Banebrydende studie: Parkinson er i virkeligheden to forskellige sygdomme

I et nyt studie viser danske forskere, at Parkinsons sygdom formentlig er to forskellige sygdomme. Den ene starter i kroppen, sandsynligvis i tarmsystemet, og vandrer til hjernen. Den anden starter i hjernen.

I forhold til fremtidig behandling er det et vigtigt fund, der giver håb om, at man kan bremse den kropsbaserede version, inden den når hjernen.

»Det her studie er virkelig banebrydende. Det leverer forklaringen på mange af de ting, vi ikke har kunnet forstå og forklare i vores forskning i Parkinson,« siger adjungeret professor på Helsinki Universitetshospital Filip Scheperjans om resultaterne i det nye studie, som er udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Brain.

Filip Scheperjans forsker i tarmmikrobiomet hos patienter med Parkinson. Han har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det for Videnskab.dk.

»Det her studie slår fast med syvtommersøm, at der er to slags Parkinson. Ved den ene slags har man tydelige målbare skader i hjernen, inden kroppen bliver syg, ved den anden slags er det omvendt,« siger professor på Aarhus Universitet Per Borghammer til Videnskab.dk.

Han er medforfatter på det nye studie.

Fejlfoldet protein laver ravage

Ved Parkinson begynder proteinet alfa-synuclein at folde sig på en forkert måde. Det gør, at proteinet får en anden form end normalt. Alfa-synuclein findes naturligt i kroppen og spiller muligvis en rolle i immunforsvaret ved infektioner.

Men når det foldes forkert begynder alfa-synuclein-molekylerne at klumpe sammen i nervecellerne i kroppen, hvilket til sidst ender med at ødelægge cellerne.

Fejlfoldningen smitter fra proteinmolekyle til proteinmolekyle, så flere og flere alfa-synuclein-molekyler bliver foldet forkert.

»Denne her fejlfoldning spreder sig i hele kroppen. Hvis du tager biopsier fra en patient, som har haft Parkinson i 10 år, så kan du finde dette fejlfoldede protein alle steder: I huden, i tarmen, i musklerne og selvfølgelig i hjernen,« fortæller Per Borghammer.

Når fejlfoldningen når frem til midten af hjernen, ødelægges de nerveceller, der producerer signalstoffet dopamin.

Så har man for lidt dopamin, og det giver de klassiske Parkinson-symptomer med stive muskler, rystelser, dårlig balance og besvær med at gå.

\ Læs mere

Parkinsons sygdom findes også i blodet

Søvnforstyrrelse skyldes skader i hjernestammen

I det nye studie undersøgte forskerne 59 patienter, der enten var nydiagnosticerede med Parkinson, eller de led af søvnforstyrrelsen REM-søvn adfærdssyndrom, men var ikke diagnosticeret med Parkinson.

»Normalt når du sover og drømmer, er der nogle celler i hjernestammen, der sørger for, at din krop er lammet, så du ikke bevæger dig. Når man har denne her søvnforstyrrelse, så bliver de celler ødelagt, og det betyder, at man udlever drømmen med kroppen. Så folk ligger og råber og slår og sparker, som om de var vågne,« fortæller Per Borghammer.

Cellerne i hjernestammen er blevet ødelagt af det fejlfoldede alfa-synuclein, og en meget stor del af patienter med denne søvnforstyrrelse udvikler i løbet af nogle år Parkinson.

»Men det er kun omkring halvdelen med Parkinson, der har haft denne her søvnforstyrrelse, og når man har undersøgt hjerner fra afdøde med Parkinson, kan man se, at de her celler i hjernestammen er ødelagt hos nogle, mens de hos andre er intakte,« siger Per Borghammer.

Det var en af de ting, forskerne ikke kunne forstå. Og det gav grobund for hypotesen om, at Parkinson kunne være to forskellige sygdomme:

• En type der starter dybere inde i hjernen og ødelægger dopamincellerne tidligt.
• Og en anden type der starter ud i kroppen og vandrer op gennem hjernestammen, giver søvnforstyrrelsen og derefter vandrer videre til dopamincellerne, som bliver ødelagt.

\ Læs mere

Parkinsons sygdom kan starte i maven

Sygdommen kan vandre fra krop til hjerne

Tidligere forskning fra Borghammers gruppe har desuden vist, at mennesker, som har fået skåret vagusnerven over, har markant mindsket risiko for at udvikle Parkinson.

Vagusnerven er den primære nerve, som forbinder tarmen med hjernen.

I det nye studie har forskerne lavet skanninger af de 59 forsøgspersoners nervesystem i tarmen, i hjertet og i selve hjernen - primært af de celler, som producerer dopamin.

Skanningerne viste, at:

• Hos patienterne med REM-søvnforstyrrelsen, var nervesystemet i tarmene og hjertet svært beskadiget, mens hjernecellerne stadig var intakte.
• Hos de patienter, som havde både Parkinson, og som havde haft søvnforstyrrelsen i årene før parkinsondiagnosen, var nervecellerne ødelagt både i hjertet, tarmene og i hjernen.
• Hos de patienter, som havde Parkinson, men som ikke havde haft søvnforstyrrelsen, var det kun nervecellerne i hjernen, der var ødelagt.

»Det her studie viser meget præcist og overbevisende, at der findes mindst to undergrupper af Parkinson. Det er super vigtig viden. Når dopamincellerne er ødelagt, kan vi ikke helbrede folk, men hvis vi kan finde undergrupper, hvor Parkinson starter et sted i kroppen, så kan vi måske finde en metode til at standse sygdommen, før den når til hjernen,« siger Filip Scheperjans.

Både Per Borghammer og Filip Scheperjans mener, at den version af Parkinson, der starter i kroppen, formentlig starter i tarmsystemet.

Det har flere dyreforsøg peget på. Samtidig har rigtig mange, som får Parkinson, døjet med forstoppelse i flere år op til parkinsondiagnosen.

Og så har tidligere forskning som nævnt vist, at mennesker som har fået skåret nerven fra tarmen til hjernen over, har mindre risiko for at udvikle Parkinson.

Forskerne bag det nye studie vil nu inkludere endnu flere patienter og blandt andet flyve parkinsonpatienter med en særlig gendefekt ind fra London. De skal også lave biopsiprøver fra forsøgspersonerne fra det nye studie for at undersøge, hvor det defekte alfa-synuclein-protein findes hos de forskellige grupper.