Bjørne i hi kan hjælpe traumepatienter
Når bjørnen går i hi, går dens stofskifte i tomgang – og det skyldes ikke kun, at dens temperatur falder. Kan man aflure bjørnens trick, kan det muligvis hjælpe traumepatienter - som eleverne fra Lundby Efterskole - i fremtiden

Når bjørne går i hi falder deres stofskifte helt ned til omkring 24 % af normal-niveauet (Foto: Colourbox)

Når bjørne går i hi falder deres stofskifte helt ned til omkring 24 % af normal-niveauet (Foto: Colourbox)

En stor gruppe efterskoleelever faldt i sidste uge i iskoldt vand i Præstø Fjord.

De blev alle reddet i land, men mange af dem havde hjertestop og var voldsomt nedkølede. Grunden til, at de kunne overleve på trods af hjertestop, var netop deres lave temperatur. Lav kropstemperatur sænker nemlig stofskiftet, som sænker behovet for ilt.

Samme proces finder sted, når bjørne går i hi.

Kropstemperaturen falder, deres stofskifte går næsten i stå og deres ilt– og fødebehov minimeres.

Men en ny undersøgelse, lavet af amerikanske forskere, viser en uregelmæssighed i bjørnenes dvale-tilstand. Stofskiftet falder mere, end det burde, når man ser på bjørnenes kropstemperatur.

Det betyder med andre ord, at der er flere aspekter end bare temperatur involveret i reguleringen af stofskiftet.

Kan man gennem yderligere studier aflure bjørnene dette trick, kan man muligvis overføre processen til en bedre behandling af traumepatienter, som for eksempel efterskoleeleverne fra Præstø.

Bjørne kan bedre sammenlignes med mennesker

Undersøgelsen kommer fra en gruppe amerikanske forskere med Øivind Tøien fra University of Alaska Fairbanks i spidsen, og en artikel med resultaterne bliver publiceret i Science i dag.

Professor Tobias Wang fra Biologisk Institut i Århus fortæller, at det er meget imponerende, at forskerne har formået at undersøge bjørnens dvaletilstand.

Men han tilføjer, at der i dyreverdenen ikke er noget usædvanligt ved, at et stofskiftefald, der er forholdsmæssigt større end temperaturfaldet, finder sted. Det er almindeligt hos mindre dyr.

Fakta

Forskerne har set på 5 bjørne, og målt deres kropstemperatur, hjerteslag og muskelaktivitet. Desuden målte de løbende iltoptag og stofskifte.Målingerne er foretaget over alle de 5-7 måneder, som bjørnene var i hi.

Nyheden er derfor, at forskerne har påvist den samme mekanisme hos bjørnene, der er store pattedyr, og derfor bedre kan sammenlignes med mennesker.

»Kunne vi gøre det samme med vores krop som bjørnen, ville vi være godt hjulpet, for så kunne vi slukke for unødvendige energikrævende processer, når det var relevant,« fortæller Tobias Wang.

Hjerneskader kan undgås

Kan bjørnenes hemmelighed gennemskues og tilpasses mennesker, kan det på sigt give en bedre behandling til traumepatienter. Det kræver dog, at man kan tage processen og gøre den hurtigere, for det tager bjørnen lang tid at nedregulere sit stofskifte. Men lykkes det, er der klare perspektiver i bjørnens dvale-søvn.

Et akut stofskiftenedsættende medikament ville kunne gives til patienter umiddelbart efter, at et traume er opstået.

Dermed vil kroppen gå i dvale, og behovet for ilt blive nedsat. I så fald ville man kunne undgå mange af de hjerneskader, der ellers opstår, for eksempel under transport fra ulykkesstedet til hospitalet.

»Det amerikanske militær er for eksempel vanvittigt interesserede i det her, for det kan bruges, hvis en soldat bliver såret i krig. Ambitionen er, at man skal kunne give ham en sprøjte og dermed få hans krop til at nedjustere alle processer, så han kan holdes i live indtil den rigtige behandling kan påbegyndes,« forklarer Tobias Wang.

Meget hypotetisk

Overlæge og klinikchef på Rigshospitalets anæstesi – og operationsklinik, Jakob Trier Møller, starter med at understrege, at det er absolut hypotetisk, når han udtaler sig om en eventuel behandling baseret på hemmeligheden bag bjørnens lave stofskifte.

Desuden påpeger han en anden svaghed; at en eventuel behandling skal være til stede, når et hjertestop, en bilulykke eller et skyderi finder sted, hvis den skal kunne hjælpe patienterne.

Men hvis man går ind på præmissen, mener han, at det er muligt, at behandlingen vil kunne finde anvendelse.

»Det, man gør, er jo at udvide det vindue af tid, hvor kroppen kan tåle at være udsat for ekstreme påvirkninger. I forbindelse med hjertestop og svære ulykkestilfælde kunne man for eksempel forestille sig, at det kan få en betydning,« siger Jakob Trier Møller.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk