C-vitaminer, echinacea-dråber, varmt tøj og antibakteriel sæbe – der er ikke ligefrem mangel på midler, som hævder, at de kan hjælpe med at afværge eller mindske forkølelser og influenza.
Desværre er de fleste påstande ikke baseret på solid, videnskabelig evidens.
Det er faktisk først nu, at forskerne er begyndt at afsløre en række faktorer, der har en effekt på vores modtagelighed for infektion.
Vi har lige opdaget, at det indre ur spiller en stor rolle ved at gøre os mere modtagelige for vira på særlige tidspunkter af dagen.
LÆS OGSÅ: ‘Det indre ur’ er ude af trit hos deprimerede
Virus invaderer cellerne
Måske er det let at glemme, at vi har udviklet os her på Jorden sammen med mikroorganismer – heriblandt bakterier – som enten var gavnlige eller skadelige.
På samme måde er vira ude af stand til at replikere sig selv uden vores cellers hjælp. Uden os ville de simpelthen ikke eksistere.
Så hvad sker der, når en virus støder på en celle?
Først skal den trænge igennem cellemembranen, der afgrænser cellens indre og virker som et beskyttende lag.
Virussen er nødt til først at invadere en værtscelle og overtage dens maskineri for at kunne skabe kopier af sig selv og producere flere millioner viruspartikler.
Konstant kamp mellem vira og kroppen
Når først en hel hær af viruspartikler er blevet produceret, bryder den ud af værtscellen, som oftest bliver tilintetgjort.
Derefter er millionvis af små nye vira i stand til at gentage processen i alle de omkringliggende celler. Sådan bliver det ved – ofte med en hastig amplifikation (formering, red.) af virussen i vævet og derefter hele kroppen.
Hvis virussen altså fik sin vilje.
Men der er konstant en kamp igang mellem de invaderende organismer og vores kroppe.
LÆS OGSÅ: Er virus dødt eller levende?

Det indre ur er på vagt overfor infektioner
Vores immunsystem modarbejder de invaderende organismer og fremmaner mekanismer, der kan stoppe virussen fra at invadere, replikere og sprede sig.
Dette forsvarssystem fungerer på individuelt celleniveau og i specialiserede kropsvæv, der er skabt til at iværksætte en respons på sådanne invasioner.
Nu har det vist sig, at vores indre ur, som er et fantastisk stykke evolutionær biologi, også er på vagt overfor virusinfektioner.
Man mener, at de fleste organismer på vores planet har et biologisk ur, der følger døgnets 24 timer.
Det gør de ved at samordne kemiske reaktioner og genetiske hovedafbrydere, der rytmisk styrer mange tusinde gener inde i cellen og tænder og slukker cirka 15 procent af alle generne i løbet af dagen og natten.
LÆS OGSÅ: Lyset styrer din døgnrytme
Vira spredes bedre om morgenen end om eftermiddagen
Så hvorfor bekymrer vira sig overhovedet om vores døgnrytme?
Fordi vores celler er en slags miniature-fabrik, der fremstiller ting, som virussen har brug for, for at kunne replikere sig.
Der er meget mindre risiko for, at virussen har heldet med sig, hvis produktionslinjen er lukket ned.
Det testede vi i laboratoriet ved at inficere celler og mus på forskellige tidspunkter af dagen.
Vi fandt, at vira var meget dårligere til at inficere sent om eftermiddagen.
Vores celler er derimod en sværm af biosyntetisk aktivitet tidligt om morgenen – i hvertfald set fra virussen synspunkt.
Så hvis en virus invaderer en celle tidligt på dagen, har den en meget større chance for at have heldet med sig og blive spredt hurtigere, end hvis invasionen finder sted i det mindre favorable klima om aftenen.
LÆS OGSÅ: Du er slave af din døgnrytme
Døgnrytmeforstyrrelser gør os sårbare
Nok så interessant er det, at når det indre ur bliver forstyrret, har viraene lettere ved at overtage celler og væv.
En døgnrytmeforstyrrelse kan forekomme, hvis vi har skifteholdsarbejde, har jetlag eller oplever det fænomen, der kaldes ‘social jetlag’, og som skyldes forandringer i vores søvnrutiner i forbindelse med fridage og ferier.
Det er vigtigt at have kendskab til dette, fordi det utvivlsomt kan hjælpe os med at sikre, at vi er så sunde og raske som muligt.
Eksempelvis ville det måske være en god ide, hvis skifteholdsarbejderne blive vaccineret mod influenza, nu da vi ved, at de har en større risiko for at blive inficerede.
Kendskab til døvnrytmens effekt på risikoen for smitte kan også hjælpe os med at udforme bedre offentlige foranstaltninger i bekæmpelsen af virusspredningen.
For eksempel kunne man forestille sig, at eksponeringen blev begrænset i de tidlige dagtimer under en pandemi, hvilket kunne vise sig at være en lille – men afgørende – intervention, der måske er med til at forhindre, at virussen tog endnu mere fat.
LÆS OGSÅ: Hjernens ur er ikke bygget til 24-timers-samfundet

(Foto: Shutterstock)
Vaccinationer om morgenen er mere effektive
For nylig fandt et studie – udført af et forskerteam ved University of Birmingham – at det er mere effektivt, hvis vi bliver vaccineret om morgenen end om aftenen.
Det resultat er sandsynligvis også gældende for en række urelaterede vira.
Forskningen kan desuden hjælpe med at løse et gammelt mysterium:
Hvorfor er virusinfektioner som influenza mere almindelige i vintermånederne?
LÆS OGSÅ: Infektioner er forbundet med selvmord
Vi er mindre modstandsdygtige om vinteren
Det har vist sig, at den samme molekulære hovedafbryder – Bmal1 – der går op og ned i løbet af dagen og natten, også går op om sommeren og ned om vinteren.
Når vi på kunstig vis sænker Bmal1-niveauet i mus og celler kan virussen inficere hurtigere og mere effektivt.
På samme måde, som det sker på en daglig basis, kan det stigende og faldende Bmal1-niveau være årsagen til, at vores kroppe er mindre modstandsdygtige over for vira som influenza om vinteren.
Så hvis du meget gerne vil undgå den omgang influenza, der har været hele vejen rundt på kontoret, skal du måske overveje at arbejde hjemmefra om morgenen i stedet for at fylde dig med vitaminer og vacciner.
Akhilesh Reddy modtager støtte fra Wellcome Trust og Det Europæiske Forskningsråd. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
\ Kilder
- Akhilesh Reddys profil (University of Cambridge)
- “Cell autonomous regulation of herpes and influenza virus infection by the circadian clock”, PNAS (2016), doi: 10.1073/pnas.1601895113
- “Peroxiredoxins are conserved markers of circadian rhythms”, Nature (2012), doi:10.1038/nature11088
- “Widespread seasonal gene expression reveals annual differences in human immunity and physiology”, Nature Communications (2014), doi:10.1038/ncomms8000