Uanset om du skal til at skylle ud i kummen eller lige er blevet færdig med at ‘skrive dit navn i sneen’, så har de fleste lagt mærke til, at tis ofte har en stærk gul nuance.
Men hvad der præcist skaber denne farve i vores urin, har faktisk altid været et mysterium - indtil nu. En gruppe forskere har endelig identificeret det enzym i kroppen, som er årsag til farven. Det skriver Popular Science.
Det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet Nature Microbiology, bygger på årtiers tidligere forskning samt et 3,5 år langt og kompliceret laboratorieeksperiment.
\ Læs også
Forskere har længe vidst, at enzymet, der skaber den gule farve, kaldes det mundrette navn ‘bilirubin reduktase’ og er forbundet med kroppens afskaffelse af røde blodceller:.
- Når røde blodceller dør, bliver de nedbrudt i leveren, og et biprodukt af denne proces skaber et gult galdeprodukt ved navn bilirubin.
- Denne substans udskilles fra leveren til tarmen, hvor tarmbakterier forvandler det til en farveløs masse kaldet urobilinogen.
- Endelig bliver urobilinogenen i tarmen brudt ned og omformet til en ny, gul substans, kaldet urobilin.
Det, som det nye studie nu endelig har opklaret, er, at det er det nyopdagede enzym som er det element, der gør denne proces i kroppen mulig.

Årsagen til, at urinens gule farvet har været et mysterium så længe, skal blandt andet findes i teknologiske begrænsninger. Det er meget dyrt og besværligt at udføre eksperimenter med den slags organismer, som bilirubin reduktase tilhører., hvilket er grunden til, at lignende eksperimenter har været begrænsede.
Tarmens bakterier er en vigtig faktor for vores helbred, og fundet af det nye enzym har potentiale til at bidrage i udviklingen af medicin til lidelser såsom inflammatorisk tarmsygdom og gulsot hos børn, men yderligere forskning er stadig nødvendig.
mod

































