Stamceller fra et foster er for første gang blevet brugt i behandling. Patienten har en skade på rygsøjlen, og håbet er, at stamcellerne vil stimulere nerveceller til at gro og genaktivere de skadede nerver. Det skriver NewScientist.com.
Efter en række forsinkelser og godkendelser af proceduren blev patienten behandlet 11. oktober 2010 på The Shepherd Center i Atlanta, USA. Kirurger sprøjtede stamceller fra et foster ind i det skadede område med en meget tynd kanyle.
Behandlingen vækker opsigt, også i Danmark. »Det er noget mere alvorligt end bare at skulle have et nyt knæ. Der er nogle mulige risici, fordi det er første gang man laver behandlingen, er der mange uvisheder. Men der har man valgt at sige, at chancen for at patienten får en højere livskvalitet, opvejer risikoen for bivirkninger,« mener lektor Trine Fink, fra Laboratoriet for Stamcelleforskning, Aalborg Universitet.
Stammer fra befrugtede æg i overskud
Fosterstamceller kan blive til alle slags celler og væv. Derfor kan de bruges til at reparere ødelagte områder i en patient. Forsøg på rotter har vist, at de genvandt noget førlighed en måned efter behandling med stamceller fra fostre.
Modstanderne mener, det er forkert at bruge stamceller fra bittesmå fostre, kaldet embryoner, fordi udvindelsen af stamcellerne ender med, at embryonet dør. Tilhængerne af behandlingsformen påpeger, at stamcellerne har et meget stort potentiale til at helbrede sygdomme og regenerere ødelagt væv.
\ Fakta
»Ved kunstig befrugtning får man nogle overskydende befrugtede æg. Det er fra dem, man henter stamcellerne til behandling. Normalt vil man enten fryse de overskydende befrugtede æg, eller også ville man smide dem ud. Embryonet vil dø under alle omstændigheder, så hvorfor ikke bruge det til behandling?« lyder det fra Trine Fink.
Behandling med stamceller har efterhånden hjulpet mange mennesker, men de stamceller der bliver brugt til behandlingen, stammer som regel fra knoglemarv.
Frygt for cyster
Tilladelsen til den nye behandling blev givet i januar 2009, men blev udskudt til august i år, fordi den amerikanske Food and Drug Administration ville have flere beviser for, at behandlingen ikke ville forårsage cyster, som man havde set i nogle dyreforsøg.
»Det lyder enormt spændende. Rotteforsøgene har vist spændende resultater, men vi ved ikke om, det vil blive et problem med mennesker. Der har ikke været problemer med behandling med andre typer stamceller, men fordi vi aldrig har brugt dem før, ved vi ikke hvordan de vil reagere,« siger Trine Fink.
Patientens køn, alder, og navn holdes ind til videre hemmeligt af hospitalet.
