Danske forskere finder ny måde at opdage prostatakræft tidligt

Prostatakræft er den mest almindelige kræftform blandt mænd. Omkring hver 11. mand i Danmark vil blive diagnosticeret med kræftformen på et tidspunkt i deres liv.

Globalt var der 1,4 millioner estimerede tilfælde af prostatakræft i 2023

Den gode nyhed er, at prostatakræft kan behandles, hvis den opdages, før sygdommen spreder sig uden for selve prostatakirtlen. Og selv når kræften har spredt sig til andre dele af kroppen, er den mulig at behandle, hvis den diagnosticeres hurtigt.

Det kræver bare, at vi kan opdage sygdommen tidligt. Og det er vi desværre ikke endnu.

Omkring 2.900 mennesker døde af prostatakræft i Danmark i 2023, hvilket er det højeste antal i over ti år. Det tal kan vi nedbringe ved at forbedre vores screening for sygdommen. Vores forskergruppe ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har derfor arbejdet på en ny metode til at teste for prostatakræft.

Vi har forsøgt at måle på sukkerbelægningen på proteiner produceret i prostata, fordi det med stor sikkerhed kan afsløre kræft. Og nu ser det ud til, at vi er lykkedes. Resultaterne, som må anses for trædestenen til et gennembrud, er for nyligt offentliggjort i ’Analytical Chemistry’.

Den nuværende test har store mangler

Som mange andre kræftformer er prostatakræft svær at opdage tidligt, for den ofte udvikler sig uden symptomer i de tidlige stadier.

Den mest udbredte screenings-metode i dag er en blodprøve, der måler niveauet af et protein kaldet PSA (prostata-specifikt antigen). PSA dannes af prostata-celler og spiller en rolle i produktionen af sæd. 

Dele af PSA ender naturligt i blodbanen, og hos raske mænd ligger PSA-niveauet typisk under 4,9 ng/mL. Men hos mænd med prostatakræft kan niveauet stige dramatisk – nogle gange over 20 ng/mL.

Den amerikanske myndighed for fødevarer og lægemidler (FDA) godkendte PSA-testen som screeningsværktøj tilbage i 1996.

Siden da har forskere dog påvist betydelige mangler ved testen: Den er ikke altid pålidelig og kan føre til både falske alarmer og oversete diagnoser (læs mere i faktaboksen nedenfor).

Hvis PSA-testen er positiv, skal der følges op med MR-scanning eller vævsbiopsi, men disse metoder er enten smertefulde (og kan stadig overse tumoren) eller dyre og tidskrævende – og derfor upraktiske til hyppig screening.

På grund af manglerne ved PSA-testen stoppede et uafhængigt, frivillig panel af eksperter (US Preventive Services Task Force) i 2012 med at anbefale rutinemæssig screening.

Alligevel bruges testen stadig i vid udstrækning, også i Danmark, mens forskere leder efter bedre og mere præcise metoder til tidlig påvisning af prostatakræft.

Et spor af sukkerovertræk

Vores forskergruppe har fokuseret på en overset egenskab ved PSA-proteinet: dets overflade er beklædt med sukker.

Den særlige sukkerstruktur, kaldet glykosylering, bliver påvirket af celleforandringer. Hos raske mænd følger sukkerstrukturen et bestemt mønster, mest bestående af forgrenede kæder. Men når kræft opstår, forvanskes dette mønster.

I stedet for sin normale struktur får PSA-proteinet mere komplekse og uregelmæssige sukkerformer og en ændret sukkerkomposition. PSA-proteinets overflade ændrer sig simpelthen, hvis man har kræft.

Den viden gav os en tanke: Kunne de ændrede sukkerstrukturer være en indikator for prostatakræft, som ville være mere præcis?

Jo mere unormal sukkeroverflade, desto mere aggressiv kræft

For at teste idéen udviklede vi en ny blodprøve baseret på ‘DNA-aptamere’. Det er små syntetiske molekyler, som kan binde specifikt til både PSA-proteinet og dets sukkerstruktur.

Ved hjælp af disse aptamere og en særlig bioelektronisk test kunne vi måle, hvor meget PSA i en patients blod, der havde unormalt sukkerlag og altså var glykosyleret.

Vi kalder denne nye måde at vurdere prostatakræft på for ‘Glykan-Skalaen’.

Skalaen inddeler patienter i tre kategorier baseret på mængden af unormal sukkerbelægning på PSA-proteinerne:

• Raske personer: Glykan-score under 30 % → sandsynligvis kræftfri
• Lokaliseret prostatakræft: Glykan-score mellem 39 % og 64 %
• Metastatisk prostatakræft: Glykan-score over 72 %

Jo højere glykan-score, desto mere aggressiv kræft. Det sker, fordi kræften forstyrrer PSA-komplekser i blodet, hvilket gør mere af sukkerlaget synligt og målbart.

Fuld succes i første forsøg

I vores forsøg med 30 patienter identificerede Glykan-Skalaen korrekt i 100 procent af kræfttilfældene, inklusive i forskellen mellem lokaliseret og metastatisk kræft.

Den kunne endda korrekt udelukke kræft hos en tidligere patient i bedring og sygdommen har aftaget.

Til sammenligning var PSA-testen (den nuværende standard) kun præcis i 53 procent af tilfældene, og kunne ikke skelne mellem aggressive og mindre farlige kræftformer.

Hvis større kliniske studier bekræfter disse resultater, kan Glykan-Skalaen blive et mere præcist og pålideligt værktøj for læger. Det betyder, at raske mænd kan undgå unødvendig behandling, samtidig med at de farligste kræftformer opdages tidligere.

Et muligt gennembrud for tidlig opdagelse (og overlevelse)

Med over 1,4 millioner estimerede tilfælde af prostatakræft globalt i 2023 er behovet for en billigere, mere præcis og brugervenlig test enormt.

I årevis har ideen om en enkel og præcis blodprøve, der kan afsløre prostatakræft, lydt som science fiction.

Med udviklingen af Glykan-Skalaen kan vi forhåbentligt nu gøre visionen til virkelighed og tilbyde en lovende ny tilgang til at fange de mest vanskelige kræftformer tidligt.

Inden resultaterne kan implementeres i praksis, skal vi dog gennemføre større uafhængige studier med flere hundrede patienter. Vi ser frem til dem med stor forventning.

Disse forsøg er afgørende skridt for at få godkendelse fra FDA og europæiske sundhedsmyndigheder.

Hvis det lykkes fuldt ud, kan vi få mere præcise screeningsprogrammer og en mere pålidelig metode til at følge kræftbehandling – og bringe os tættere på, at kræftscreening bliver lige så rutinemæssig som et almindeligt sundhedstjek.

Vi håber, at dette vil blive et stort fremskridt i kampen mod en af de mest udbredte kræftformer blandt mænd.