Derfor har forskerne svært ved at udrede bivirkninger ved HPV-vaccinen
Et stort antal piger er blevet syge, efter de har fået en vaccine mod livmoderhalskræft, men forskere er stadig i tvivl om, hvorvidt symptomerne skyldes vaccinen. Læs her, hvorfor det er så svært at afgøre.

Omkring 500.000 danske piger og unge kvinder er blevet vaccineret mod livmoderhalskræft, siden HPV-vaccinen blev introduceret i 2006. Nogle af dem er efterfølgende blevet syge, men forskerne ved endnu ikke, om deres symptomer er forårsaget af vaccinen. (Foto: Shutterstock)

Omkring 500.000 danske piger og unge kvinder er blevet vaccineret mod livmoderhalskræft, siden HPV-vaccinen blev introduceret i 2006. Nogle af dem er efterfølgende blevet syge, men forskerne ved endnu ikke, om deres symptomer er forårsaget af vaccinen. (Foto: Shutterstock)

Medierne har i de seneste år bragt den ene historie efter den anden om piger, der er blevet alvorligt syge, efter de er blevet vaccineret mod HPV – en seksuelt overført virus, der kan give livmoderhalskræft.

Sundhedsstyrelsen har i den samme periode modtaget hundredvis af indberetninger om formodede HPV-vaccine-bivirkninger. Symptomerne er blandt andet træthed, følelsesløshed, smerter, kvalme og svimmelhed.

Og der er et påfaldende sammenfald mellem HPV-vaccinen og symptomerne: Pigerne er blevet syge, efter de er blevet vaccineret; de fleste af dem, efter de har fået stik nummer to. Alligevel er deres symptomer endnu ikke anerkendt som bivirkninger af HPV-vaccinen hverken af Sundhedsstyrelsen eller forskere.  

»Når vi ikke går ud og ændrer anbefalingerne om HPV-vaccinen, skyldes det, at vi endnu ikke ved, om der er en sammenhæng mellem pigernes symptomer og vaccinen. Vi har stadig brug for at få afklaret, om der er en årsagssammenhæng,« siger Line Michan, der er specialkonsulent i Sundhedsstyrelsens afdeling for Lægemiddelovervågning og medicinsk udstyr.

»Det er ikke sikkert, at pigerne er blevet syge af vaccinen – det kan godt være, at de ville være blevet syge under alle omstændigheder, også selvom de ikke var blevet vaccineret mod HPV,« uddyber hun.

Myndighederne var forberedte på indberetninger

Sygdomme opstår hele tiden i befolkningen, både blandt folk, der er vaccineret, og blandt folk, der ikke er vaccineret. For at finde ud af, om bestemte sygdomme eller symptomer skyldes en vaccine, er det nødvendigt at lave undersøgelser, hvor man ser på, hvor ofte symptomerne forekommer blandt folk, der ikke er vaccineret og sammenligne med, hvor ofte de forekommer blandt den vaccinerede befolkning.

Hvis der er en overvægt af symptomer blandt den vaccinerede del af befolkningen, er der en sandsynlighed for, at symptomerne skyldes vaccinen.

Når forskerne undersøger, om vaccinerede oftere bliver syge, leder de efter diagnoser, som er opført i nationale patientregistre. Statens Serum Institut har lavet flere af den slags omfattende registerbaserede undersøgelser, men har ikke fundet en sammenhæng mellem en række kendte diagnoser og HPV-vaccinen. 

De HPV-vaccinerede har sjældne symptomer

Alligevel har Sundhedsstyrelsen i løbet af de seneste par år modtaget et stigende antal indberetninger om formodede bivirkninger.

»I de første år, efter vaccinen blev introduceret, var mængden af indberetninger ikke alarmerende. Men i 2013 begyndte vi at få flere indberetninger om POTS. Det er et sjældent symptom, som næsten ingen kendte. Da vi havde syv cases med det samme symptom, reagerede vi og sagde: Her er noget, vi skal kigge nærmere på. Men indtil videre kan vi hverken be- eller afkræfte, at POTS er en bivirkning af vaccinen,« siger Line Michan.

Forekomsten af POTS er svær at udrede

Syndromet POTS (Posturalt Ortostatisk Takykardi Syndrom) er karakteriseret ved, at patientens hjertefrekvens stiger kraftigt, når man rejser sig fra liggende til oprejst stilling. POTS giver symptomer som svimmelhed, træthed og besvimelser.

Fakta

HPV-vaccination blev indført i Danmark i 2006

Den blev føjet til det danske børnevaccinationsprogram i 2009

I 2012 - 2013 blev vaccinen tilbudt gratis til danske kvinder født mellem 1985 og1992.

I 2014-2015 får alle piger og kvinder tilhørende årgang 1993-1997 også tilbudt en gratis HPV-vaccine.

POTS er ikke en særlig normal bivirkning ved vacciner og derfor ikke et symptom, som forskerne fra Statens Serum Institut på forhånd har søgt efter i baggrundsbefolkningen. Desuden er patienter med POTS sjældent opført i de registre, forskerne bruger.

»De symptomer, pigerne har, er ofte ikke registeret i landspatientregisteret, som vi normalt arbejder med, når vi undersøger forekomsten af sygdomme blandt vaccinerede og ikke-vaccinerede. Derfor er det svært at undersøge, om der kan være en sammenhæng mellem eksempelvis POTS og en vaccine,« siger Anders Hviid, der er seniorforsker ved Serum Instituttet og står bag en række af de omtalte undersøgelser.

Måske er POTS ikke den rigtige diagnose

Et andet problem er, at forskerne ikke er helt enige om, hvad de syge HPV-vaccinerede piger fejler – altså om de lider af POTS eller noget helt andet.

For ud over POTS-symptomerne har mange af pigerne indberettet symptomer som smerter, følelsesløshed, kvalme og hukommelsessvigt. Lægerne på Synkopecentret på Frederiksberg Hospital, hvor en stor del af de syge HPV-vaccinerede piger henvises til, konkluderer derfor, at POTS snarere er et undersymptom end en egentlig diagnose:

»Vi har diagnosticeret mere end halvdelen af disse patienter med POTS – men POTS bør sandsynligvis opfattes som et følgesymptom til en anden, endnu uidentificeret tilstand, snarere end som en sygdomsdiagnose i sig selv,« skriver forskerne fra Synkopecentret i en videnskabelig artikel om deres udredning af 53 syge HPV-vaccinerede piger.

Artiklen er publiceret i Danish Medical Journal.

I et forsøg på at stille en mere dækkende diagnose har Synkopecentret sat gang i en række undersøgelse af pigernes hjerne, væv, immunsystem og celler. 

Europæisk myndighed undersøger symptomerne

I Sundhedsstyrelsen bifalder man de mange indberetninger om bivirkninger, for indberetningerne giver et godt udgangspunkt for yderligere undersøgelser.

I forbindelse med HPV-vaccinen er der efterhånden så mange danske piger, der har indberettet enslydende symptomer, at Sundhedsstyrelsen har bedt European Medicine Agency (EMA), som i sin tid godkendte HPV-vaccinen til brug i Europa, om at undersøge, hvorvidt de symptomer, pigerne har, kan være bivirkninger af vaccinen.

Af den grund skød EMA for nyligt en undersøgelse i gang, hvor forskere skal klargøre, om der er en øget forekomst af de to syndromer POTS og Complex regional pain syndrome (CRPS – også kaldet refleksdystrofi) blandt piger, der har fået en HPV-vaccine sammenlignet med baggrundsbefolkningen.

CRPS er et syndrom, der blandt andet giver smerter, nedsat bevægelighed og sanseforandringer. Men undersøgelserne bliver besværliggjort af, at forskere er i tvivl om, hvad pigerne fejler.

Fakta

Human Papilloma Virus (HPV) er en virus, der overføres ved direkte kontakt. Der findes over 100 typer HPV. Hver især kan de forårsage forskellige sygdomme så som hudvorter, kønsvorter og kræft.

HPV-type 16 og 18 er årsag til mere end 70% af tilfælde af livmoderhalskræft. HPV er også relateret til kræft i hoved-hals-region samt omkring kønsorganerne (blandt andet endetarmskræft og peniskræft) – både hos kvinder og mænd. HPV type 6 og 11 er årsag til 90% af tilfælde med kønsvorter (kondylomer).

Der findes to HPV-vacciner. Den ene (Cervarix) giver beskyttelse mod type 16 og 18 som er årsag til livmoderhalskræft. Den anden (Gardasil) giver både beskyttelse mod type 16 og 18 og type 6 og 11. Den beskytter mod både livmoderhalskræft og kønsvorter.

»Det er svært at lave undersøgelser, hvis der er ikke er en klar diagnose. Det er grundlæggende, at vi finder ud af, hvad pigerne fejler, hvis vi skal kunne komme videre med at undersøge det,« siger Line Michan.

Sundhedsstyrelsen var forberedt på indberetninger

I Sundhedsstyrelsen er det ikke et ukendt fænomen, at der bliver indberettet bivirkninger, når et nyt vaccinationsprogram bliver introduceret. 

Da HPV-vaccinen blev indført, var styrelsen allerede forberedt på, at der ville komme indberetninger om bivirkninger. Myndighederne var også forberedt på, at forløbet måske ville blive lidt anderledes denne gang end ved andre vacciner.

For vaccinen mod livmoderhalskræft adskiller sig fra andre i børnevaccinationsprogrammet, fordi den bliver givet til unge piger, der er fyldt 12 år, hvorimod de øvrige vacciner bliver givet til yngre børn.

Der var en sandsynlighed for, at de unge piger ville indberette andre eller flere bivirkninger end de yngre børn.

Vacciner giver en masse støj

For at kunne afgøre, om HPV-vaccinen øger risikoen for sygdomme blandt den pågældende aldersgruppe, havde forskere fra Statens Serum Institut derfor - allerede før vaccinen blev indført som en del af det danske børnevaccinationsprogram i 2009 - undersøgt, hvor høj forekomsten af en lang række forskellige sygdomme er blandt den aldersgruppe, som ville få tilbud om at blive vaccineret. De kiggede blandt andet efter blodpropper, sclerose, neurologiske lidelser, gigt og type 1-diabetes.

»Vi startede med undersøgelserne lang tid før den debat, der i øjeblikket kører om HPV, for vi vidste godt fra tidligere, at der vil komme en masse støj, når man introducerer et nyt vaccinationsprogram,« siger seniorforsker Anders Hviid fra Statens Serum Institut.

»Det ville myndighederne komme i forkøbet ved at få klarlagt, hvordan baggrundshyppigheden for sygdomme ser ud i den aldersgruppe, der ville få tilbudt vaccinen,« fortæller han.

Der var ikke øget sygdomsforekomst blandt HPV-vaccinerede

Da HPV-vaccinen havde været på markedet i et par år, lavede Anders Hviid og kolleger en ny undersøgelse, hvor de klargjorde, om der var en øget forekomst af de førnævnte sygdomme blandt 300.000 danske og svenske piger, som var blevet vaccineret, sammenlignet med baggrundsbefolkningen.

»De sygdomme, vi kiggede efter, var kroniske sygdomme, som typisk bliver sat i forbindelse med en vaccination. Vi fandt ikke en øget forekomst af sygdommene blandt de vaccinerede piger sammenlignet med baggrundsbefolkningen. I de studier, vi har lavet, har vi ikke kunnet se noget, der vakte grund til bekymring,« siger Anders Hviid.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.