For de fleste i den vestlige verden er omgangssygen ’rotavirus’ et meget ubehageligt, men relativt ufarligt bump på vejen.
Men på verdensbasis fører denne type omgangssyge faktisk til en halv million dødsfald hvert år - særligt blandt små børn.
Nogle er imidlertid mere sårbare over for virusset end andre. Og ny amerikansk forskning viser overraskende, at det gælder en helt bestemt gruppe:
Mennesker med blodtype A. I hvert fald hvad angår nogle varianter af rotavirusser.
»Ingen forventede dette,« siger forskeren bag studiet, B. V. Venkataram Prasad fra Baylor College of Medicine i en pressemeddelelse.
Virus leder efter fæstepunkt
B. V. Venkataram Prasad og hans kollegaer var egentlig ikke ude efter at forske i blodtyper, da de gjorde opdagelsen. De spekulerede derimod på, hvilke dele af vores celler, virus hægter sig fast på.
Tidligere forskning i rotavirus, som angriber dyr, har vist, at piggene på virusoverfladen fæstner sig til specielle glycaner uden på cellerne i maven. Glycaner er komplicerede sukkerforbindelser.
Men hos mennesket så de samme glycaner ikke ud til at fungere som ankerpunkter for vores egne rotavirusser. B. V. Venkataram Prasad og hans kolleger fra Baylor og Emory University bestemte sig derfor for at teste en hel række glycaner for at finde ud af, hvilke der reagerede med piggene på virusserne.
Mangler stadig at blive undersøgt til bunds
\ Fakta
Rotavirus er en meget smitsom infektion. Symptomerne er feber ledsaget af opkastninger, diarré og ofte mavesmerter.
Det viste sig, at det eneste glycan, som havde et samspil med viruspiggene, var et type A blodtype-antigen – et molekyle, som sidder på ydersiden af blodceller og nogle andre celler i kroppen hos mennesker med blodtype A.
Resultatet antyder altså, at netop disse mennesker er specielt sårbare overfor rotavirusset.
Forskerne har dog endnu ikke kortlagt syge mennesker for at finde ud af, om det virkelig er personer med blodtype A, der smittes. De ved stadig heller ikke, hvor mange varianter af rotavirusset sammenhængen eventuelt gælder for.
Alligevel er fundet interessant, mener forskerne.
Forskning i en anden omgangssyge-synder – norovirusset – har antydet, at blodtypeantigener kan spille en rolle også i denne infektion.
Og måske er der ifølge B. V. Venkataram Prasad en større sammenhæng, som er i ved at dukke op her – nemlig om andre vira bruger disse blodtypeantigener som en dør ind i cellerne.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
