Børn født af overlevende fra Tjernobyl bærer ikke flere genetiske mutationer, viser nyt studie
De nye resultater kan muligvis være med til at give ro til nogle af de familier, der er direkte berørt af Tjernobyl-ulykken, lyder det fra flere forskere.
tjernobyl_straaling_optimized

Et nyt studie indikerer, at nye generationer går fri af kønscellemutationer, selvom deres forældre har været udsat for stråling under Tjernobyl-katastrofen, der skete 26. april 1986 - præcis 35 år siden i dag. Foto: Shutterstock

Et nyt studie indikerer, at nye generationer går fri af kønscellemutationer, selvom deres forældre har været udsat for stråling under Tjernobyl-katastrofen, der skete 26. april 1986 - præcis 35 år siden i dag. Foto: Shutterstock

Det tyder ikke på, at generationen af børn – hvis forældre blev udsat for stråling fra Tjernobyl-katastrofen i 1986 - er i risiko for flere genmutationer end børn født af andre forældre.

Sådan lyder konklusionen i et studie, der netop er blevet udgivet i tidsskriftet Science og er et af de største af sin slags med mennesker.

Forskerne bag det nye studie har fra 2014 til 2018 undersøgt genomerne på 130 børn, der blev undfanget mellem 1987 og 2002 – altså efter ulykken i Tjernobyl, hvor en eksplosion i en reaktor kostede menneskeliv og forvandlede et tætbefolket område til en spøgelsesby. 

I undersøgelsen fokuserede forskerne på de familier, hvor mindst en af forældrene under ulykken befandt sig i en radius af 72 kilometer fra atomkraftværket i Tjernobyl eller havde været brandmænd og frivillige, der hjalp med at slukke ilden og rydde op på atomkraftværket.

»Hvis der er en skadelig mutation, vil det være sjældent. Vi kan ikke sige, at det aldrig vil ske, men vi ser ikke dette som en udbredt folkesundhedskrise,« siger førsteforfatter Stephen Chanock, direktør for Afdelingen for kræftepidemiologi og genetik ved U.S. National Cancer Institute, til National Geographic.

Fandt ikke flere farlige mutationer

35 år siden 

For 35 år siden eksploderede en reaktor på et atomkraftværk ved byen Tjernobyl i det daværende Sovjetunionen.

I dag, 35 år efter ulykken, er det forbudt at bo eller drive forretning i en radius af 30 kilometer fra Tjernobylværket på grund af strålingsfaren.

De amerikanske forskere inddrog hele familier, så de havde mulighed for at sammenligne DNA fra både mor, far og barnet.

Netop antallet af mutationer er vigtigt for forskerne at kortlægge, fordi flere mutationer kan ændre måden, celler fungerer på, og det er i dag velkendt viden, at flere mutationer er lig med en større risiko for at blive ramt af visse sygdomme som for eksempel kræft.

Og hvis stråling fra ulykken havde en effekt, ville forskerne forvente at se en øget forekomst af skadelige mutationer hos børn med forældre, som blev udsat for højere stråledoser. 

Forskerne fandt imidlertid ikke en øget forekomst af de såkaldte nova-mutationer blandt børnene, hvis forældre var eksponeret for stråling under Tjernobyl, end blandt børn generelt.

Nova-mutationer er genetiske ændringer, der opstår tilfældigt i en persons kønsceller, og som kan overføres til deres afkom.

Faktisk var den største faktor, der påvirker antallet af mutationer i arvematerialet, faderens alder, viser studiet.

Forsker: Ser fornuftigt ud

Professor Thomas Werge kalder de nye resultater for opmuntrende.

Han har ikke været en del af forskningen, men har lavet en hurtig gennemgang af studiet for Videnskab.dk.

Thomas Werge minder først og fremmest om, at mutationer opstår naturligt hos alle mennesker gennem livet, og at de mutationer, som opstår under udviklingen af vores kønsceller, kan gives videre til vores børn.

Nogle mutationer er helt harmløse, mens andre øger risikoen for, at der opstår sygdom.

Og i studiet har forskerne altså undersøgt, om børn af forældre fra Tjernobyl-katastrofen i højere grad end andre børn fødes med flere nye mutationer, som deres forældre ikke er født med, men som er opstået i forældrenes kønsceller potentielt på baggrund af stråling. 

»Studiet er rigtig fornuftigt, fordi forskerne ser den klassiske sammenhæng, mellem faderens alder og antallet af nye mutationer hos børnene, som vi kender fra adskillige andre studier, men forskerne ser ikke nogen af effekt af, om forældrene har været bestrålet eller ej,« siger Thomas Werge fra Københavns Universitet, der blandt andet forsker i kortlægning af særlige variationer i vores DNA. 

Jo højere alder, des flere mutationer, indikerer resultaterne - og de forstærkes af, at forskerne allerede har kunnet finde velkendte sammenhænge hos 'blot' 130 personer, tilføjer Thomas Werge.

Videoen, optaget ved brug af en drone, giver et indblik i, hvordan området omkring Tjernobyl-kraftværket ser ud i dag. (Video: Danny Cooke).

Resultaterne er godt nyt

Flere udenlandske forskere har peget på, at de nye resultater muligvis kan være med til at give forældrene ro, og det er Thomas Werge enig i.

»Det er et glædeligt studie for de direkte berørte personer af ulykken, fordi de måske kan give forældre en ro om, at uanset hvad de er blevet udsat for, så tyder det ikke på, at det bliver givet videre til deres børn.«

Til National Geographic peger epidimolog Evgenia Ostroumova på, at det vil være vigtigt at følge op på resultaterne, så vi i fremtiden lærer mere om de sundhedsmæssige konsekvenser af lave strålingsdoser. 

I en pressemeddelelse udtaler Stephen Chanock, at de nye resultater ligeledes kan være betryggende for de mennesker, der levede i Fukushima ved atomkraft-ulykken i 2011, da de mængder af stråling,  man så i Japan, har vist sig at have været lavere end dem, der blev registreret ved Tjernobyl. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.