Banebrydende studie: Parkinson er i virkeligheden to forskellige sygdomme
Fundet kan forklare, hvorfor Parkinson kun i nogle tilfælde starter med en mystisk søvnforstyrrelse, hvor folk slår, sparker og råber, mens de sover.

Forskerne har længe haft en ret velunderbygget teori om, at Parkinson kan starte i tarmsystemet. Det nye studie er det første, der i mennesker viser, at Parkinson tilsyneladende kan starte på to forskellige måder. (Foto: Shutterstock)

Forskerne har længe haft en ret velunderbygget teori om, at Parkinson kan starte i tarmsystemet. Det nye studie er det første, der i mennesker viser, at Parkinson tilsyneladende kan starte på to forskellige måder. (Foto: Shutterstock)

I et nyt studie viser danske forskere, at Parkinsons sygdom formentlig er to forskellige sygdomme. Den ene starter i kroppen, sandsynligvis i tarmsystemet, og vandrer til hjernen. Den anden starter i hjernen.

I forhold til fremtidig behandling er det et vigtigt fund, der giver håb om, at man kan bremse den kropsbaserede version, inden den når hjernen.

»Det her studie er virkelig banebrydende. Det leverer forklaringen på mange af de ting, vi ikke har kunnet forstå og forklare i vores forskning i Parkinson,« siger adjungeret professor på Helsinki Universitetshospital Filip Scheperjans om resultaterne i det nye studie, som er udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Brain.

Filip Scheperjans forsker i tarmmikrobiomet hos patienter med Parkinson. Han har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det for Videnskab.dk.

»Det her studie slår fast med syvtommersøm, at der er to slags Parkinson. Ved den ene slags har man tydelige målbare skader i hjernen, inden kroppen bliver syg, ved den anden slags er det omvendt,« siger professor på Aarhus Universitet Per Borghammer til Videnskab.dk.

Han er medforfatter på det nye studie.

Så mange har Parkinson

8.000 danskere har parksinsons sygdom.

Gennemsnitsalderen for hvornår man får diagnosen er 61 år.

Det mest kendte symptomer er stivhed i musklerne, rysten og langsomme bevægelser.

Derudover døjer mange med forstoppelse og manglende kontrol med afføring og vandladning.

(Kilde: Parkinsonforeningen)

Fejlfoldet protein laver ravage

Ved Parkinson begynder proteinet alfa-synuclein at folde sig på en forkert måde. Det gør, at proteinet får en anden form end normalt. Alfa-synuclein findes naturligt i kroppen og spiller muligvis en rolle i immunforsvaret ved infektioner.

Men når det foldes forkert begynder alfa-synuclein-molekylerne at klumpe sammen i nervecellerne i kroppen, hvilket til sidst ender med at ødelægge cellerne.

Fejlfoldningen smitter fra proteinmolekyle til proteinmolekyle, så flere og flere alfa-synuclein-molekyler bliver foldet forkert.

»Denne her fejlfoldning spreder sig i hele kroppen. Hvis du tager biopsier fra en patient, som har haft Parkinson i 10 år, så kan du finde dette fejlfoldede protein alle steder: I huden, i tarmen, i musklerne og selvfølgelig i hjernen,« fortæller Per Borghammer.

Når fejlfoldningen når frem til midten af hjernen, ødelægges de nerveceller, der producerer signalstoffet dopamin.

Så har man for lidt dopamin, og det giver de klassiske Parkinson-symptomer med stive muskler, rystelser, dårlig balance og besvær med at gå.

 

Forskerne kalder de to versioner af Parkinson for Brain first og Body first. (Video: AU Health)

Søvnforstyrrelse skyldes skader i hjernestammen

I det nye studie undersøgte forskerne 59 patienter, der enten var nydiagnosticerede med Parkinson, eller de led af søvnforstyrrelsen REM-søvn adfærdssyndrom, men var ikke diagnosticeret med Parkinson.

»Normalt når du sover og drømmer, er der nogle celler i hjernestammen, der sørger for, at din krop er lammet, så du ikke bevæger dig. Når man har denne her søvnforstyrrelse, så bliver de celler ødelagt, og det betyder, at man udlever drømmen med kroppen. Så folk ligger og råber og slår og sparker, som om de var vågne,« fortæller Per Borghammer.

Cellerne i hjernestammen er blevet ødelagt af det fejlfoldede alfa-synuclein, og en meget stor del af patienter med denne søvnforstyrrelse udvikler i løbet af nogle år Parkinson.

»Men det er kun omkring halvdelen med Parkinson, der har haft denne her søvnforstyrrelse, og når man har undersøgt hjerner fra afdøde med Parkinson, kan man se, at de her celler i hjernestammen er ødelagt hos nogle, mens de hos andre er intakte,« siger Per Borghammer.

Det var en af de ting, forskerne ikke kunne forstå. Og det gav grobund for hypotesen om, at Parkinson kunne være to forskellige sygdomme:

  • En type der starter dybere inde i hjernen og ødelægger dopamincellerne tidligt.
  • Og en anden type der starter ud i kroppen og vandrer op gennem hjernestammen, giver søvnforstyrrelsen og derefter vandrer videre til dopamincellerne, som bliver ødelagt.
Om forsøgspersonerne

I alt 59 forsøgspersoner indgik i studiet.

24 havde Parkinson, men havde ikke haft søvnforstyrrelsen inden parkinsondiagnosen.

13 havde Parkinson og havde haft søvnforstyrrelsen, før de fik diagnosen.

22 havde søvnforstyrrelsen, men endnu ingen parkinsondiagnose.

Sygdommen kan vandre fra krop til hjerne

Tidligere forskning fra Borghammers gruppe har desuden vist, at mennesker, som har fået skåret vagusnerven over, har markant mindsket risiko for at udvikle Parkinson.

Vagusnerven er den primære nerve, som forbinder tarmen med hjernen.

I det nye studie har forskerne lavet skanninger af de 59 forsøgspersoners nervesystem i tarmen, i hjertet og i selve hjernen - primært af de celler, som producerer dopamin.

Skanningerne viste, at:

  • Hos patienterne med REM-søvnforstyrrelsen, var nervesystemet i tarmene og hjertet svært beskadiget, mens hjernecellerne stadig var intakte.
  • Hos de patienter, som havde både Parkinson, og som havde haft søvnforstyrrelsen i årene før parkinsondiagnosen, var nervecellerne ødelagt både i hjertet, tarmene og i hjernen.
  • Hos de patienter, som havde Parkinson, men som ikke havde haft søvnforstyrrelsen, var det kun nervecellerne i hjernen, der var ødelagt.

»Det her studie viser meget præcist og overbevisende, at der findes mindst to undergrupper af Parkinson. Det er super vigtig viden. Når dopamincellerne er ødelagt, kan vi ikke helbrede folk, men hvis vi kan finde undergrupper, hvor Parkinson starter et sted i kroppen, så kan vi måske finde en metode til at standse sygdommen, før den når til hjernen,« siger Filip Scheperjans.

Både Per Borghammer og Filip Scheperjans mener, at den version af Parkinson, der starter i kroppen, formentlig starter i tarmsystemet.

Det har flere dyreforsøg peget på. Samtidig har rigtig mange, som får Parkinson, døjet med forstoppelse i flere år op til parkinsondiagnosen.

Og så har tidligere forskning som nævnt vist, at mennesker som har fået skåret nerven fra tarmen til hjernen over, har mindre risiko for at udvikle Parkinson.

Forskerne bag det nye studie vil nu inkludere endnu flere patienter og blandt andet flyve parkinsonpatienter med en særlig gendefekt ind fra London. De skal også lave biopsiprøver fra forsøgspersonerne fra det nye studie for at undersøge, hvor det defekte alfa-synuclein-protein findes hos de forskellige grupper.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker