Parkinsons sygdom er ikke alene en hjerneforstyrrelse, indikerer et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet.
Forskere fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet har fundet ud af, at sygdommen også fremkalder immun-ubalance i blodet, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Forskningsprojektet, der netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Movement Disorders, viser, at immunceller i blodet opfører sig anderledes ved patienter med Parkinsons sygdom.
»Forskningsprojektet bekræfter en voksende teori om, at Parkinsons sygdom ikke kun er en hjernesygdom, men også er forbundet med immunsystemet. Både i hjernen og resten af kroppen,« fortæller Marina Romero-Ramos, lektor i neurobidenskab og leder af teamet, der står bag studiet, ifølge pressemeddelelsen.
LÆS OGSÅ: Parkinsons spreder sig hurtigere end hidtil troet
Derfor kan det måske være muligt at bruge immunmodulation - hvor man stimulerer kroppens immunsystem - til behandling af patienter med Parkinson, mener forskerne.
»Denne viden kan på langt sigt føre til, at udviklingen af supplerende immunregulerende behandling kombineres med den aktuelle medicinske behandling, som kun har en effekt på hjernen og symptomerne,« siger postdoc Sara Konstantin Nissen, der er studiets førsteforfatter, ifølge Aarhus Universitet.
Forskerne mener, at en ny type supplerende medicin, som kan regulere immunsystemet og hæmme forringelsen af hjernen, kan være med til at bremse udviklingen af Parkinsons sygdom.
LÆS OGSÅ: Kan immunsystemet helbrede alle former for kræft?
LÆS OGSÅ: Danske forskere udvikler menneskeligt immunforsvar i mus
clc

































