Antidepressiv medicin under graviditeten fordobler risikoen for autisme
Antidepressiv medicin de sidste seks måneder af graviditeten øger risikoen for at få et barn med autisme med 87 procent, viser et nyt, stort studie. Danske forskere er dog kritiske og mener ikke, at deprimerede gravide skal være bekymrede.

Depression under graviditeten er alvorligt og skal behandles, men måske kan antidepressiv medicin under graviditeten øge risikoen for at få et barn med autisme. (Foto: Shutterstock)

Depression under graviditeten er alvorligt og skal behandles, men måske kan antidepressiv medicin under graviditeten øge risikoen for at få et barn med autisme. (Foto: Shutterstock)

Er du deprimeret og bliver gravid – eller gravid og bliver deprimeret – skal du måske overveje dit forbrug af antidepressiv medicin under graviditeten ekstra grundigt.

Et nyt stort studie fra University of Montréal viser nemlig, at risikoen for at få et barn med autisme øges med 87 procent, hvis du tager antidepressiv medicin af typen SSRI de sidste seks måneder af graviditeten. Det er næsten en fordobling.

»Vi argumenterer ikke for, at depression under graviditeten ikke skal behandles, men vi ved, at 80-85 procent af deprimerede gravide har mild eller moderat depression. Antidepressiv medicin er bare én behandlingsmulighed for den gruppe. Mange studier har vist, at motion eller psykoterapi også har stor effekt,« understreger professor på forskningsenheden for graviditet og medicinering på University of Montreal, Anick Bérard i en mail til Videnskab.dk.

Hun har været med til at lave det nye studie og er medforfatter på en artikel om resultaterne, som netop er udkommet i det videnskabelige tidsskrift JAMA Pediatrics.

Hjernen udvikler sig mest de sidste seks måneder

I det nye studie har forskerne via befolkningsregistre fulgt 145.456 børn, fra de blev undfanget, og til de var 10 år gamle.

2.532 af børnene lå i en livmoder, hvor mor tog antidepressiv medicin af typen SSRI de sidste seks måneder af graviditeten. Disse børns risiko for at udvikle autisme i en alder af syv år var 87 procent større end for de børn, som havde ligget i en antidepressiv-fri livmoder.

Forskerne har særligt zoomet ind på de børn, hvis mor tog antidepressiv medicin i slutningen af graviditeten. Det er nemlig i den periode, det ufødte barns hjerne udvikler sig mest.

»Den kritiske periode i hjernens udvikling er 2. og 3. trimester (de sidste seks måneder, red.) af graviditeten. Blokering af optagelse af signalstoffet serotonin vil føre til forstyrret hjernecelleudvikling,« forklarer Anick Berard.

Serotonin kaldes også kroppens lykkehormon, og netop dette stof er forstyrret, når man har en depression. SSRI-medicin virker ved at blokere optagelsen af signalstoffet serotonin, og det hjælper på depressionen. Se faktaboks om SSRI-medicin.

Men tilsyneladende påvirker medicinen også serotoninoptagelsen i fosterets hjerne, hvilket muligvis er det, der giver den øgede risiko for autisme.

Hvad det er i medicinen, som øger risikoen for autisme, ved forskerne endnu ikke noget om.

Fakta

SSRI-medicin
SSRI står for selective serotonin reuptake inhibitor. Den type af antidepressiv medicin virker ved at påvirke kroppens optagelse af hormonet serotonin, så der hele tiden er mere serotonin i hjernen end uden medicinen.

SSRI-præparaterne har to mekanismer:
• De øger mængden af serotonin i synapserne i mellem hjernecellerne (det sted, hvor hjernecellerne sender beskeder til hinanden, red.). Det har betydning for vores humør.
• De bedrer vores stresstolerance, fordi de øger følsomheden i det system, der mindsker kortisolmængden i kroppen. Kortisol er et af stresshormonerne.

SSRI-præparaterne hæmmer kroppens optag af serotonin, hvilket medfører, at man får et højere indhold af meddelelsesstoffet i hjernen.

Serotonin styrer kommunikationen mellem hjernecellerne og er dermed med til blandt andet at styre ens humør.

I 2013 var 300.000 danskere i behandling med et SSRI-præparat, viser tal fra Statens Seruminstitut. Størstedelen af medicinen udskrives af en praktiserende læge, og den bruges til behandling af både depression og angst.

Kilder: Statens Serum Institut, Depressionsforeningen.dk

Det er dog kendt, at mennesker med autisme har lavere indhold af serotonin i hjernen end ikke-autister. Hos børnene af de depressive mødre kan det måske skyldes, at børnene allerede i fosterstadiet har fået forstyrret deres serotoninoptag af den antidepressive medicin.

Depression i sig selv øger risiko for autisme

Psykiatriprofessor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet Poul Videbech har læst det nye studie og mener ikke, at resultaterne bør skræmme deprimerede gravide.

Flere tidligere og efter hans vurdering bedre studier har nemlig ikke vist en sammenhæng mellem autisme og antidepressiv medicin, fortæller han og nævner blandt andet et danske studie fra 2013 i Clinical Epidemiology.

Derudover er ubehandlet depression i sig selv endnu mere skadeligt for det ufødte barn og øger også risikoen for autisme. Det viser blandt andet et studie fra 2014 i British Journal of Psychiatry.

»Dansk forskning har vist, at ubehandlet depression giver større forekomst af autismespektrumforstyrrelser. Dermed kan det altså være moderens grundsygdom, der er skyld i en sammenhæng og ikke medicinen. Det er en typisk såkaldt 'confounding by indication' fejl,« siger han.

'Confounding by indication' fejl forekommer i statistik, når man finder en sammenhæng mellem to faktorer, der i virkeligheden er påvirket af en tredje, som man glemmer at regne med.

Med andre ord mener han ikke, at man ud fra det canadiske studie kan konkludere, at det er medicinen og ikke depressionen i sig selv, der øger risikoen for autisme.

»Selv i værste tilfælde, hvor SSRI øger risikoen, er denne øgning meget lille. Det hænger sammen med, at den absolutte risiko for autismespektrumforstyrrelser er meget lille. I værste tilfælde vil SSRI være skyld i under tre procent af alle tilfælde af autisme. Det sætter det i perspektiv,« understreger Poul Videbech. Se desuden dansk studie fra 2015.

Antidepressiv medicin kan ikke frikendes

Poul Videbech henviser desuden til et dansk studie af deprimerede kvinder, som var stoppet med deres medicin inden graviditeten. Det viser, at de faktisk havde større risiko for at få et barn med autisme, end de kvinder, der var fortsat med den antidepressive medicin.

Seniorforsker på Afdeling for Epidemiologisk Forskning på Statens Serum Institut, Anders Peter Hviid, var med til at lave netop det studie i 2013. Læs mere i New England Journal of Medicine.

Her fulgte forskerne 600.000 gravide, altså fire gange så mange som de canadiske forskere.

Fakta

Svært at stille autisme-diagnosen

Det canadiske studie har ifølge Poul Videbech og Anders Peter Hviid flere metodemæssige problemer ud over, at det er svært at vurdere. om det er medicinen eller graviditeten, som øger risikoen for depression.

De canadiske forskere har talt alle børn med, som har fået en autismespektrumforstyrrelses-diagnose. Men ifølge Poul Videbech bør kun en børnepsykiater stille sådan en diagnose. I de danske studier er tælles kun børn diagnosticeret af børnepsykiater med.

»Vi fandt ikke en sammenhæng mellem moderens brug af SSRI’er under graviditeten og eventuelt senere autisme hos barnet. Det er dog ikke helt det samme, som at vi ’frikender’ SSRI,« siger han.

En vigtig pointe fra studiet var nemlig, at kvinder, der havde brugt den antidepressive medicin før graviditeten, men ikke under graviditeten, faktisk oftere fødte børn, der senere udviklede autisme end kvinder, der ikke tog SSRI.

»Det betyder med andre ord, at kvinder, der bruger SSRI, i forvejen har en øget risiko for at føde børn, der udvikler autisme - måske på grund af depressionen,« siger han.

Umuligt at kontrollere effekt hos raske

Anders Peter Hviid er enig med Poul Videbech i, at det er meget vanskeligt at afgøre, om det er medicinen eller depressionen, som øger risikoen for autisme.

»Det er stort set umuligt at finde ud af. For du kan jo ikke forestille dig en ikke-depressiv gravid, som tager antidepressiv medicin. Og rent etisk vil du ikke kunne forsvare at have en kontrolgruppe af raske, som skulle tage antidepressiv medicin under graviditeten for at kontrollere, om risikoen for autisme også var øget hos deres børn,« siger han.

Anick Bérard, som har været med til at lave det nye studie, mener dog, at hendes resultater er stærkere end de danske fra 2013.

»Det danske studie undersøgte ikke udsættelsen i de sidste trimestre af graviditeten, hvor hjernen er mest følsom,« påpeger hun.

Mellem syv og 13 procent af gravide får en depression, som kræver behandling under graviditeten. Anick Bérard og Poul Videbech er enige om, at medicin bør anvendes som sidste udvej til gravide, som får depression, hvis samtaleterapi ikke får depressionen til at gå væk.

Har man en depression og bliver gravid, skal man ifølge Anick Bérard måske afprøve en anden behandling end medicin, som i henhold til hendes resultater øger risikoen for at få et barn med autisme.

Poul Videbech og Anders Peter Hviid mener dog ikke, de nye forskningsresultater er stærke nok til at ændre på anbefalingerne for brug af antidepressiv medicin under graviditeten.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.