen.

Det fortæller den danske tovholder på forskningsprojektet professor og centerleder for Lundbeckfond-centeret LuCAMP, Oluf Borbye Pedersen fra Københavns Universitet:

»Vores estimater går på, at der må være flere tusinde genetiske varianter, der øger risikoen for type 2-diabetes. Nogle øger selvfølgelig risikoen mere end andre. Ud fra dette studie kan vi konkludere, at disse genetiske varianter individuelt kun findes blandt meget få af os, og det er helt ny viden,« siger han.

Resultatet af forskningsarbejdet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.

Ledte efter sjældne risikogener for diabetes

Indtil videre har teknologien kun tilladt, at forskere systematisk har kunnet lede efter genetiske risikofaktorer, der har en hyppighed på mere end fem procent i befolkningen.

Men samlet set forklarer alle disse hyppigt forekommende risikogener kun omkring 10 procent af det genetiske bidrag til type 2-diabetes. Det betyder, at forskere stadig mangler at identificere størstedelen af den genetiske årsag til en øget risiko for sygdommen.

Fakta

En genetisk variant er en lille ændring i de DNA-byggesten, som et givent gen er opbygget af. Denne lille ændring skaber en tilsvarende lille ændring i det protein, som kroppens celler laver ud af genet. Ændringen laver ikke de store funktionelle ændringer på proteinets funktion, men det kan alligevel være nok til, at proteinet nu giver en øget risiko for blandt andet fedme, hjertekar-sygdomme eller type 2-diabetes.

Denne del håbede forskerne på at finde ved hjælp af en ny analysemetode, der gjorde dem i stand til at finde risikogener for type 2-diabetes med en hyppighed fra mellem 5 procent ned til 0,1 procent i befolkningen.

»Vi forventede, at vi med den nye analysemetode kunne finde mange flere genetiske varianter, der var koblet til risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Så ville de samtidig være forholdsvis sjældne og måske også have en højere risiko forbundet med sig,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Fandt kun fire nye varianter

Til forskernes undren fandt de kun fire nye genetiske varianter, men den viden fortæller dem alligevel en masse nyt om sygdommen.

Ifølge Oluf Borbye Pedersen betyder opdagelsen af kun fire nye genetiske varianter med en hyppighed på mellem 0,1 og 5 procent i befolkningen, at størstedelen af risikogenerne for at udvikle type 2-diabetes er så sjældne, at de hver især kun findes i mindre end én ud af hver tusinde af os.

Faktisk kan mange af de genetiske varianter meget vel være så sjældne, at man skal helt ned på familie-niveau for at finde dem.

Og der må være mange af dem, forklarer Oluf Borbye Pedersen:

»Der er identificeret 65 genetiske varianter som risikofaktorer for type 2-diabetes indtil videre, og de er forholdsvis velrepræsenterede i befolkningen, men de øger ikke risikoen særligt meget hver især. Til gengæld må der findes tusindevis af varianter, der individuelt er sjældne, men som samlet står for det største bidrag til den genetiske komponent af sygdommen,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Sjælden genvariant sænker risiko for type 2-diabetes

Fakta

Forskningen er blevet til i et samarbejde mellem forskere fra Københavns Universitet, Steno Diabetes Center, Vejle Hospital, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Glostrup Hospital, Aalborg Universitet, Shahid Beheshti University, Islands Nationale Universitetshospital og Islands Universitet.

Den ene af de nyopdagede genetiske varianter er særdeles interessant for forskerne.

Varianten findes i 1,5 procent af os og sænker faktisk risikoen for sygdommen med 50 procent.

Samtidig er varianten forbundet med en øget højde og en øget kropsvægt.

Folk med denne genetiske variant, der sænker risikoen diabetes, er gennemsnitligt 1,2 centimeter højere end resten af befolkningen og vejer omkring to kilo mere.

»Det er jo en interessant opdagelse, da man normalt forbinder øget vægt med øget risiko for diabetes. Men her finder vi en genetisk variant, der både øger kropsvægten og sænker risikoen for diabetes,« fortæller Oluf Borbye Pedersen.

At den genetiske variant kan sænke risikoen for type 2-diabetes skyldes ifølge Oluf Borbye Pedersen, at genet laver en variant af et protein, der synes at give en livslang normalproduktion af insulin, der holder type 2-diabetes væk.

»Det bliver rigtigt interessant i fremtiden at se nøjere på de biologiske mekanismer, der er forbundet med denne genvariant,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Kan forudsige risiko for type 2-diabetes

Fakta

I det nye studie har forskerne undersøgt DNA fra sammenlagt 16.000 type 2-diabetikere fra Island, Danmark og Iran og sammenlignet det med cirka 255.000 raske mennesker.

Hovedkonklusionen på det nye studie er altså, at der ikke er mange type 2-diabetes risikogener at finde med en hyppighed på mellem 0,1 og 5 procent i befolkningen.

Det betyder også, at forskerne skal bruge nye og helt anderledes analysemetoder for at finde de flere tusinde sjældne genetiske varianter, der står for hovedparten af den genetiske komponent i type 2-diabetes.

Dem skal man fremover finde ved hjælp af gigantiske studier, hvor flere hundredetusinde mennesker får aflæst hele deres genomer. Det er ifølge Oluf Borbye Pedersen den eneste mulighed for at finde genetiske varianter, der er så sjældne, at under én ud af tusinde af os har den.

Men når forskerne kommer dertil, forestiller Oluf Borbye Pedersen sig også, at man vil kunne bruge informationen om alle genetiske varianter – hyppige som sjældne - til at lave et analyseværktøj, der ved hjælp af en DNA-analyse på en blodprøve kan give folk en vurdering af deres risiko for at udvikle type 2-diabetes.

»Når vi kender til alle de genetiske varianter og inkluderer folks livsstil i en personlig risikoprofil, kan vi give et ret godt bud på, hvad deres risiko er for at udvikle type 2-diabetes er indenfor eksempelvis en 10-års periode.«

»Det kan forhåbentligt være med til i højere grad at motivere den enkelte til at leve sundere, hvis vi kan fortælle vedkommende, at ved at spise sundere, motionere mere og stoppe med at ryge kan risikoen for at udvikle folkesygdommen mindskes fra måske 15 procent til et par procent til trods for, at han eller hun har en kombination af mange personlige risikogener for type 2-diabetes,« fortæller Oluf Borbye Pedersen.

Vækker begejstring i Diabetesforeningen

Det nye studie begejstrer Malene Bagger, der er Chef for Forskning- og Videnafdelingen i Diabetesforeningen.

»Det er et meget spændende studie, der er endnu en bekræftelse af, at diabetes har et stort genetisk element og ikke kun er et resultat af dårlig livsstil. Og så er det selvfølgelig også meget interessant, at man har fundet en genetisk variant, der både øger BMI og nedsætter risikoen for type 2-diabetes. Det viser, at de to ting ikke altid er helt tæt koblet,« siger Malene Bagger.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.