Fattige danskere, der har under 7.000 kroner efter skat om måneden, går langt sjældnere til læge end andre. Det kan skyldes dårlige erfaringer eller dårlig kommunikation mellem lægen og patienten.
I betragtning af, at fattige og ressourcesvage generelt har dårligere helbred end andre, er tallene endnu alvorligere, da fattige burde have mere kontakt med lægen end folk i middelklassen.
»Resultatet er overraskende, fordi man kan forvente, at fattige har større helbredsproblemer end folk med middel og høj indkomst.«
»Set i det lys havde vi ikke regnet med, at de brugte lægen mindre end andre grupper. Konsekvensen kan være, at fattige er mere syge, end de burde være,« siger lektor ved institut for sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet Jacob Nielsen Arendt.
Skipper lægebesøg
Undersøgelsen viser, at folk med en lav indkomst går til læge 2-3 gange mere om året end decideret fattige i Odense Kommune.
Når man renser tallene for helbred og sociale forhold, så viser det stadig, at fattige går til læge 1,5 gang mindre end lavindtægtsgruppen, selv om de formentlig burde gå til lægen oftere.
»Resultatet af undersøgelsen skulle gerne sætte fokus på, om der er noget, man kan gøre for at sikre, at også fattige får undersøgt helbredet. Med lige og gratis adgang til sundhedsvæsenet er det foruroligende, at fattige ikke benytter muligheden,« siger Jacob Nielsen Arendt.
Mulig kommunikationskløft
Ifølge Statens Institut for Folkesundhed har ressourcesvage langt større helbredsproblemer end andre grupper.
Jacob Nielsen Arendt har ikke en sikker forklaring på, hvorfor fattige opsøger lægen sjældnere. Det kan skyldes, at de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet via vagtlægeordningen eller hospitalernes skadestuer. Men der kan også være sociale årsager.
Resultatet af undersøgelsen skulle gerne sætte fokus på, om der er noget, man kan gøre for at sikre, at også fattige får undersøgt helbredet.
Jacob Nielsen Arendt
»Det kan være, at de simpelthen ikke har overskud til at gå til lægen. Det kan også være, at de har dårlige erfaringer, og det kan være, at der er en kommunikationskløft mellem lægen og fattige,« siger Jacob Nielsen Arendt.
Dårligere behandling
På det seneste har det været debatteret, om svage danskere får en dårligere behandling i sundhedsvæsenet end almindelige middelklasse borgere.
Der har været eksempler på, at lægerne ikke har taget bekymringer fra dårligt uddannede og dårligt formulerede patienter alvorligt.
Det fremgår dog ikke af denne undersøgelse, om det er en medvirkende årsag til, at ressourcesvage holder sig væk.
Forskerne bag undersøgelsen har taget udgangspunkt i OECD og EU’s fattigdomsgrænse og definerer alle, der har mindre end 7.000 kroner om måneden efter skat som fattige.
Undersøgelsen tager kun udgangspunkt i Odense Kommune. Men Jacob Nielsen Arendts forskning tyder på, at resultatet kan overføres til alle større danske byer.
Undersøgelsen bygger på data fra Danmarks Statistik, Told & Skat og Sygesikringsregistret. Der er lige mange kvinder og mænd i fattigdomsgruppen. Forskellen mellem de øvrige indkomstgrupper er ganske lille. Decideret velhavende går dog sjældnere til læge end alle andre.
Undersøgelsen er offentliggjort i Ugeskrift for Læger.
