Et nært familiemedlem som dør, en skilsmisse hvor din livspartner forlader dig eller en fyring, hvor du pludselig står uden kollegaer og daglig beskæftigelse.
Alle er store tab, som kan medføre en helt naturlig sorgreaktion.
Sorgen kan være forbundet med vrede, nedtrykthed, en altoverskyggende følelse af tab og en følelse af håbløshed.
Mange af de samme følelser er forbundet med en depression. Derfor kan det være svært at skelne mellem de to tilstande, også for læger og psykiatere.
Videnskab.dk har talt med to førende forskere inden for området. De giver dig her deres råd til, hvordan du kan kende forskel på de to tilstande.
Depression ændrer ens selvopfattelse
Klinisk lektor på Afdeling for Angst og Depression på Aarhus Universitetshospital, Erik Roj Larsen, møder ofte patienter, som er i sorg.
De sørgende patienter, han møder, vil typisk enten være folk, som har eller har haft depression og uafhængigt af det har oplevet et stort tab. Eller patienter, som bliver henvist fra egen læge, fordi der er mistanke om, at en stor sorg har udviklet sig til depression.
Han forklarer, at hvis man 'kun' er i sorg, vil tilstanden være mindre konstant end ved depression.
\ Fakta
Er du bange for, at du har en depression? Hold øje med om: - Din følelse af nedtrykthed er konstant - intet kan gøre dig glad eller mindre ked af det. - Du synes, du fortjener at have det, som du har det. - Du er mere træt, har sværere ved at koncentrere dig og kan ikke overkomme ret meget. - Du kan ikke pege på en årsag til, at du er ked af det. (Dette er ikke en test af, om du har depression eller ej, men blot nogle indikatorer, som kan tyde på depression. Kontakt din læge, hvis du tror, du er deprimeret.)
»Et barn, som har mistet begge sine forældre vil for eksempel godt kunne løbe og lege og glemme tabet i et kort øjeblik. Hvis du sørger over noget eller er i krise, så vil du godt kunne fungere og også have rare følelser og så at sige glemme din sorg i kortere eller længere øjeblikke,« siger han.
Samtidig er følelserne ved sorg ikke rettet mod en selv, forklarer overlæge og postdoc på Forskningsenheden for Affektive Sindslidelser på Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri, Jens Bukh Drachmann
Han er den anden forsker, Videnskab.dk taler med om emnet sorg og depression.
»Ved sorg ændrer man ikke selvopfattelse. Man vil ikke begynde at tænke, at man også altid har været en dårlig mor eller et dårligt menneske, og at det har ens børn eller omgivelser nok også taget skade af. Det vil man derimod i nogle tilfælde gøre, hvis der er tale om depression,« forklarer han.
Intet kan gøre en glad
Har man en depression, vil følelserne af nedtrykthed, dårlig samvittighed og håbløshed være der konstant, uanset hvad man laver.
»Vi siger, at en depression er nonreaktiv. Det betyder, at intet kan påvirke ens negative følelser. Man bliver ikke glad, selv om man oplever noget godt,« siger Jens Bukh Drachmann.
En depression er altså mere gennemgribende og præger også personens opfattelse af sig selv.
Den syges evne til at koncentrere sig og huske vil også blive dårligere ved en depression. Og til sidst kan man slet ikke fungere.
»Sorgen er en naturlig del af livet. Det er depression ikke, det er en sygdom,« fremhæver Erik Roj Larsen.
Forskere påviser forskel
Australske forskere har faktisk for nylig undersøgt forskellen på depression og sorg ved at interviewe 125 personer, som har oplevet begge tilstande.
Resultatet er, at deltagerne oplever en klar forskel på sorg og depression. Forskerne havde givet dem en række nøgleord, som passede på sorg og andre nøgleord, som passede på depression.
På den måde nåede de frem til, at sorg opleves som en naturlig reaktion på noget udefrakommende. Mens depression er præget af et indre fokus og forbundet med skyld, selvhad og en følelse af fuldstændig at have mistet kontrollen over situationen.
Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Affective Disorders.
»Det er et vigtigt område at få belyst. Vi vil gerne blive klogere på, hvad depression er, og hvordan vi kan skelne det fra andre sygdomme og tilstande,« Jens Drachmann Bukh.
Depression føles uendelig
Forskerne fra Australien rekrutterede i alt 153 personer til deres studie. 125 af dem var diagnosticeret med depression, mens 28 deltagere kun havde symptomer på depression, men ikke en depressionsdiagnose.
Alle deltagerne havde desuden oplevet en eller flere perioder med sorg.
Deltagerne blev interviewet og spurgt ind til deres oplevelse af sorg sammenlignet med en depression.
87 procent vurderede, at der var en klar forskel. De oplevede sorg som en naturlig reaktion på et tab, så fokus i sorgperioden var udadrettet, altså rettet mod tabet.
Deltagerne oplevede derimod depression som en tilstand, de ikke havde kontrol over. Depressionen var præget af en følelse af håbløshed og uendelighed, og følelserne var indadrettede.
Depression er præget af selvhad
Det vil altså sige, at ved depression bliver de negative følelser i højere grad rettet mod en selv. Man kan have en følelse af, at man fortjener at have det, som man har det, og at man selv er skyld i det.
Ifølge Erik Roj Larsen, er man også i behandlingen meget opmærksom på at skelne mellem de to tilstande.
»Det er noget, vi tit spørger patienterne om. Størstedelen af dem, jeg møder, er i stand til at skelne mellem depression og sorg. De fleste vil sige, at depression har en helt anden sværhedsgrad,« fortæller han.
Hvis man ikke er så uheldig både at have oplevet sorg og depression, kan det derimod være sværere at skelne. Og læger kan også komme i tvivl, fordi symptomerne i de to tilstande minder så meget om hinanden.
Sorg kan udløse depression
De to forskere er enige om, at en stor sorg, for eksempel hvis man mister sit barn, godt kan udløse en depression.
Sorgen er en naturlig del af livet. Det er depression ikke, det er en sygdom.
Erik Roj Larsen
Jens Bukh Drachmann har faktisk lavet en undersøgelse af netop sorg som udløsende for depression. Undersøgelsen lavede han fra 2005-2008 som den del af sin ph.d.-afhandling.
Han rekrutterede 300 mennesker, som oplevede depression for første gang og spurgte dem, om de havde oplevet negative begivenheder før depressionen. For eksempel dødsfald, fyring eller alvorlig fysisk sygdom; altså tungtvejende begivenheder, som er ud over det almindelige.
»Totredjedele af patienterne havde haft sådan en oplevelse. Ved første depression er det altså meget ofte en svær oplevelse, som udløser depressionen,« siger han.
Om sorgen udvikler sig til depression afhænger af, hvor god man er til at håndtere tabet.
»I en sorgfase er det vigtigt at forholde sig til tabet og tale om det. Det kan føles illoyalt mod den, man har mistet, at begynde at leve livet igen, men på et tidspunkt er man nødt til at gøre det, for at sorgen ikke skal blive kronisk,« siger Erik Roj Larsen.
Hver depression gør dig mere sårbar
Har man tidligere haft depression, er det desuden vigtigt at være særligt opmærksom, hvis man oplever et stort tab.
»Hvis man begynder at sove dårligt og miste appetitten, så er det vigtigt at tale med både pårørende og måske også en behandler om det,« siger Erik Roj Larsen.
Begge forskere fremhæver desuden, at jo flere depressioner man har haft, jo større bliver risikoen for at få næste depression.
»Der skal mindre og mindre til, at man får en ny depression, og depressionerne begynder at opstå mere og mere ud af det blå. Måske fordi de udløsende begivenheder er så små, at man ikke opdager dem som udløsende faktorer, fordi man bliver mere og mere sårbar,« slutter Jens Bukh Drachmann.
\ Læger skal blive bedre til at diagnosticere depression
450.000 danskere tager antidepressiv medicin, viser tal fra OECD. Medicinen udskrives både til behandling af depression og angstlidelser. Medicinen kan både have uhensigtsmæssige bivirkninger og nyere forskning tyder på, at den også kan være svær at trappe ud af.
Derfor er det vigtig at lægerne bliver så gode som muligt til at give den rigtige diagnose. Så antidepressiv medicin ikke gives til personer, som ikke har brug for det.
»Og så man ikke kommer til at sygeliggøre mennesker med de alvorlige konsekvenser, det kan have for den enkelte i form af unødvendige bekymringer og skånehensyn,« siger Jens Bukh Drachmann.
Detaljeret interview skal afsløre depression
Jens Bukh Drachmann er derfor ved at opstarte et større forskningsprojekt, som skal gøre diagnosekriterierne for depression mere klare. Det gør han i samarbejde med forskere fra Napoli Universitet i Italien.
Sammen med de italienske forskere har han udviklet et interview, som uddyber de kriterier for depression, som bruges til at stille diagnosen.
»Når man spørger mennesker om symptomer på depression, er der en risiko for, at vi forstår noget forskelligt ved begreberne. Det særlige ved nedtrykthed som et symptom på depression, der er anderledes end ved andre psykiske reaktioner, kan være vanskeligt at definere. Derfor har vi udviklet dette interview, hvor vi spørger mere detaljeret ind til, hvordan denne nedtrykthed og en række andre symptomer opleves af personen,« forklarer han.
Formålet er, at blive bedre til at skelne depression fra andre tilstande, som sorg, krise, stress og almindelig nedtrykthed.
»Vi skal i gang med at teste om interviewene fungerer i praksis. Det gør vi ved at bede meget erfarne eksperter i depression om at vurdere de samme patienter, som vi har interviewet. Og efterfølgende sammenligne deres konklusioner med resultaterne fra interviewene,« siger han.
Håbet er at kunne udvikle et interview, som i endnu højere grad kan afgøre om en person lider af behandlingskrævende depression end de interview psykiatere bruger i dag.
