AMD: Udbredt øjensygdom starter i kroppen
Sygdommen ’øjenforkalkning’ – AMD – der ødelægger synet, er muligvis slet ikke en øjensygdom. Danske forskere afslører, at den formentlig skyldes en defekt i blodet.

Øjenforkalkning rammer omkring hver tredje ældre dansker. Man har længe vidst, at navnet er vildledende, for lidelsen har intet med forkalkning at gøre. Danske forskere er nu kommet et skridt nærmere på at afklare, hvad det i virkeligheden er for en sygdom. (Foto: Colourbox)

Øjenforkalkning rammer omkring hver tredje ældre dansker. Man har længe vidst, at navnet er vildledende, for lidelsen har intet med forkalkning at gøre. Danske forskere er nu kommet et skridt nærmere på at afklare, hvad det i virkeligheden er for en sygdom. (Foto: Colourbox)

Der er stor risiko for, at du i løbet af dit liv vil møde sygdommen øjenforkalkning – også kaldet AMD. Den er skyld i, at 30-40 procent af alle danskere med alderen får dårligt syn.

Hvert år koster folkesygdommen den danske statskasse omkring en kvart milliard kroner i medicinudgifter. Alligevel er det først nu lykkedes danske forskere at fravriste sygdommen en opsigtsvækkende hemmelighed.

»Der er faktisk ikke tale om en øjensygdom. Det viser sig, at sygdommen muligvis opstår i blodet på grund af nogle forandringer i de hvide blodlegemer. Vi er de første, der beskriver den sandsynlige sammenhæng,« siger overlæge, klinisk forskningslektor, dr.med. Torben Lykke Sørensen fra Øjenafdelingen på Roskilde Sygehus og Københavns Universitet.

AMD rammer dig især som gammel

Forskerne gjorde den øjenåbnende opdagelse ved at undersøge blodprøver fra to grupper af patienter:

  • En gruppe, som havde AMD.
     
  • En gruppe, som ikke var plaget af synsproblemer og ikke havde tegn på AMD.

Da sygdommen typisk rammer ældre, var langt de fleste i undersøgelsen over 70 år.

Opsigtsvækkende opdagelse i blodet

Forskerne analyserede blodet for at finde ud af, hvilke celletyper og proteiner det indeholdt. Det viste sig, at blodet hos de synsbesværede patienter indeholdt en høj koncentration af proteinet CD200.

»CD200 er tidligere blevet sat i forbindelse med aldring. Andre forskere har fundet ud af, at CD200 kan spille en rolle i udviklingen af Alzheimers.«

Fakta

Øjenforkalkning har også læge-navnet AMD - Aldersrelateret Macula Degeneration.

Sygdommen påvirker primært læsesynet og er den hyppigste årsag til nedsat syn hos ældre i den vestlige verden. Lidelsen går udover nethindens såkaldte skarpsynscentrum, der indeholder den største koncentration af sanseceller.

Enkelte uheldige patienter bliver næsten blinde af lidelsen.

»Nu har vi så opdaget, at der også er et højt niveau af CD200 i blodet hos patienter med AMD. Det tyder på, at sygdommen i virkeligheden hænger sammen med en defekt i immunsystemet,« siger Torben Lykke Sørensen.

Vil undersøge væv fra øjne

Overlægen fortæller, at immunsystem-defekten sandsynligvis opstår på grund af alder. Men de nærmere detaljer kræver yderligere forskning.

»Det næste skridt bliver at opdele patienterne i mindre grupper, alt efter hvilket sygdomsstadie de er i.«

»Desuden vil vi gerne undersøge vævsprøver fra øjne med AMD. I dem kan vi se, om der kommer en højere koncentration af CD200, jo mere fremskreden sygdommen er,« fortæller Torben Lykke Sørensen.

Hvis det er tilfældet, vil det styrke hans og kollegaernes udlægning af den nye opdagelse. En opdagelse, der måske er det første skridt på vejen til at behandle øjenforkalkning mere effektivt.

Forskningen er publiceret i tidsskriftet ’ Ophthalmology’.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk