Usund kost kobles til lavere IQ
Børn, der kaster for meget sød, fed og forarbejdede fødevarer indenbords - typisk junk food - risikerer dårlige resultater i IQ-test end børn, der spiser sundt.

Du bliver, hvad du spiser, siger et ordsprog. Ny forskning har nu fundet en forbindelse mellem børns kost i treårsalderen og deres intelligens i otteårsalderen

Det er fredag - og Disneysjov står for døren. Og måske en stor pose fredagsguf?

Hvis forældrene ofte vælger at give barnet sodavand og burger i stedet for fisk, frugt og salater, kan det påvirke barnets hjerne.

Ny undersøgelse viser, at en fed og sød kost som treårig, og i tiden før, kan kobles til et fald på 1,67 IQ-point, når barnet når 8,5-årsalderen.

Derimod kan sunde 8,5-årige, der har spist meget mad så som salat, grøntsager, fisk og ris fra da de var helt små, forvente en stigning i deres IQ-point på 1,20.

Resultaterne er offentliggjort i Journal of Epidemiology and Community Health.

Det er første gang, forskerne kan rapportere den slags forbindelse mellem spisevaner i den tidlige barndom, kostvaner de efterfølgende år og generelle intellektuelle evner barnet har, når det er 8,5 år.

Interessante fund

Der er tale om en svag sammenhæng, så helt faste konklusioner kan man ikke drage fra resultaterne.

»Men undersøgelsens størrelse og gentagne kostmålinger understøtter resultaterne« siger de canadiske og britiske forskere bag undersøgelsen.

Forskerne mener, at kostvalg i et barns første tre år er meget vigtige, og at effekten af de tidlige valg kan få betydning senere i barndommen.

»Resultaterne er interessante, men de varierer mellem de forskellige kostvaner,« fortæller ernæringsprofessor Christian A. Drevon ved Universitetet i Oslo.

Læg forholdene tilrette

Ligesom resten af kroppen udvikler hjernen sig betydeligt i barndommen.

»Det er logisk, at den optimale kost bidrager til udviklingen og modningen af hjernen« siger forskningsstipendiat og chef Marianne Nordhov ved Nordnorges Universitetshospital, Tromsø.

»Giver man ikke kroppen de ernæringsmæssige byggesten, som den har behov for, så har man også dårligere forudsætninger,« siger hun.

Hun påpeger, at det samme vil ske ved social understimulering.

»Hvis du generelt har ladet dit barn ligge på ryggen i sengen, uden mulighed for at opleve et normalt familieliv med omsorg, leg og udfordringer, får hjernecellerne ikke mulighed for at organisere sig ordentligt,« fortæller hun.

Nordhov har forsket i, hvordan øget opfølgning på forældre med for tidligt fødte børn, giver de for tidlig fødte højere IQ.

Forældre, der havde lært at forstå børnene bedre, oplevede, at barnet klarede sig væsentlig bedre i IQ-test.

Sammenligner grupper

Forskerne baserer konklusionerne på undersøgelser af næsten 4.000 børn, der har deltaget i The Avon Longitudinal Study of Parents and Children (ALSPAC).

Overlæge Marianne Nordhov. (Foto: Jan Fredrik Frantzen/UNN)

Forskningsarbejdet er stadig i gang, hvor en række spørgsmål relateret til sundhed undersøges med i alt 14.000 børn født i 1991-92.

De nye resultater stemmer overens med tidligere resultater fra ALSPAC, der viste, at kostvalg i den tidlige barndom hænger sammen med opnåede skoleresultater.

Forskerne påpeger, at hjernen vokser allerhurtigst i de første år af menneskets liv.

De mener, at det er sandsynligt, at god ernæring i løbet af denne periode fremmer optimal hjernevækst.

De tilføjer, at der findes forskning, der antyder, at denne vækst kan kobles til udviklingen af intellektuelle evner.

Kontroversielt?

Så det at bruge IQ-tests på børn i forhold til for eksempel ernæring er ikke så kontroversielt?

»Nej, fordi det vil være vigtigt at lave systematiske undersøgelser af, hvad barnet kan og ikke kan på forskellige alderstrin,« siger Nordhov.

»Selv om de har nogle svagheder, så har test, der måler funktionsniveau og intelligens hos børn, udviklet sig meget i de seneste år, og er blevet bedre sat sammen,« fortsætter hun.

Et betydeligt potentiale

Professor Christian A. Drevon mener, at selv velernærede norske børn har et store muligheder for at forbedre den kognitive funktion ved at forbedre deres kost.

»Det viste vi for nogle år siden i en undersøgelse af almindelige gravide norske kvinder,« fortæller han.

Denne undersøgelse blev offentliggjort i tidsskriftet Pediatrics i 2003.

»Vi gav kvinderne enten majsolie eller fiskeolie (10 ml/dag) fra uge 17 i graviditeten og indtil tre måneder efter fødslen. Efterfølgende fik børnene samme behandling som deres mor havde fået.«

»Efter fire år var der 4,1 IQ-point bedre kognitiv funktion blandt børn født af mødre, som har modtaget fiskeolie i stedet for majsolie i de i alt 35 uger. Ved 7-årsalderen var der dog ingen betydelig forskel mellem de to grupper,« fortæller Drevon.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.