Sådan ændrer vi vores usunde madvaner
Forskere fra hele Europa er i disse dage samlet i Bella Centret til konferencen ’EuroSense 2014' for at diskutere det nyeste inden for forskning i ernæring. Et af budskaberne fra forskerne er, at vi skal droppe kostrådene og madpyramiden.

Nøglen til at løse fremtidens fedmeepidemi ligger i at rådgive børn til at spise flere grøntsager og frugt, fortalte Martin Yeomans, professor i eksperimental psykologi og mad-præferencer fra University og Sussex i Storbritannien, ved årets EuroSense konference i Bella Centeret. (Foto: Shutterstock)

Nøglen til at løse fremtidens fedmeepidemi ligger i at rådgive børn til at spise flere grøntsager og frugt, fortalte Martin Yeomans, professor i eksperimental psykologi og mad-præferencer fra University og Sussex i Storbritannien, ved årets EuroSense konference i Bella Centeret. (Foto: Shutterstock)

Hvordan motiverer man europæerne til at leve sundt? Hvordan får man børn til at spise mere broccoli og fisk? Og hvordan ser fremtidens kostrådgivning ud?

Det er bare nogle af de spørgsmål, som deltagerne ved konferencen ’EuroSense 2014 – A Sense of Life’, diskuterede i mandags på konferencens officielle første dag. Det er sjette gang at arrangementet løber af stablen.

Europæiske forskere i ernæring, sundhed og sensorisk videnskab, som er forskning i smagsoplevelser, madtekstur og produkters udseende, er derfor samlet i disse dage i Bella Centret, hvor konferencen afholdes. At Danmark er værtsland i år er noget ganske særligt, og noget man længe har kæmpet for, siger konferencier og seniorforsker i sensorisk videnskab på DTU, Grethe Hyldig

»Vi har arbejdet på at få EuroSense til København i snart fire år, fordi vi mener, at vi her i Norden arbejder med en høj standard inden for sensorisk forskning. Vi tænker på hele kæden i produktionsprocessen: I et livsforløb vil man støde på forskellige udfordringer i forhold til ernæring, og det har vi valgt at sætte fokus på i år,« siger hun.

Grethe Hyldig forklarer, at mennesket står over for forskellige udfordringer gennem hele livet, når det drejer sig om ernæring. Børn har svært ved at spise grøntsager, fordi smagene er uvante for dem, og mange ældre får ikke den nødvendige næring gennem maden, fordi de ikke tør at kaste sig ud i nye madvarer eller endda glemmer at spise i løbet af dagen. Derfor ønsker hun, at der bliver sat fokus på de mange forskelligartede udfordringer på konferencen, som løber mellem den 7. - 10. september.

Europæerne er ligeglade med sund mad

Uanset om man er ung eller gammel, er kostrådgivning essientiel for alle. Og netop kostrådgivningen blev kritiseret af professor i mad, forbrugeradfærd og sundhed Monique Raats fra University of Surrey i Storbritanien.

Hun satte europæernes usunde madvaner på dagsordenen, da hun åbnede mandagens oplægsrække. Hun kritiserede den nuværende håndtering af sundhedsrådgivningen for ikke at være nytænkende nok. Ifølge Monique Raats bør man nemlig forkaste traditionelle madpyramider og kostråd og i stedet fokusere på fordelene ved at spise sundt.

»Vi bør ikke kun fokusere på ernæringsaspektet eller madrelaterede sygdomme, når vi skal forklare folk, hvorfor sundhed er vigtig. Vi skal i højere grad kigge på de sociale og psykiske fordele, som kan motivere folk til at have en sundere livsstil,« sagde hun i sit oplæg.

Tidligere studier, som Monique Raats har været projektleder på, viser nemlig, at sundheden ikke er en særlig høj prioritet for de europæiske forbrugere. Her er det prisen på madvarerne som er afgørende for, hvad forbrugerne putter i indkøbskurven. 

»Vi skal fokusere mere på, hvordan vi kan gøre sundheden essentiel for vores valg af mad. En måde at gøre det på er at kigge på folks forhold til mad både socialt og økonomisk. Folk skal blive bedre til at forstå, hvad de kan lave og gøre med de sunde råvarer,« sagde Monique Raats.

Lær at elske grøntsager ved at spise dem igen og igen og igen…

Kostrådgivningen skal være med til at ændre børns forhold til mad, og få dem til at spise flere grøntsager. Det pointerede flere af dagens oplægsholdere. 

For det er åbenbart ikke helt tilfældigt, at børn elsker chicken-wings, men hader rosenkål. 

Hvis børn i højere grad bliver præsenteret for usunde madvarer frem for sunde, lærer de at genkende den usunde smag. Når vi begynder at genkende en madvares smag, har vi en tendens til at holde os til den, frem for at udforske nye og ukendte smage, fortalte Martin Yeomans, professor i eksperimental psykologi og madpræferencer fra University of Sussex i Storbritannien.

»Vi skal spise sunde råvarer gentagende gange, før vi får gode associationer til dem. Når vi kan mærke, hvad de sunde madvarer gør for vores krop og sind, ændrer vores præferencer sig over tid, fordi vi lærer mere om maden,« sagde han i sit oplæg, der handlede om, hvordan menneskets smagspræferencer ændrer sig gennem livet.

Ifølge Martin Yeomans ændrer vores kognitive tænkning sig gennem hele livet, og derfor vil minder om mad fra barndommen have en stor effekt på vores valg af mad som voksne. Derfor ligger nøglen til at løse fremtidens fedmeproblemer muligvis i at rådgive børn til at spise mere frugt og grønt, sagde han.

Mad skal smage godt!

Men i følge Grethe Hyldig, er det ikke kun sundheden, som er på konferencens dagsorden. Ifølge hende er formålet med årets konference at sætte fokus på madens smag.

»Det er ikke kun sundheden, som vi går i dybden med, men mere den sensoriske tilgang til mad. Mad er ikke sund, før den bliver spist, og det kan godt være, at vi informerer om, hvad man skal spise for at være sund, men hvis folk ikke kan lide de sunde madvarer, spiser de dem ikke. Mad skal derfor smage på en måde, så folk kan lide dem, for det gør, at de vælger det sunde alternativ,« siger hun. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.