En undren over selvmordsstatistik i et Anders Agger-program blev til en ph.d.-afhandling

I 2013 så Christina Blanner Kristiansen programmet ’I lære som enke’ på DR1. Den kendte journalist Anders Agger besøgte en gruppe enker og enkemænd, som var på kursus i livsmestring for at lære at leve videre uden deres elskede.

»Det rørte mig helt vildt meget. Og så blev jeg meget forbløffet over nogle af de statistikker, de viste, af selvmordsraten blandt enker og enkemænd,« fortæller hun.

På det tidspunkt var Christina Blanner Kristiansen medicinstuderende på 9. semester. Hun gik i gang med at researche.

Researchen viste, at der rigtigt nok er højere selvmordsrate, men også højere dødelighed generelt og mere forekomst af sygdomme, blandt folk, der mister en ægtefælle.

»Jeg brugte vel omkring 4-5 måneder på at søge efter forskning på pubmed (database med lægevidenskabelig forskning), og jeg snakkede også med min vejleder fra studiet. Det endte faktisk med, at vi havde skrevet en protokol til et ph.d.-projekt,« fortæller hun.

Depression, når man mister sin ægtefælle

Ph.d.-projektet handler om depression hos ældre, som mister en ægtefælle. Christina Blanner Kristiansens forskning viser, at depression er mere udbredt blandt enker og enkemænd end blandt folk, som ikke mister deres ægtefælle.

Mere end to år efter, ægtefællen er død, har 10,5 procent stadig symptomer, der er forenelige med depression.

»De her resultater vidner om, at det er en vigtig problemstilling,« siger Christina Blanner Kristiansen.

Vi ved stadig så lidt om hjernen

Helt fra starten af sit lægestudium har Christina Blanner Kristiansen interesseret sig for psykiatrien og forskning.

»Jo mere jeg lærte om psykiatri, jo mere blev jeg fanget af det. Det er et vildt speciale. Vi ved ret præcist, hvordan hjertet og lungerne fungerer, men vi ved stadig så lidt om hjernen,« siger hun.

Og samtidig er der hele spørgsmål om, hvad der skaber sindet og sindslidelser.

»Er sindet hjernen? Det er svært at forestille sig, at det er ioner og receptorer, der skaber mig og mine tanker og den, jeg er,« siger hun.

Da hun arbejdede som vikar på en kræftafdeling, voksede interessen yderligere.

»Der synes jeg, noget at det mest spændende var at snakke med patienterne og de pårørende. Det at snakke om de svære følelser,« fortæller Christina Blanner Kristiansen

Interessen blev yderligere styrket under hendes KBU (det, der tidligere hed turnus) i psykiatrien i 2018.

\ Læs mere

Sådan kender du forskel på sorg og depression

Interesse for psykiatri og gamle

Christina Blanner Kristiansen har også helt fra starten af lægestudiet interesseret sig for forskning.

»Jeg har sådan en grundlæggende nysgerrighed. Hvis noget undrer mig, går jeg i gang med at undersøge det. Jeg kan godt lide at finde svar på spørgsmål, særligt hvis svarene ikke findes endnu,« siger hun.

Gennem en stor del af studiet var hun med i ’psykiatrisk forskerakademi’, der var en gruppe for psykiatriinteresserede medicinstuderende på Psykiatrisk Hospital i Risskov.

I begyndelsen brugte hun fritiden på sin forskningsinteresse. Hun var blandt andet tilknyttet et forskningsprojekt på Risskov, hvor forskerne undersøgte, hvor udbredt det er at få en ADHD-diagnose som voksen.

Hun gik i gang med sin ph.d.- afhandling i 2014 efter Anders Agger-programmet om enker, og mens hun stadig var medicinstuderende. Hun tog orlov fra ph.d.’en for at tage KBU i 2016 og 2018.

I ph.d.-studiet har hun kombineret interessen for forskning med sin interesse for psykiatri og sin særlige forkærlighed for gamle mennesker.

»Jeg har en interesse i gamle mennesker. Jeg kan vildt godt lide at snakke med dem. De har jo så meget livserfaring,« uddyber hun.

\ Læs mere

Et knust hjerte gør fysisk ondt

Gode forskningsidéer opstår i klinikken

Som led i ph.d.-studiet har Christina Blanner Kristiansen lavet kvalitative interviews med ældre (over 65 år), som har mistet en ægtefælle.

For at få en større forståelse af, hvad det er for en sorg og et savn, de sidder tilbage med, og hvilke udfordringer de har.

»Det har været sindssygt spændende og givende at møde dem og få en forståelse af deres situation,« siger hun.

Hun håber, at hendes forskning kan være med til at gøre os klogere på, hvorfor folk, der mister en ægtefælle, lever kortere og har dårligere helbred end folk, der ikke gør.

»Måske kan depressionen være med til at forklare noget af det. Det kan vi ikke sige noget om med det her studie, men det kunne måske være det næste, vi undersøger,« siger hun.

Christina Blanner Kristiansen drømmer om en karriere, hvor hun kan kombinere forskningen med et arbejde som læge. Hun vil specialisere sig indenfor psykiatri, men blive ved med at lade nysgerrigheden drive hende til at forske.

»Jeg vil gerne udfolde mine forskningsidéer, men også bruge den viden i klinikken som læge. Derfor kunne et godt mål være at blive klinisk professor, hvor man både forsker og arbejder som læge. Mange af de rigtigt gode idéer opstår jo i klinikken, hvor man kan stå med en undren eller et uafklaret spørgsmål, som så kan lede til forskning,« siger hun.

\ Læs mere

Vi stopper aldrig helt med at sørge

\ Læs mere

Når sorgen varer ved

\ Læs mere

Derfor er det afgørende, hvordan medier skriver om selvmord