Bjørne i hi kan hjælpe traumepatienter

En stor gruppe efterskoleelever faldt i sidste uge i iskoldt vand i Præstø Fjord.

De blev alle reddet i land, men mange af dem havde hjertestop og var voldsomt nedkølede. Grunden til, at de kunne overleve på trods af hjertestop, var netop deres lave temperatur. Lav kropstemperatur sænker nemlig stofskiftet, som sænker behovet for ilt.

Samme proces finder sted, når bjørne går i hi.

Kropstemperaturen falder, deres stofskifte går næsten i stå og deres ilt– og fødebehov minimeres.

Men en ny undersøgelse, lavet af amerikanske forskere, viser en uregelmæssighed i bjørnenes dvale-tilstand. Stofskiftet falder mere, end det burde, når man ser på bjørnenes kropstemperatur.

Det betyder med andre ord, at der er flere aspekter end bare temperatur involveret i reguleringen af stofskiftet.

Kan man gennem yderligere studier aflure bjørnene dette trick, kan man muligvis overføre processen til en bedre behandling af traumepatienter, som for eksempel efterskoleeleverne fra Præstø.

Bjørne kan bedre sammenlignes med mennesker

Undersøgelsen kommer fra en gruppe amerikanske forskere med Øivind Tøien fra University of Alaska Fairbanks i spidsen, og en artikel med resultaterne bliver publiceret i Science i dag.

Professor Tobias Wang fra Biologisk Institut i Århus fortæller, at det er meget imponerende, at forskerne har formået at undersøge bjørnens dvaletilstand.

Men han tilføjer, at der i dyreverdenen ikke er noget usædvanligt ved, at et stofskiftefald, der er forholdsmæssigt større end temperaturfaldet, finder sted. Det er almindeligt hos mindre dyr.

Nyheden er derfor, at forskerne har påvist den samme mekanisme hos bjørnene, der er store pattedyr, og derfor bedre kan sammenlignes med mennesker.

»Kunne vi gøre det samme med vores krop som bjørnen, ville vi være godt hjulpet, for så kunne vi slukke for unødvendige energikrævende processer, når det var relevant,« fortæller Tobias Wang.

Hjerneskader kan undgås

Kan bjørnenes hemmelighed gennemskues og tilpasses mennesker, kan det på sigt give en bedre behandling til traumepatienter. Det kræver dog, at man kan tage processen og gøre den hurtigere, for det tager bjørnen lang tid at nedregulere sit stofskifte. Men lykkes det, er der klare perspektiver i bjørnens dvale-søvn.

Et akut stofskiftenedsættende medikament ville kunne gives til patienter umiddelbart efter, at et traume er opstået.

Dermed vil kroppen gå i dvale, og behovet for ilt blive nedsat. I så fald ville man kunne undgå mange af de hjerneskader, der ellers opstår, for eksempel under transport fra ulykkesstedet til hospitalet.

»Det amerikanske militær er for eksempel vanvittigt interesserede i det her, for det kan bruges, hvis en soldat bliver såret i krig. Ambitionen er, at man skal kunne give ham en sprøjte og dermed få hans krop til at nedjustere alle processer, så han kan holdes i live indtil den rigtige behandling kan påbegyndes,« forklarer Tobias Wang.

Meget hypotetisk

Overlæge og klinikchef på Rigshospitalets anæstesi – og operationsklinik, Jakob Trier Møller, starter med at understrege, at det er absolut hypotetisk, når han udtaler sig om en eventuel behandling baseret på hemmeligheden bag bjørnens lave stofskifte.

Desuden påpeger han en anden svaghed; at en eventuel behandling skal være til stede, når et hjertestop, en bilulykke eller et skyderi finder sted, hvis den skal kunne hjælpe patienterne.

Men hvis man går ind på præmissen, mener han, at det er muligt, at behandlingen vil kunne finde anvendelse.

»Det, man gør, er jo at udvide det vindue af tid, hvor kroppen kan tåle at være udsat for ekstreme påvirkninger. I forbindelse med hjertestop og svære ulykkestilfælde kunne man for eksempel forestille sig, at det kan få en betydning,« siger Jakob Trier Møller.