Når danskere bliver ramt af blodpropper, bliver mere end 90% af patienterne kørt akut til en såkaldt ballonudvidelse, for den behandling er ifølge undersøgelser på området den mest effektive. Alligevel bliver den på europæisk plan kun givet til 40% af blodpropspatienterne. Men hvorfor egentlig det? Det skal sygeplejerske og MPH (Master of Public Health) Kristina Grønborg Laut fra Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby, nu finde ud af.
Hun har netop fået 1,1 mio. kroner til projektet, der er en del af hendes ph.d., som bliver et samarbejde mellem Århus Universitetshospital og Klinisk Epidemiologisk Afdeling under Klinisk Institut på Aarhus Universitet. »Man ved, at denne behandling virker bedst, og at der er en stor gruppe patienter, der ikke får den tilbudt. Det er derfor vigtigt at få klarlagt området og få en debat om, hvorfor man ikke behandler på den bedste måde,« siger Kristina Grønborg Laut.
Registre skal endevendes
Mange lande benytter ikke ballonudvidelsen, muligvis på grund af infrastruktur, motivation, sundhedsforsikringer og personaleressourcer, men Kristina Grønborg Laut forklarer, at der reelt ikke er nogen, der kender de præcise årsager. Som en del af projektet skal hun derfor i løbet af de næste to år rejse rundt i 14 europæiske lande og indsamle så mange relevante informationer som muligt.
\ Fakta
VIDSTE DU
Ved en ballonudvidelse skubber lægerne en ballon ind i pulsåren til det område, hvor åren er forsnævret. Når ballonen blæses op, udvider den sig og åbner dermed pulsåren, så blodet kan passere frit, når ballonen tømmes igen.
»I Danmark registrerer man næsten alt i for eksempel CPR og Danmarks Statistik, men i udlandet er der rigtig mange ting, der ikke bliver registreret. En del af vores arbejde bliver derfor at sammenkøre de forskellige landes uafhængige registre, som nogle gange er på universiteter og nogle gange i nationale registre,« fortæller Kristina Grønborg Laut.
Projektet skal munde ud i en såkaldt policy report til European Critical Care Foundation, som har bevilget de 1,1 millioner kroner. Meningen er, at rapporten skal skabe en europæisk debat om emnet.
Pengene blev bevilget 1. december i år, og projektet forventes afsluttet i december 2011.
