Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Dine hjernebølger kan ændre sig, når du sms'er

Annonce:

Smartphonen er efterhånden blevet allemandseje og menneskets bedste ven. Vi har den med over alt og bruger den til det meste. Men hvordan påvirker den os egentlig?

Et nyt amerikansk studie tyder på, at vores hjernebølger ændrer sig midlertidigt, når vi sms'er, hvilket resulterer i et mønster i hjernebølgerne, der er unikt for folk, der sms'er. Det skriver Livescience.com.

Forskerne kalder dette mønster for "the texting rhythm".

Neurolog Dr. William Tatum fra Mayo Clinic College of Medicine i Jacksonville, Florida, der er hovedforfatter på studiet, og hans team kiggede på 129 personers hjernebølger, mens de sms'ede eller lavede andre aktiviteter. Det kunne for eksempel være forskellige bevægelser eller kognitive aktiviteter.

Det gjorde de for at se, om disse aktiviteter resulterede i de samme hjernebølger som hos de personer, der skrev sms'er.

Forskerne fandt ud af, at de hjernebølge-mønstre, de kunne se hos personer, der sms'ede, ikke fandtes hos dem, der lavede andre aktiviteter.

Hos 27 af testpersonerne så forskerne den såkaldte "texting rhythm". Det er usikkert, hvorfor hjernebølgerne ikke ændrede sig på denne måde hos alle testpersonerne.

Annonce:

Ifølge forskerne er dette mønster dog ikke nødvendigvis farligt, og deres resultat vidner ikke om, at vi skal ændre den måde, vi bruger vores smartphone på.

Studiet er udgivet i tidsskriftet Epilepsy & Behavior.