Forskere: Ingen ny kold krig på vej

Konflikten i Ukraine har skabt et tiltagende tilspidset forhold mellem Øst og Vest. Vesten pålægger Rusland flere og flere sanktioner som reaktion på Ruslands tilstedeværelse i Ukraine, mens Rusland fordømmer Vesten for overhovedet at blande sig.

På baggrund af de tiltagende spændinger har flere politikere og medier anlagt det perspektiv, at vi er på vej mod en ny kold krig. Men der tager de grueligt fejl, mener Thomas Wegener Friis, lektor i historie ved Syddansk Universitet, og han får opbakning fra professor Georg Sørensen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

De to forskere mener bestemt ikke, at den hårde tone mellem Vest og Øst er ved at udvikle sig til en ny kold krig. Snakken om kold krig er opstået, fordi vi har politikere, der ikke kan sætte sig ud over fortiden – og medierne er tilsyneladende hoppet på vognen, mener de to forskere.

»Når vi bruger rammen ‘kold krig’, er det for at gøre det abstrakte mere konkret. Virkeligheden ser dog ganske anderledes ud,« siger lektor Thomas Wegener Friis.

Professor Georg Sørensen er også tydelig i mælet: »Det er på ingen måde en ny kold krig. Dermed også sagt, at der ikke er fare for varm krig mellem Øst og Vest. Det kommer ikke til at ske. Punktum.«

Russerne har også McDonalds og Carlsberg

Den kolde krig er ikke en holdbar forklaringsmodel – og det skyldes primært to ting, mener de to forskere.

For det første adskiller grundprincippet i den kolde krig sig radikalt fra den situation, som er under opsejling i dag, fortæller Thomas Friis:

»Den kolde krig var først og fremmest kendetegnet ved en helt grundlæggende systemkonflikt. Enten kunne verden gå den demokratiske, kapitalistiske vej, eller den marxistisk-leninistiske vej. Det var kernen i konflikten.«

Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1990, har Rusland fulgt den kapitalistiske vej.

»De har også et parlament og McDonalds i Rusland. Nogle går endda mere op i kapitalismen, end vi gør her i Vesten,« siger Thomas Friis og tilføjer, at russerne for eksempel drikker masser af Carlsberg.

I dag er situationen altså helt anderledes, selvom den også er »rigtig træls«, siger Thomas Friis. Det er ikke længere en systemkonflikt, men en konflikt mellem kapitalistiske stater, fortæller han.

For det andet har Vesten mange politiske, såvel som økonomiske, bånd til Rusland.

Betydningen af økonomiske og politiske bånd mellem stater skal ikke undervurderes, da det netop er disse bånd, som bidrager til at holde freden, understreger Georg Sørensen.

NATO og EU opstod netop ud fra den filosofi, at liberale stater, som er økonomisk og politisk afhængige af hinanden, ikke går i krig med hinanden.

»Og selvom Rusland ikke er et demokrati for tiden, er de økonomiske og politiske bånd alligevel vigtige.« siger Georg Sørensen.

Det er ligesom med Hitler og Jesus

Selvom virkeligheden ikke er kold krig, så er retorikken fristende at bruge, fordi den gør det komplekse mere forståeligt, mener begge eksperter.

»Når vi bruger den kolde krig som rammen for diskussionen, så er det ligesom, når vi sammenligner med Hitler eller Jesus. Det er skikkelser, som alle kender,« siger Thomas Friis og tilføjer, at det er den lette, men objektivt set også helt forkerte, løsning.

Grunden til, at flere bruger den kolde krig til at forklare den nuværende situation, er, at det er noget, vi kender og forstår, mener de to forskere.

Den generation af politikere, som sidder på magten nu, er opvokset i den tid, hvor vi var bange for russerne.

»De falder ind i nogle kendte forståelsesmønstre. Endelig kan vi genkende det, vi så som børn,« siger Thomas Friis.

En problematisk diskurs, at Rusland er fjenden

Georg Sørensen peger på, at det er problematisk, når vi taler om situationen ud fra en kold krigs-forståelse, som Nato blandt andet har lagt for dagen.

Natos generalsekratær Anders Fogh Rasmussen har blandt andre toppolitikere anlagt en fjendtlig tone over for Rusland. I en tale i marts måned i Bruxelles, sagde han blandt andet, at konflikten i Ukraine er den alvorligste siden Berlinmurens fald, og at Rusland truer vestlige værdier, sikkerhed og fred.

Når Anders Fogh Rasmussen beskriver Rusland som den store fjende, så er vi på vej i den forkerte retning, hvis vi skal opnå en stabil verdensorden, forklarer Georg Sørensen og advarer om, at vi skal passe på ikke at skrue os ned i en fastlåst, politisk situation, hvor vi har udnævnt hinanden som fjender.

Et meget nedkølet forhold mellem Øst og Vest

Georg Sørensen mener ikke, at konflikten i Ukraine umiddelbart sender os tilbage i tiden – tilbage til den fastlåste situation mellem Øst og Vest.

»Vi kan sige nu, at vi ved med sikkerhed, at der ikke kommer en varm krig mellem Øst eller Vest. Det kommer ikke dertil, det har begge parter givet klart udtryk for fra begyndelsen, og det er der ikke ændret på sidenhen.«

Vesten og Rusland er afhængige af hinanden gennem økonomi, politiske pagter og institutionel tilknytning. Dette betyder, at krig aldrig vil være fordelagtigt for nogle parter.

Han advarer dog alligevel, at »det kan gå galt nok endda, for man kan godt tale sig i retning af et meget nedkølet forhold.«

Det er på ingen måde en ny kold krig. Dermed også sagt, at der ikke er fare for varm krig mellem Øst og Vest. Det kommer ikke til at ske. Punktum

Georg Sørensen

Et nedkølet forhold mellem Øst og Vest vil kun skabe flere samarbejdsproblemer i fremtiden.

»Hvis alle taler om kold krig og samtidig begynder at handle derefter, bevæger vi os jo i den retning,« siger Georg Sørensen.

Hvad vi kan lære fra fortidens tænkning?

Georg Sørensen forklarer, at der er en tendens til, at folk går i den ene eller anden grøft, og derved simplicificerer noget, som er uhyre komplekst.

»Det er en fantastisk kompleks verden,« siger han med eftertryk. Man kan ikke reducere verdensordenen til nogle enkle modsætninger.

Georg Sørensen forklarer sin pointe med nogle af det sidste århundredes kendte sociologiske og politiske tænkere; Samuel Hungtington og Francis Fukuyama.

Samuel Huntington argumenterede, at vi ville opleve civilisationernes sammenstød, mens Francis Fukuyama forudså enden på historien dvs. liberalismens sejrsgang.

Georg Sørensen mener, at man skal være påpasselig med denne slags forenklende teorier, som ikke favner verdens kompleksitet.

På samme måde er kold-krigs-analogien en forsimplet og snæver forklaringmodel, som man ligeledes må være påpasselig med.

»Man skal passe på med at koge hele verden ned til ét standpunkt,« siger Georg Sørensen, »Vi skal inddrage både magt, økonomi, institutioner og værdier, når vi forsørger at få overblik over verdens orden.«

Det er ikke i Ruslands interesse at isolere sig fra Vesten, som dengang under den kolde krig.

»Magtforholdene er stadig klart i Vestens favør; Rusland har brug for at være med i den globale økonomi og i de internationale institutioner,« siger Georg Sørensen.