Computeren skal lære at optegne kræftsvulster

Det er den blot 25-årige ph.d-studerende Christian Hollensen, der står bag ideen, og han er blevet udvalgt til at præsentere sit projekt under årets ESTRO-konference.

Christian Hollensen kalder det selv den ultimative prøve, og det er tydeligt, at han er både spændt og nervøs for foredraget, der skal holdes onsdag.

Computerne skal lære at tegne svulster

Projektet, som Christian Hollensen skal fortælle om, er en del af hans ph.d. projekt. Det handler om at lære computere at optegne svulster fra hoved og hals-kræft på billeder fra en CT-scanner.

Som det er nu, er det nemlig lægerne, der manuelt tegner svulsterne op, før der bliver givet strålebehandling.

»Hvis computerne kan lære at genkende svulsten på CT-billedet, kan vi dels spare lægerne for noget tid og dels fjerne nogle af de udsving, der naturligt vil være, når forskellige læger tegner svulster op,« forklarer Christian Hollensen om fordelene, der kan være ved at automatisere den del af den proces, der går forud for en strålebehandling.

LÆS OGSÅ: Fremtidens kræftbehandling udnytter immunforsvarets specialstyrker

Det handler om tekstur

Som civilingeniør foregår meget af Christian Hollensens arbejde foran en computer. For at hans projekt skal lykkes, skal computeren lære at genkende svulsterne. Og det er ikke så nemt endda.

»En computer ved ikke, hvordan normalt væv ser ud, og derfor kan den ikke finde det unormale,« forklarer han.

»Ved at analysere forskellige teksturer, for eksempel for almindeligt væv som spytkirtler, eller unormalt væv, som kræftsvulster, og så putte den information ind i computeren, kan den lære at genkende kræft. Det handler om at tage lægernes specialviden og ‘lære’ computeren det,« siger Christian Hollensen.

Projektet, som Christian Hollensen skal præsentere, er stadig under udvikling, men han har allerede identificeret nogle teksturer, der tilsyneladende er karakteristiske for kræft.

Tværfagligt samarbejde

Noget af det grundlæggende for, at Christian Hollensens projekt kan lykkes, er adgang til lægernes specialviden. To ud af hans tre vejledere er da også læger på Rigshospitalet. Den sidste vejleder sidder på DTU, men arbejder også på Rigshospitalet.

»Det er vigtigt at være tæt på lægerne, for det er dem, der har den specialviden. Teknikken skal bygge på og dem, der i fremtiden skal bruge den i praksis,« siger han.

LÆS OGSÅ: Migrænens gåde er måske løst

Lægernes tillid er nødvendig

Lægerne er også en del af forklaringen på, at en metode som den, Christian Hollensen arbejder på, endnu ikke er i brug.

»Der er mange, der arbejder med samme idé, og der er mange, der har fundet løsningsmuligheder. Men der mangler noget, som lægerne stoler på,« forklarer han. Og det forsøger Christian Hollensen at skabe.

Konstant kontakt med lægerne og en dynamisk proces, hvor Christian Hollensen tager lægernes specialviden, bearbejder den og bruger den, og formidler resultaterne tilbage til lægerne er midlet. Derfor er det vigtigt for ham at deltage i konferencer som ESTRO, hvor der er mulighed for at møde de mange faggrupper, der er involveret i strålebehandling, og få feedback fra dem på hans projekter.

Vil lave noget, der kan hjælpe

»Som civilingeniør er man nok meget løsningsorienteret, og min ambition lige nu er da også at arbejde videre med dette projekt og få det afsluttet med en form for løsning,« fortæller Christian Hollensen.

På længere sigt er målet mindre konkret, men stadig orienteret mod anvendt forskning.

»Jeg synes, grundforskning er vigtig og spændende, men jeg vil gerne lave noget, der kan hjælpe mennesker. Jeg vil gerne se resultater af det, jeg gør. Alt andet virker som spild af tid,« slutter han.