Forsker: Danske børn har »alarmerende« niveauer af pesticidrester
9 ud af 10 børn og deres mødre havde insektmidler i urinen i en ny undersøgelse. Insekticiderne er forbudte i Danmark, og forskerne gætter på, at de må stamme fra importeret frugt og grønt - »spis dansk og økologisk,« lyder anbefalingen.

Børn fra Gentofte havde højere niveauer af pesticidrester i deres urin end børn fra Viby Sjælland. Det kan skyldes, at børn i større byer spiser mere frugt og grønt, mener professor Philippe Grandjean. (Foto: Colourbox)

Børn fra Gentofte havde højere niveauer af pesticidrester i deres urin end børn fra Viby Sjælland. Det kan skyldes, at børn i større byer spiser mere frugt og grønt, mener professor Philippe Grandjean. (Foto: Colourbox)

 

Danske forskere har fundet insekticidrester, en type pesticid, i 9 ud af 10 urinprøver fra 144 danske børn og deres mødre. Undersøgelsen viser, at særligt børnenes niveauer er høje – og overgår dem, der er blevet målt i tilsvarende undersøgelser på amerikanske børn.

Det er opsigtsvækkende, fordi der tidligere er lavet undersøgelser i USA, hvor forskere har fundet en sammenhæng mellem børn med høje pesticidniveauer og en dårligere præstation i skolen. Høje niveauer så også ud til at øge børnenes risiko for at udvikle ADHD.

»Den opfattelse, vi ellers har fået af Danmark, som et rent og ikke særligt eksponeret land, den holder simpelthen ikke længere,« siger en af forskerne bag rapporten, professor Lisbeth E. Knudsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet (KU).

Ifølge en af Danmarks førende forskere i miljømedicin kan de amerikanske resultater overføres til Danmark:

»Jeg mener, at det er temmelig usandsynligt, at danske børns hjerner er mere modstandsdygtige end amerikaneres. Når vi er nået dertil, at danskerne har en højere påvirkning, end de har i USA, er det alarmerende,« siger professor i miljømedicin Syddansk Universitet (SDU), Phillippe Grandjean, som er forskningsleder ved den afdeling, hvor de kemiske analyser er taget.

Rapporten er betalt af Miljøstyrelsen, men er udarbejdet af forskere fra KU og SDU. Der er ikke lavet en videnskabelig artikel på resultaterne endnu, og undersøgelsen har derfor ikke været igennem et tidsskrifts 'peer-review'-procedure. Det betyder, at der for eksempel kan være dele af undersøgelsen, som fagfæller ville bede om en præcisering af - læs mere om dette i boksen under artiklen.

Rapporten har dog været igennem Miljøstyrelsens eget peer-review, understreger Lisbeth E. Knudsen.

Niveauet er faldet siden sidste undersøgelse

Konkret har forskerne målt nedbrydningsprodukter i urinen af såkaldte organofosfat-insekticider, som er en gruppe af sprøjtemidler, der blandt andet bliver anvendt i landbrugsproduktion. Disse sprøjtemidler er dog ikke længere tilladte i Danmark.

Fakta

Du kan indtage skadelige stoffer på tre måder. 1. Ved det, du spiser, for eksempel mad med pesticider. 2. Ved det, du indånder, det kan være dampe fra maling eller cigaretrøg. 3. Ved det, du smører på huden, for eksempel creme eller makeup. Stofferne bliver lagret i fedtvæv, hjerne, nyrer eller lever, og herfra bliver det langsomt optaget i blodet. Fra blodet overføres forureningen til moderkage, navlestreng og modermælk - og videre til barnet, hvis man ammer. Kilde: Miljøministeriet

Brugen af stofferne uden for en 'pesticid-sammenhæng' er dog meget lidt undersøgt. Anvendelsen har kvantitativt været størst inden for fødevareproduktionen - men stofferne bliver også brugt andre steder, hvor eksponeringen kunne være større, såsom insektmidler.

Forskerne fandt, at:

  • Særligt børnene havde meget høje niveauer af organofosfat.
     
  • Børn fra større byer, i denne undersøgelse Gentofte, havde de højeste niveauer af organofosfat.
     
  • Der var organofosfat at spore i 90 procent af urinprøverne.
     
  • Niveauet er faldet ift. sidste undersøgelse i 2008.

En tilsvarende undersøgelse er faktisk kun udført én gang før i Danmark, og i forhold til den første undersøgelse fra 2008 er omfanget altså faldet. Desuden har EU nogle meget stramme grænseværdier for de mistænkte stoffer, lyder det fra Miljøstyrelsen, som maner til ro:

»De her stoffer er reguleret hårdt med lave grænseværdier. Og vi mener ikke, at den nuværende eksponering er problematisk. Det peger Fødevarestyrelsens overvågning af pesticidrester også på,« siger specialkonsulent Susanne Hougaard Bennekou, der har været medlem af projektets styregruppe, til altinget.dk.

Professor: EU's grænseværdier er forældede

Det preller dog af på Philippe Grandjean, at niveauet er faldet. Resultatet er så opsigtsvækkende, at vi bør skride til handling nu, mener han – og stramme op på EU's grænseværdier, som ifølge professoren fortsat er for høje.

»Der er tale om værdier, som er baseret på, at man regner sig frem til, hvad der må være i de forskellige levnedsmidler ud fra forsøg på dyr. Det er forældet, for vi ved, at disse pesticider er skadelige i menneskers hjerner, og sagen er, at vores hjerne er den mest avancerede i dyreriget og dermed den mest sårbare,« siger han og fortsætter:

»Forskellen er, at vi mennesker har brug for hver eneste nervecelle. Det er det, der gør, at vi er intelligente mennesker, og derfor har vi behov for at beskytte den optimale hjernefunktion. Det er det, der er forskellen på mennesker og på rotter, og det er det, myndighederne har overset.«

Hvor kommer pesticidresterne fra?

Ifølge en tredje forsker, som ikke har været involveret i det nye studie, giver resultaterne dog ikke anledning til at ændre på grænseværdierne. Hun mener ligesom Susanne Hougaard Bennekou, at grænseværdierne allerede ér meget lave.

Fakta

Hvad er et pesticid? I virkeligheden er 'pesticid' blot en samlebetegnelse for kemikalier, der bliver brugt på en bestemt måde, fortæller Nina Cedergreen. »Pesticider er lige så forskellige som medicin. Der er ting, der er lige så uskadelige som hostesaft iblandt,« forklarer hun. Organofosfat-rester, som er undersøgt i denne sammenhæng, er en gruppe af insektmidler, som er udfaset i Danmark. Glyfosat, som også nævnes i artiklen, er et ukrudtsmiddel, som er særligt farligt, når det kombineres med andre stoffer.

Bare fordi et pesticid optræder i en måling, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det er et problem, forklarer hun.

»Vi får bedre og bedre målemetoder, og der er forskel på, at man kan måle noget, og så at det er til stede i niveauer, der er problematiske,« siger Nina Cedergreen.

Men forskerne siger jo netop, at niveauerne er højere end i USA, hvor man har fundet sammenhænge mellem disse stoffer og en lavere IQ?

»Ja, og dét argument er bestemt værd at lægge mærke til. Vi har udfaset disse stoffer i Danmark, netop fordi vi ved, at de ikke er gode for mennesker, så det er da mærkeligt, at de kan optræde i så stor stil. Jeg siger ikke, at man skal ignorere det her, men det må anspore til at finde ud af, hvorfor kan det være, at 90 procent af vores børn har disse pesticider, som ikke engang er tilladt i Danmark. Dét er det store spørgsmål, hvis du spørger mig.«

Findes også i myredåser og kakerlakgift

Nina Cedergreen understreger dog også, at man skal lægge mærke til, at det ikke er selve pesticiderne af gruppen organofosfater, men en række nedbrydningsprodukter af pesticiderne, forskerne har målt på i den nye undersøgelse.

Et nedbrydningsprodukt er et produkt, som ofte kommer i forbindelse med nedbrydningen af et stof og peger altså kun indirekte på tilstedeværelsen af dette stof.

»Så er mit næste spørgsmål: Findes der andre stoffer, der kan nedbrydes på samme måde? Vi ved, at planter selv har nogle stoffer til at bekæmpe insekter, der virker ligesom organofosfater - kan det være sådan nogle, nedbrydningsprodukterne i virkeligheden stammer fra? Kan det være nogle naturlige stoffer i den mad, vi spiser? Det er vigtigt at finde ud af, hvor tingene stammer fra, før vi begynder at male Fanden på væggen.«

Hun tilføjer, at organofosfater også bliver brugt i for eksempel myredåser - men at det er sandsynligt, at det er noget, folk har spist, når man finder det i deres urin.

Hvor meget videnskab skal der til, før vi tager det alvorligt?

Fakta

DEMOCOPHES er et internationalt forskningsprojekt om skolebørns miljø og sundhed, som i alt 16 lande i Europa deltager i, heriblandt Danmark. I Danmark finansieres undersøgelsen af Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Fødevareministeriet. De øvrige lande, som deltager, er Belgien, Cypern, England, Irland, Luxemborg, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, og Ungarn. Formålet med DEMOCOPHES er at undersøge europæiske skolebørn og deres mødres udsættelse for nogle potentielt skadelige stoffer i nærmiljøet. Børnene skal være 6-11 år gamle. I undersøgelsen måles niveauet af kemikalierne kotinin (fortæller om udsættelse for passiv eller aktiv rygning), kadmium, kviksølv, phthalater, bisphenol-A, parabener, triclosan, benzophenon-3. Målingerne foretages ved at tage urinprøver og en lille hårprøve fra mindst 120 skolebørn og deres mødre fra hvert EU-land (i Danmark 144).

Forskerne undersøgte i alt lige knap 300 urinprøver fra børn og deres mødre, som boede i henholdsvis Gentofte og Viby Sjælland. Børnene og kommunerne var tilfældigt udvalgte, fortæller Philippe Grandjean.

Kan man konkludere noget ud fra 300 mennesker?

»Hvis man finder pesticidrester hos 90 procent, og gennemsnittet er større end i USA, er det en virkelig kraftig påvirkning. Vi har ikke udvalgt disse familier for at være særlige pesticidspisere, og kommunerne er også tilfældigt udvalgte. Man kan måske mene, at det er en lille gruppe, men hvor mange skal der til, før vi bliver overbeviste om, at det her er et problem?« lyder det fra Philippe Grandjean.

Han møder opbakning fra Anna-Maria Andersson, som er biolog og forskningsleder ved Center for Hormonforstyrrende Stoffer og ikke har været involveret i den nye undersøgelse. Centret er et viden- og rådgivningscenter og ledes af forskere fra Rigshospitalet, DTU Fødevareinstituttet og Syddansk Universitet. I en mail til Videnskab.dk skriver hun:

»Da studiet kun udtaler sig om de målte koncentrationer er udvælgelsen af forsøgspersoner vigtigere end et stort antal. Da DEMOCOPHES-forsøgspersonerne (se faktaboks) repræsenterer den generelle befolkning, kan de målte værdier også antages at afspejle eksponeringen i den generelle befolkning. I den sammenhæng er et deltagerantal på >200 fint. Det er noget andet, hvis man vil kigge på sammenhænge mellem eksponering og forskellige helbredseffekter – der har man ofte brug for flere forsøgsdeltagere for at kompensere for stor biologisk variation. Men det er jo ikke tilfældet her.«

De undersøgelser, som viser en sammenhæng mellem høje pesticidniveauer og børns dårligere præstationer i skolen, stammer alle fra USA. Hvorfor har vi ikke danske undersøgelser på det?

»Det ville vi også gerne lave, men problemet er, at for det første skal vi have store forskningsbevillinger for at kunne gøre det, og for det andet skal vi først undersøge urinprøver fra gravide kvinder, og så skal vi vente en del år, før vi kan lave de her test i skolerne. Og nu har amerikanere altså bare været hurtige til at lave meget omfattende undersøgelser,« siger Philippe Grandjean og fortsætter:

»Så igen er mit budskab: Hvor meget videnskab skal der til, før vi tager det her alvorligt?«

Udfordringen med studier i mennesker er jo, at vi ikke laver forsøg med mennesker og derfor er henvist til at kigge efter sammenhænge – altså om der for eksempel er en sammenhæng mellem. at de højst eksponerede børn har dårligst neurologisk udvikling. Det er dette, de nævnte amerikanske studier har gjort. At man finder en sammenhæng er dog ikke et endeligt bevis for, at det er eksponeringen som er årsag til den dårligere neurologiske udvikling.

Anna-Maria Andersson, Center for Hormonforstyrrende Stoffer

Hvad lægger du i, at I finder frem til, at børn i større byer (Gentofte) har de højeste niveauer?

»Spørgsmålet er selvfølgelig, om Gentofte er repræsentativ for alle de større byer, men man kunne forestille sig, at man i store byer i højere grad spiser frugt og grønt. Og måske har børn højere niveauer end deres mødre, fordi påvirkningen er større i forhold til deres kropsstørrelse, som selvfølgelig er mindre end de voksnes.«

Husk cocktaileffekten!

Lisbeth E. Knudsen, som har lavet udregningerne på organofosfaterne, understreger dog, at organofosfat kun er en lille del af et større billede.

I pressemeddelelsen fra Miljøstyrelsen lyder det, at der i forbindelse med den nye undersøgelse er blevet »foretaget en vurdering hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU) af den danske befolknings samlede indtag af organofosfater via fødevarer.«

Med den nuværende viden er vurderingen, lyder det, at danskernes samlede indtag - inklusive gravide og børns - ikke udgør en risiko.

»Det er så risikovurderingen for organofosfater, men vi har at gøre med flere stoffer, eksempelvis glyfosat (se faktaboks). Der kan opstå den såkaldte 'cocktaileffekt', når man bliver eksponeret for flere stoffer, og det skal man også være opmærksom på i sine vurderinger,« siger Lisbeth E. Knudsen.

Du kan blandt andet læse mere om cocktaileffekten i artiklen 'Cocktail af kemikalier øger risiko for kræft'.

I den nye rapport anbefaler forskerne, at man generelt forsøger at holde sig fra importeret frugt og grønt og i stedet holder sig til at købe økologisk og dansk. Særligt, hvis man er gravid eller har små børn i hjemmet. Herhjemme er de undersøgte sprøjtemidler nemlig ulovlige at benytte, og derfor vurderer forskerne, at det høje niveau må tilskrives importeret frugt og grønt.

Spørgsmål til rapporten

Rapporten er betalt af Miljøstyrelsen, men er udarbejdet af forskere fra KU og SDU. Der er ikke lavet en videnskabelig artikel på resultaterne endnu, og undersøgelsen har derfor ikke været igennem et tidsskrifts 'peer-review'-procedure (som du kan læse mere om i boksen herunder).

Det betyder, at der for eksempel kan være dele af undersøgelsen, som fagfæller ville bede om en præcisering af.

Her er et eksempel fra den amerikanske forsker Dana Barr, som har taget et kig på rapporten:

»Der er for få oplysninger om metoden til at bestemme deres nøjagtighed. Har de deltaget i G-EQUAS proficiency testing? Dette ville være en bedre måde at harmonisere deres målinger med USA og andre. Som nævnt nu, er jeg ikke overbevist om, at forskellene ikke er metodiske, især i mangel af OP pesticid-anvendelsesoplysninger.«

Som svar lyder det fra Lisbeth E. Knudsen, at analyserne ér kvalitetssikrede, efter den standard Dana Barr efterspørger. Den danske professor medgiver, at det kunne være skrevet tydeligere i rapporten.

Ifølge Philippe Grandjean er Dana Barrs kommentarer absolut relevante og »kan sagtens tages i betragtning i den version, som forhåbentlig snart kan sendes til et tidsskrift.«

I en mail til Videnskab.dk skriver han videre, at kravene i Miljøstyrelsen nok er anderledes end hos et internationalt tidsskrift, og at styrelsens anonyme bedømmere ikke nødvendigvis ser helt så nøje på analysekvalitet, som Dana Barr gør her.

Hvad er peer review?

Peer review er en godkendelsesproces, som alle forskere, der vil offentliggøre nye resultater, er underkastet.

En forudsætning for, at en artikel bliver publiceret i et videnskabeligt tidsskrift er, at den er blevet godkendt af to eller tre uvildige eksperter, som er udpeget til opgaven af tidsskriftets redaktører. Det er denne proces, der kaldes for et peer review eller en fagfællebedømmelse.

Bedømmernes identitet er hemmelig. Det sikrer, at forskere ikke kan true og chikanere en bedømmer, og at bedømmerne ikke indbyrdes kan rotte sig sammen og lægge en fælles strategi.

Bedømmerne får sammen med artiklen udleveret et skema, der stiller en række spørgsmål om artiklens kvalitet. Bedømmerne bliver blandt andet bedt om at vurdere, hvor gode de beskrevne forskningsmetoder er, og om resultater og konklusioner rent faktisk stemmer overens med det, som forskerne som udgangspunkt planlagde at undersøge. Til sidst bliver de bedt om at angive deres mening om, hvorvidt artiklen skal forkastes, revideres, eller om den er klar til publicering. Bedømmelserne sendes herefter ind til tidsskriftets redaktører, der tager den endelige beslutning om, hvorvidt de vil publicere artiklen.

Peer review bruges både inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker