Fra et evolutionært og biologisk standpunkt er der især et aspekt ved homoseksualitet, som virker ulogisk.
Der findes nemlig tegn på, at homoseksualitet er arveligt, men bøsser får jo færre børn end andre. Hvorfor findes dette anlæg fortsat?
For at prøve at forklare dette fremsatte den amerikanske biolog Edward O. Wilson i 1975 den omstridte kin selection hypothesis eller hypotesen om slægtningsselektion.
To forskere mener nu at have fundet bevis for denne teori blandt fa'afafinerne på Samoa.
Opvejer barnløsheden
Hypotesen om slægtningsselektion er, at de biologiske egenskaber, som gør nogle mænd homoseksuelle, kun kan overleve i en population over tid, hvis der findes nogle indirekte fordele, som opvejer det faktum, at de ikke får børn.
Wilson forklarer det med begrebet 'indirekte egnethed', som handler om, at et individ har indvirkning på slægtninges evne til at overleve og reproducere sig.
Teorien postulerer dermed, at mænd, som er tiltrukket af mænd, kan øge deres chance for at overleve evolutionsmæssigt ved at tage sig af nære slægtninge, og på denne måde være med til at hele storfamilien får det bedre.
Indtil videre er det ikke lykkedes nogen forskere at finde bevis for denne teori i vestlige kulturer, men de to forskere Paul L. Vasey og Doug P. VanderLaan mener nu, at et sådant bevis kan findes i stillehavsnationen Samoa.
Deres undersøgelse er publiceret i det seneste nummer af tidsskriftet Psychological Science.
Tager sig af nevøer og niecer
På Samoa er det nemlig sådant, at mænd, som er tiltrukket af mænd, refereres til som fa'afafine - en helt selvstændig kategori af køn, som adskiller sig fra både mand og kvinde, altså et slags tredje køn.
De to forskerne rejste til Samoa flere gange og indsamlede data med spørgeskemaundersøgelser og interviews. De interviewede 115 selvudnævnte fa'afafiner, 139 heteroseksuelle mænd og 129 heteroseksuelle kvinder.
På baggrund af psykologiske test fastslår forskerne, at fa'afafinerne har egenskaber, som gør, at de er mere villige til at give opmærksomhed og omsorg til yngre slægtninge.
Forskerne skriver, at fa'afafinernes egenskaber dermed er med til at bidrage til den evolutionære overlevelse af mandlige homoseksuelle gener.
For at kompensere for at de selv ikke får børn, tager fa'afafinerne sig nemlig gerne af to eller flere niecer eller nevøer, som ellers ikke ville have haft nogen til at passe på sig
Eftersom kulturen på Samoa er meget lokal og centreret omkring tæt knyttede storfamilier, mener forskerne, at denne måde at leve på kan være repræsentativ for måden, mandlig homoseksualitet har udviklet sig op gennem menneskets evolution.
Gode metoder
Anne Marita Milde er førsteamanuensis ved Det psykologiske fakultet ved Universitetet i Bergen i Norge.
Hun har set på metodikken i denne kontroversielle undersøgelse og kan bekræfte, at de metoder, som forskerne brugte under deres feltarbejde på Samoa, er videnskabelig holdbare.
Alle deltagerne i undersøgelsen blev interviewet ved hjælp af spørgeskemaet 'Kin Selection Questionnaire'.
I undersøgelsen blev det først kortlagt, hvad slags følelser de forskellige grupper havde til søskendes børn, og så blev de samme spørgsmål brugt for at kortlægge forholdet til børn uden for familien.
Deltagerne blev blandt andet spurgt om, hvor villige deltagerne var til at udføre tjenester, som passe børn, økonomisk hjælp til uddannelse og køb af legetøj.
Nogle svagheder
»Fremgangsmåden ser godt ud rent videnskabeligt. Det, som kan diskuteres, er det faktum, at de har brugt medlemmer af lokalbefolkningen, som tolke under interviewene. Det vil altid kunne være en kilde til fejl, og det er noget, som er svært at kontrollere,« siger Anne Marita Milde til forskning.no og fortsætter:
»Men samtidig giver det forskerne mulighed for at holde sig udenfor og lade interviewet gå sin gang, uden at de påvirker resultaterne.«
Hun siger også, at spørgeskemaet, som forskerne har brugt, er en traditionel og anerkendt test.
Ved for lidt om homofili
Petter Bøckman, der er zoolog og universitetslektor ansat ved Naturhistorisk Museum i Norge, fortæller, at resultaterne fra Samoa er i tråd med anden forskning, som antyder, at homoseksualitet kan have en biologisk komponent, men vi ved foreløbig meget lidt om dette.
»Næsten alt vores viden er om mandlige homosekualitet. Det kommer af, at de fleste, som forsker i dette emne, er mænd,« siger Petter Bøckman til forskning.no og tilføjer:
»Noget af den begrænsede viden, vi har, er, at homoseksualitet ser ud til at være arveligt gennem mødre, og at det ser ud til at forekomme i 1 til 5 procent af befolkningen.«
Homofile dyr
Bøckman var en af hovedmændene bag den norske udstilling 'Mod naturens orden?', som blev vist på Naturhistorisk Museum i Norge i 2006 og 2007. Den kiggede på homoseksualitet i dyreriget og fik ganske kraftig kritik fra forskelligt hold.
Udstillingen viste, hvordan homoseksualitet i forskellige former er ganske almindelig i dyreriget. Bøckman siger, homoseksualitet ser ud til at være almindeligst hos flokdyr - og især hos dem med et komplekst flokliv, som delfiner, hvaler, rovdyr og primater.
Hos arter med enspændernatur, som for eksempel bjørne, er homoseksualitet nærmest ukendt.
»Hos nogle arter ser homoseksualitet ud til at være tilfældige hændelser, men hos andre er det en naturlig del af det sociale repertoire,« siger Petter Bøckman.
Ikke ét gen for homofili
Han mener, det er usandsynligt, at der findes et såkaldt 'homo-gen', selv om der tidligere er foretaget undersøgelser af genetiske markører hos mænd, som kan tyde på dette.
»Der er flere måder at være homoseksuel på, og homoseksualitet er ikke én egenskab. Sandsynligvis er der mange forskellige biologiske forklaringer,« siger han.
Velkendt fænomen
Anbjørg Ohnstad er uddannet psykolog og har arbejdet meget med homoseksuelle. I dag er hun førsteamanuensis ved Afdeling for samfundsfag ved Højskolen i Oslo.
Hun siger, at det, at homoseksuelle ofte er pligtopfyldende og omsorgsfulde over for søskendes børn, er et velkendt fænomen, men hun er også lidt skeptisk over for, at dette kan skyldes et gen eller alene biologiske årsager.
Alligevel er hun positiv over for den biologiske og evolutionspsykologiske forskning i homoseksualitet.
»Egentlig burde forskere fra forskellige fag-retninger supplere hinanden i langt større grad, end de gør i dag,« siger hun.
Færre biologi-fordomme
Hun fortæller, at biologisk og neurologisk forskning allerede bruges meget i psykologisk arbejde med traumer, og hun mener, homo- og kønsforskere i dag tager mere hensyn til biologi end tidligere.
»Nu har homoseksuelle fået så mange rettigheder i vort samfund, at jeg tror, man i dag er mindre fordomsfuld over for biologisk forskning. Desuden har homo-forskningen nu et meget mere akademisk end politisk fodfæste,« siger hun afsluttende.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
